Vi har et kokkelandshold
Håndbold, fodbold… sågar curling. I medgang elsker vi dem, ved de store begivenheder slutter vi op omkring de særeste sportsgrene, selvom ”hverdagens glemsel” tager dem hurtigt. Madlavning er muligvis ikke en sport, men der konkurreres som gjaldt det livet. Kokkerering er et felt for egoer, en individualistisk og meget personlighedsstyret ”sportsgren”, hvor ethvert barn efterhånden kender Rasmus Kofoed og René Redzepi… på fornavn eller efternavn. Selvom køkkencheferne er stærke personer, hvis kunstneriske aspirationer tegner topkøkkenerne, forsager ingen af dem muligheden for at rose deres team. Kokkerering er altså også en holdsport og Danmark har faktisk et ungt, talentmættet kokkelandshold, der lige nu for alvor er begyndt at rette fokus mod oktobers World Culinary Olympics i Erfurt. Mandag serverede de syv retter ved en fundraising dinner i Aalborg på Mortens Kro. Landsholdet var ikke fuldt bemandet, men talte denne aften stjernespillere og stjerner in spe som Mette Hvarre Gassner (Ti Trin Ned), Erik Kroun Nielsen (Kong Hans’ Kælder), Kristina Wolf (Geranium) og de to ”århusianere” Nicolas Min Jørgensen (Globen Flakket) og Christian Milling (Canblau)
Vi har ikke tradition for den slags støttearrangementer i Danmark, hvor billetprisen går til support for landsholdets tur til OL og sådan en uge koster altså 700.000! En middag som denne baseret på regionale råvarer er i hvert fald en måde at få råbt op overfor det gastronomisk interesserede Danmark.
Som gastronomisk observatør bemærkede jeg følgende:
Korpsånd – stilhed, fokuseret samarbejde, umiddelbart fin rollefordeling og afslappet stemning samt ikke mindst en forbløffende sikker verbalisering af retterne og vinvalget. Landsholdsspillerne stoler på hinanden og på sig selv – det lover godt. Mette Hvarre Gassner ER holdets pt. højst profilerede medlem og det er ikke nødvendigvis af det dårlige at profiler som Rasmus Kofoed, Thorsten Schmidt og Allan Poulsen ikke længere er på holdet. På tallerkenen spillede det fint, trendy og nordisk. Friteret venøøsters var lidt bastant, dildperlerne for neutrale og for melbolleagtige, men retten smagte af hav, stål og urt.
Tempereret præcist saltet torsk havde rugbrødscrust, var toppet med jordskokchips, strandportulak og splintrende sprøde kys af jordskok samt hasselnød. Jordskokcremen havde intensitet og suveræn ”crema”. Mette Hvarre Gassner beskrev forbilledligt tydeligt hvorfor grüner veltliner fra Domäne Wachau og Hugels Riesling Tradition skulle gå til de to retter. Ingen sort snak, kun klar forklaring. Det kunne mange tjenere lære af! Asparges, granulat af tørret Skagen Skinke, modigt syrlig hollandaise og habil Pouilly Fuissé – what more do you want!
HimmerlandsOksen var mør, men havde fået for meget. Farseringen var velkrydret, rødbederøret med egen sirlig gelé omkring var skarp og kalveskyen med morkler og tunge som popmusik eller blød porno – godt for sjælen, maven og lysterne. Små svampe, løgflager og en Hvarre’sk signatur fuldendte billedet… det må ganske enkelt være hendes idé med en hul halvkuglet kartoffel fyldt med let karamelliseret løgcreme – plusser for overraskelsen og smagen. Igen velvalgt fadbamset Barbera fra Pico Maccario.
Herefter en osteret med mening og arbejde i. Granuleret Comendante (ja det staves sådan!) fra Sønderhaven Gårdmejeri, petite kugler af æble, let bitre salater, sjove baby vandbakkelser som brød og modigt powerful ostecreme: Wauw en hørmer og det virkede foros med hang til gammel mælk. 
Til sidst en mesterlig demonstration af smagsforstand og teknisk desserthåndtering. Holdets mangeårige konditor Kristin Kristiinsson havde komponeret en himmelsk rabarberret. Rundbue i højden af rabarberkaramel, sorbet på rabarber, geleret rabarber med masser af smag, syltet rabarber, mini macaroner, ”kaviar” af hindbær, hvid chokoganache og lavasukker – muligvis er enkelte dele glemt i skyndingen men det væsentligste er med og mousserende rosé Beaujolais var dygtigt valgt – slet ikke et sikkert valg og nyskabende.
Vi hepper videre – hvem ved, til oktober står den på klassiske arvefjendeopgør på udebane i Erfurt, mod Norge og Sverige, denne gang tager vi dem!
