Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

tequila

Foto: Tine Sletting

3 cocktails fra Umamis barchef

Danmarks bedste bartender giver dig opskriften på 3 sommercocktails

Mate Csatlos skal forsvare Danmark ved Diageo World Class i slutningen af august. Her giver han dig tre opskrifter på cocktails, fra let til avanceret niveau.

Antal personer:

1 person

Ingredienser

Kabuku T&T

  • 40 ml Don Julio Blanco Tequila
  • 100 ml kold sencha grøn te 
  • 1 teske hyldeblomstsaft-koncentrat
  • Lidt tonic

Morino Zen

  • 40 ml Tanqueray 10 gin med udtræk af sesamolie (bland gin med cirka 3ml sesamolie i en plastbøtte. Sæt låg på, og kom den i fryseren i cirka 12 timer, indtil olien er frossen. Sigt igennem et kaffefilter, smid olien ud, og gem ginen i en flaske i køleskabet op til to uger)
  • 20 ml honningsirup (kog 10 dl vand og 10 dl flydende honning op sammen, og afkøl)
  • ¼ økologisk avocado
  • 25 ml limesaft
  • 25 ml kikærtevand

Plum Lemonade

Sådan gør du

Danmarks bedste bartender kommer fra Ungarn, men har rejst med sit fag de seneste 10 år, først i Ibiza, siden i England og de seneste to år har han boet i Danmark, hvor han er ansat som barchef på den københavnske restaurant Umami.

Mate Csatlos hedder han, og Mate leder hele tiden efter nye ideer til sine cocktails. Det var blandt andet denne opfindsomhed, der for nylig sikrede ham titlen som Danmarks bedste bartender og en plads i finalen ved det anerkendte internationale bartendermesterskab Diageo World Class.

LÆS OGSÅ: Han skal forsvare Danmark ved det uofficielle VM for bartendere - men han har ikke været fuld i fire år

Her giver han dig tre opskrifter på cocktails, som han er glad for for tiden. Hvis du tager forbi Umami, kan du nok få ham til at servere dig en. Men du kunne jo også prøve at mixe dem derhjemme.

1. Kabuku T&T

”Tequila er rigtig stort blandt bartendere i København lige for tiden. Blanco-tequila har en tydelig græsagtig smag, der går godt i spænd med den bitre kinin i tonicen.”

 

  1. Lav teen, og lad den køle ned i køleskabet i en time.
  2. Fyld et longdrink-glas op med is, og hæld tequilaen i. Omrør med en barske.
  3. Tilsæt hyldeblomst og grøn te. Omrør.
  4. Fyld op med tonic. Garnér med et frisk mynteblad.

LÆS OGSÅ: Barchef: Der skal tequila i din drink denne sommer

2. Morino Zen

“Kikærtevandet er et lille vegansk trick her. Der er mange drinks, der rystes med æggehvide, hvor man kan udskifte det med kikærtevand, som er rigt på protein og giver en god og fyldig konsistens. Bare tag det fra dåsen, og lav en humus af kikærterne.”

  1. Kom alle ingredienserne i en shaker, og ryst dem godt sammen.
  2. Sigt det gennem en fin sigte op i en champagnekop (et bredt champagneglas som på billedet).
  3. Garnér med sorte sesamfrø og eventuelt en skive dehydreret lime (kan tørres på bagepapir i ovnen ved lav varme).

3. Plum Lemonade

”Det her ligner en meget let og feminin drink, men på grund af den bitre blommevin har den egentlig en del tyngde. Du kan få blommevinen i mange kinesiske og japanske butikker.”

Sådan gør du:

  1. Hæld vodka og blommevin i et højt glas og fyld det op med isterninger.
  2. Top op med rosenlimonade, og garnér eventuelt med rosenblade eller rosenknopper.

LÆS OGSÅ: Her er fire sommercocktails fra byens bedste bar

LÆS OGSÅ: Danmarks bedste bartender: Sådan laver du en rigtig Gin & Tonic

LÆS OGSÅ: 6 anbefalinger: Spis dig gennem Budapest på et døgn