BARCELONA

Skinke
Man skal ikke spekulere i andres ulykke, men det ændrer ikke på, at det med den økonomiske krise i Spanien er blevet endnu mere fordelagtigt at købe en af landets største delikatesser med hjem, skinkerne.

Mange producenter af sortfodsskinker har sat deres priser ned, og selv om der stadig skal lægges en pæn skilling, så er det spotpris i forhold til danske priser. Også den almindelige serranoskinke kan med fordel puttes i kufferten. Der sælges skinker bl.a. flere steder på Barcelonas legendariske fødevaremarked, La Boquería, og det kan godt betale sig at tinge om prisen.

Asparges
Det kan forekomme mærkeligt at slæbe dåseasparges med hjem til et land, hvor friske hvide asparges betragtes som en af de helt store gastronomiske frembringelser, men i Navarra kan de altså noget med at konservere hvide asparges. De spanske dåseasparges er en højt skattet delikatesse, der blandt andet nydes helt enkelt med olivenolie, sherryeddike og et drys persille.

Pimentón
Den røgede paprika er en hjørnesten i spansk gastronomi. Den bedste paprika siges at komme fra Extremadura – gerne i dåser, der i sig selv er herligt kitschede rejseminder.

Ost
Spansk ost er meget mere end manchego, eksempelvis den galiciske San Simon Da Costa med den karakteristiske koniske form. Det er en let røget ost, der svinger rigtig godt til en frokostanretning med skinker, pølser og oliven.

Guide
Man fornemmer ofte med rejseguides, at så kender forfatteren heller ikke destinationen bedre! Det er absolut ikke tilfældet med Jacob Munkholm Hoecks ’Barcelona amor mío’ (Gyldendal). Manden har boet i byen og er ikke nærig med at tage læseren med på sine yndlingssteder. Man skal ikke lade sig narre af bogens lidt kærestefjantede anslag – det er seriøs snak!

LONDON

Gin
Hvad er Englands nationaldrik? Ja, det må vel være te, men taler man spiritus, så må svaret være gin. Velassorterede barer – især på de store hoteller – har et ginudvalg, der får mangt et vinkort til at fremstå tarveligt, og mange af mærkerne ser man aldrig på hjemlige breddegrader. Med en flaske Burberry-gin kan det næsten ikke blive mere britisk, og med de klassiske tern på etiketten kan man ikke bare få noget inden for vesten – man kan få en lille en, der ligefrem passer til vesten! London gin er indbegrebet af London – og lad så gå, at langt det meste gin fremstilles langt fra London, en stor del i Skotland, rent faktisk.

Fortnum & Mason
Der er noget musealt over stormagasinet, der har ligget på Piccadilly i over 300 år – man er ikke i det hippe London her, og man skal have et meget stort forbrug af dyr chokolade, kiks og te etc. for at gøre sine daglige indkøb i Fortnum med den karakteristiske turkise farve som kendemærke. Fødevareafdelingen i kælderen er slet ikke at sammenligne med slaraffenlandet i Harrod’s, men der er bestemt ærkeengelske gastro-souvenirs at finde, bl.a. denne relish på ansjoser – lige til at smøre på toast og spise til high tea.

Af friske varer kan man eksempelvis få hvidløg fra Isle of Wight – kanaløen, hvis hvidløg er så berømte, at de ligefrem danner grundlag for en stortanlagt årlig festival. Der er i øvrigt også en habil vinbar i kælderen hos Fortnum & Mason. fortnumandmason.com

Books for cooks
Kogebogelskernes mekka, boghandleren Books for cooks, der udelukkende handler med kogebøger fra hele verden, så dagens lys i begyndelsen af 1980’erne, hvor gastronomi og London var to ret uforenelige størrelser! Det har ændret sig radikalt siden, og boghandleren i Notting Hill er blevet en institution, hvor man ikke bare kan ose og/eller købe bøger, men også slænge sig mageligt i sofaen og læse i bøgerne.

Der arrangeres jævnligt ’testmadlavning’ og kokkeskole i forretningens køkken. Er man til kogebøger, så er det svært at gå tomhændet derfra – og da man jo har to hænder, hvorfor så ikke snuppe Fergus Hendersons (St. John) kompakte og lækre nose to tail-kogebøger – to bind, ét til hver hånd. booksforcooks.com

Lonely Planet
Den eneste guide, man får alvor har brug for, er sin egen sunde fornuft, meeeeen det er ingen skade til at gå ad andres stier i ny og næ, hvis man vil undgå for mange turistfælder og i det hele taget spilde kostbar ferietid på at være opdagelsesrejsende med de blindgyder og nitter, det kan føre med sig.

