Dois Vales 2010, Seis Quintas Martue, Douro, Portugal
H.J.Hansen fortsætter deres sommersucces. De kører endnu engang Bernard Magrez’ geniale lille bordeaux 2009 til 60 kr., men nu er det lige før den bliver overgået af en umiddelbart undseelig portugiser.

Dois Vales’ indhold er alt andet end undseeligt. Til 60 kr. bør den skabe kø uden for landets Vinspecialister – det er rent ud sagt et af årets bedste køb.

De klassiske portvinsdruer touriga nacional, touriga franca og tinta roriz er bygget sammen som filigran og pladesmedning på én gang. Næsen er spontan, festlig, fyrig og fuld af sodet kirsebær med lakrids.

Friskhed kendetegner smagen, herlig intensitet af langt højere klasse end prisen indikerer – spændstighed og mineralitet som langt dyrere douro-bordvin.

Løb, køb og søb!   

60 kr. Hjhansen-vin.dk, vinspecialisten

****** (6 stjerner)