Få mulighed for at tilberede 6 velsmagende og nordiske bistroretter derhjemme fra månedens restaurant; Bistro Nord.

Mød to af Bourgognes store mænd – negocianthuset Louis Jadots afgående kældermester Jacques Lardière, og den højst nuværende tekniske chef for et andet negocianthus, Bouchard Père & Fils, Philippe Prost til en snak om stil – vinstil i Bourgogne

I den lille fiskerby Cetara på den italienske Amalfikyst er fiskeri af ansjoser byens omdrejningspunkt, og Cetara er også det eneste sted på den vestlige halvkugle, hvor ansjosen laves til en fiskesauce, der er en direkte efterkommer af oldtidens legendariske garum. Noa Agnete Metz har været på havet ved nattetide med de lokale fiskere og har fulgt ansjosens vej fra hav til gastronomisk kulturarv

Supper clubs er det hotteste lige nu i New York. Her gælder det om at kende nogen, der kender nogen, og sådan kan man komme indenfor hos private, der omdanner deres hjem til restaurant for en aften. gastro har testet fænomenet.

Hvis Mitt Romney vinder det amerikanske præsidentvalg, kan han fryde sig over andet end at være verdens mægtigste mand. Han får fx også fri adgang til Det Hvide Hus’ blændende chefdessertkok. William ’Bill’ Yosses hedder han, og han kan lave desserter, men af den slags, som man kan komme af sted med at spise uden at ende som ombyggede michelinmænd. Rasmus Thirup Beck mødte ham til interview i Dublin, og det kan du læse i dette nummer.

Kokken Adam Aamann har lukket sommerhuset ned for denne sæson. Vi nåede lige at kigge forbi til en frokost på terrassen. Se her, hvad han serverede for os.

Kan vi i Danmark finde ud af at lave ordentlige pølser? Ja, siger René Langdahl Jørgensen, som her optræder som pølsesmager hos 4 af landets bedste pølsemagere og i Toscana hos alle pølsemageres forbillede, Antica Macelleria Falorni.

Få en guide over de 7 bedste vinproducenter fra Californien, som laver de bedste pinot noir-vine. 

Derudover er der restaurant-anmeldelser, Nyt & Navne, forbilledet, gastros smiley-ordning, boblende champagne og meget mere ... Vi ses i gastro!

Hvad synes du om gastro? Når du har læst det nye magasin, så deltag i læserundersøgelsen og vind knive og knivblok fra Global.
Du deltager her