Lonely Planet-bøgerne kommer en hel del videre end til de gængse turistattraktioner og er gode til at finde de mere skæve steder – og er ikke mindst gode, hvad restauranter og barer angår. Vær dog opmærksom på, at netop restaurant- og barscenen skifter hurtigt, og præcis tidernes kommen og gåen er enhver guides akilleshæl.

Ost
Englænderne slår måske ikke franskmændene (i al fald ikke, hvis man spørger netop franskmændene), men det vil komme bag på mange, hvor stor en ostenation England er. Herhjemme ser vi stilton og cheddar – og det er så noget nær det, men der er lokale oste i hobetal og en mangfoldighed, kun ærkerivalen på den anden side af Kanalen kan mønstre.

Der er flere gode cheesemongers i London, men den største koncentration findes på Borough Market, hvor 15 stader og deciderede forretninger holder til. Udvalget dækker hele verden, men perlen blandt dem er Neal’s Yard Diary, der har oste fra over 70 producenter fordelt på hele Storbritannien og Irland.

Køb en ordentlig moppedreng af en lagret lokal ost med hjem – ikke fordi den er billig (for det er den ikke), men fordi det er ostehåndværk af højeste karat. boroughmarket.org.uk

Flødekarameller
Englænderne har historisk set ikke nogen stolt gastronomisk tradition – medmindre man taler mellemmåltider, ’sulten for sjov’, tilbehør etc. De er således blandt andet nærmest verdensmestre i diverse sylte- og henkogningsprodukter og saucer – og i karamel- og bolsjefremstilling. Tag et par dåser med hjem til vært- og værtindegaver. Det bliver tandlægen også glad for!

NEW YORK

Dean & Deluca
Fødevare- og køkkentøjsbutikken Dean & Deluca så dagens lys tilbage i 1977, mens den nuværende adresse i Soho daterer sig til 1988. Dean & Deluca er som taget ud af en feel good film med New York som location – et totalt overskudssted for fotogene newyorkere, der uden tvivl bor i lækre byhuse og drager til The Hamptons i weekenden. Ja, ja – helt sikkert!

Men selv om Dean & Deluca ikke har samme førerposition som for 35 år siden, så har de ikke tabt pusten, og udvalget og omgivelserne er stadig breathtaking for en dansker, der er vant til kuldslåede supermarkedshylder og 3 for 100. Man tager måske ikke til New York for at købe mad med hjem, men hva’ så med eksempelvis et D&D mug, til når man er vel hjemme igen og har behov for at drømme sig tilbage til N.Y.C. hen over morgenkaffen?

Hvis man ikke desto mindre er til madsouvenirs og kan li’ at hjembringe ting, der ikke er til at få hjemme, så var det måske noget med en flaske californisk olivenolie, for selvfølgelig laver de det i solskinsstaten, og Dean & Deluca har nogle af de bedste på hylderne.

Vin
Ikke så mange ved det, men der dyrkes vin bare en times kørsel fra New York City – ude på Long Island. Både landskabsmæssigt og klimatisk minder det om Bordeaux, og det samme gør de vine, der frembringes derude. Produktionen er ikke stor, langt det meste drikkes i New York, og kun meget sjældent ser man disse vine i Danmark. Medmindre man altså har is i maven og tager et par flasker med hjem i kufferten og håber på nænsom bagagebehandling.

Guide
Den nye guideserie ’Vide verden’ fra Aarhus Universitetsforlag er noget af et scoop. Bøgerne er lækre i deres udstyr, men frem for alt kommer de meget længere ind i byernes sjæl end gængse guidebøger gør. De er ikke blottet for praktiske tip af den klassiske slags, men det er ikke dér, deres fokus er. I 12 (for New York-udgavens vedkommende) kapitler fortæller skiftende bidragsydere frit om hver deres New York – Niels Lan Doky om jazzen, Niels Lillelund om maden, Asger Liebst om subwayen etc.

Anne Mette Lundtofte bidrager også til guiden, og vil man have mere af hende, så kan hendes ’New York, New York’ (Gyldendal) varmt anbefales. I den ’vandrer’ hun i 10 kapitler gennem byen i selskab med navne som Paul Auster og John Cale.

PARIS

Ost
”Hvordan kan man regere et folk, der har 325 oste?” skal general De Gaulle i sin tid have sagt. Nogle mener, at han sagde 246, andre 415 – det er under alle omstændigheder mange, og der er endda kommet flere til, siden den gamle generals opgivende udtalelse. Køb nogle af dem med hjem, eksempelvis i fødevaregaden rue Mouffetard i det 5. arrondissement.

Hvidløg
Hvidløg er ikke bare hvidløg og hvidløg fra Lautrec er noget ganske særligt. De bindes i bundter, såkaldte manouilles, 12 eller 24, men man kan finde dem stykvis, hvis ens forbrug ikke er til mere.

Køkkengrej
E. Dehillerin (på hjørnet af rue Coquillière og rue Jean- Jacques Rousseau) er for køkkenskrivere og grejnørder, hvad Las Vegas er for ludomaner. Det er ikke et Dean & Deluca-lækkert sted, snarere en stor paradisisk hule med personale i kitler og ALT slags køkkengrej på hylder, vægge, hængende ned fra loftet … Køb dig fattig i kobbergrej eller nøjes med et salatsæt i oliventræ eller Eiffeltårnet som småkageform.

Salt
Fleur de sel, ’blomsten af saltet’, der føles næsten fedtet mellem fingrene, er dyrt drys – noget billigere i Frankrig, og ordentlige mennesker bliver glade for den slags værts/værtindegaver.

Guide
Jens Vestergaard og Ane Rørdam Hoffmeyers pariserguide, ’Voilà Paris!’ (Politikens Forlag), er en sjælden perle, der ikke kan anbefales varmt nok. Vestergaard og familie har prøvet alle stederne på egen krop, igen og igen, så hvis du synes, at din ferie er for kort til fusere, så tag Vestergaard med i tasken.

ROM

Ost og charcuteri
Det mere end ligger lige til højrebenet at købe ost og charcuteri med hjem fra Rom. Det er jo ikke sådan, at man ikke kan få italienske oste, pølser og skinker herhjemme – langtfra. Naturligvis er udvalget langt større i Italien, men en hovedårsag til at fylde kufferten med skinke og ost er noget så profant og ’grænsehandelsagtigt’ som prisen! Det er ganske enkelt halv pris eller billigere i forhold til i Danmark – og læg dertil, at den i Danmark købte skinke m.m. ofte er af en ret banal kvalitet.

Antica Norcineria i Via Della Scrofa 100 er et af byens bedste steder at proviantere til hjemrejsen. Umbrisk fødte Giuseppe Simoni skærer og vakuumpakker varerne – og pakker dem slutteligt ind i hvidt papir med brede, røde gavebånd!

Amaro
Den mørke bittertype – italienernes mest foretrukne digestif, der fås i et utal af mærker. Det er gerne en amaro, der stilles frem på bordet, ’på huset’ efter maden. Ofte er det et lokalt produkt fra restauratørens hjemegn, hvis ikke ligefrem hjemmelavet. Et interessant og anderledes alternativ til gængse sprutmærker fra lufthavnsshoppen.

Kaffe
Verdens bedste kaffe (plus/minus!) fås i Rom, to forskellige steder med omkring 100 meters afstand i fugleflugtslinje og Pantheon imellem – Caffè Sant’Eustachio (santeustachioilcaffe.it) og La Tazza d’Oro (tazzadorocoffeeshop.com). Køb en dåse bønner med hjem og kom således lidt tilbage, hver gang du kværner til en gang kaffe.

Guide
Den lille engelske boghandler midt i Rom, The Almost Corner Bookshop i Via del Moro 45 i Trastevere, er en af verdens små boghandlerperler – lillebitte og fyldt med bøger, man ikke sådan lige finder andre steder, eksempelvis ’Food, Wine, Rom’ – en fantastisk guide til restauranter, specialforretninger og i det hele taget gastronomiske seværdigheder. Bliv ikke forbløffet, hvis den irsk fødte boghandler spørger, om du vil ha’ en kop kaffe med, når han alligevel selv skal have.

Se også: 7 spisesteder i Provence