rosé

Tendens: Rosésalg stiger stadig

Derfor drak du så meget rosé denne sommer

Rosésalget stiger eksplosivt, og kvaliteten er også for opadgående. ”Rosé er blevet maskulint,” siger producent.

Som bekendt har sommeren i år skuffet mange af os, der valgte at holde ferie herhjemme. Man får næppe brug for hele hånden, når man skal sammentælle anledningerne, vi fik til at bære stråhat og espadrillos. Alligevel, eller måske netop derfor, er roséen flydt i stride strømme ude i de små hjem.

Lige som den gjorde sidste år og året inden.

I 2015 drak danskerne godt 6 millioner liter rosé. Og hvis man kigger på tal fra københavnske Kjær & Sommerfeldt, så fortsætter tendensen. Mere end 100.000 lyserøde flasker har vinhandleren solgt i år, og det er en stigning på over 50 procent i forhold til sidste år, hvor salget af rosévin allerede var gået op med 20 procent i forhold til året forinden.

Så meget for tallene, men hvordan kan det være, at vi drikker så meget rosévin i disse år?

I 80’erne matchede vintypen tøjmodens pastelfarver, og samtidig harmonerede dens jævnt hen tilgængelige priser med vores fattigfine pengepunge. Seks flasker for 180 kroner udgjorde en billig grupperejse til Sydeuropa, kan man sige. Men populariteten og mængden af saftevandssmagende produkter gjorde rosé til en drik, som de, der ikke bare drak vin, men også interesserede sig for den, satte en ære i at rynke på næsen ad.

Henrik Steen Andersen, der skriver om vin for Politiken, og som for et par år siden var med til at vinde DM i blindsmagning, husker specielt roséen fra det portugisiske vinhus Mateus, som i 80’erne og 90’erne var over alt i de danske supermarkeder og husholdninger:

”Den var sødet, så den ikke stødte nogen. Men jeg tvivler på, at den for alvor har glædet nogen. Det var egentlig et lidt afskyeligt produkt.”

Paradoksalt nok er dens lette drikkelighed og manglen på karakter netop noget, der fremhæves, når det diskuteres, hvorfor roséen disse år har fået et comeback efter, at den have været noget, man hovedsagelig grinede ad, efterhånden som man igennem de sene 90’ere og tidlige 00’ere kom på vinmark med Barolo og kommune med Bourgogne.

I de senere år har vinens fotogene farve og diskrete smag givet den et image som afkølet tørstslukker for unge kvinder, der egentlig ikke kan lide vin, men som godt kan lide at få en lille fjer på og dele den med andre på Instagram.

Netop dén kliche spandt Instagram-superstjernen Josh Ostrowski, bedre kendt som TheFatJewish, en humoristisk – og økonomisk – ende over, da han i 2015 lancerede White Girl Rosé i samarbejde med veninden Babe Walker, der tweeter under synonymet @whitegrlproblem.

Lanceringen af den californiske rosé, der kunne købes online for 15 dollars flasken, var efter sigende en humoristisk kommentar til den forrige sommers medierapporter om rosétørke i Long Islands velhavende ferieenklave The Hamptons.

Navnet skulle ikke støde nogen, hed det fra duoen bag produktet. Manglen på rosé og løsningen på samme tilstand skulle snarere forstås som det vi herhjemme ville kalde et ilandsproblem, og white girl problems skulle ikke forstås som en sexistisk hån, men som en selvironisk position, hvorfra alle kan tillade sig at være forkælede livsnydere. Mænd såvel som kvinder.

”Jeg tror, at alle fyre har en lille smule hvid pige i sig, og jeg synes, de skulle tage at omfavne den. Ligesom vi omfavner bro-sé-bevægelsen. Hvis der er nogle bros, der har lyst til at hælde rosé i hovedet sammen med os, så er vi friske,” sagde Josh Ostrowski til Bloomberg

Også herhjemme har roséen kæmpet med sin kønsidentitet, men det er vi efterhånden kommet over, mener Martin Bundgaard, der ejer firmaet I Am. I Am tjener primært penge på vodka, men firmaet lavede en aftale med en rosébonde i Provence, da de så et uudnyttet potentiale for at sælge det på natklubberne.

Nunchi Odenses billede.

I et forsøg på at rykke roséen fra snobberne Fritz og Pouls lyse Strandvej til Stenbroens dunkle natteliv har I Am Rosé blandt andet markedsført sig selv med reklamer med lyserøde bikerveste, hvor der står Loyal to Rose på rygmærket, og lyserøde hættetrøjer med påskriften Rosé over Bitches.

”Før i tiden blev det betragtet som en feminin drink. Men jeg synes, at alle har taget det til sig i dag. Du finder den på Roskilde Festival. Du finder den i hiphop-miljøet. Jeg tror, rosé er blevet sejt,” siger Martin Bundgaard.

LÆS OGSÅ: Yeah! I år er der rosé på Roskilde-programmet  

Også Kjær & Sommerfeldts tal modsiger, at rosé primært skulle være en kvindeting. En analyse af deres webhandel viser, at størstedelen af dem, der klikker køb på en flaske af den rosa vin, er mænd mellem 25 og 34.

Den lave alder taler, muligvis, for tesen om, at rosé er voksensaftevand med procenter, der dyrkes af folk, der endnu ikke har fået smagsløgene indstillet på finesserne i vin. Men ifølge vinskribent Henrik Steen er det ikke hele billedet. Kvaliteten ér blevet bedre.

”For nogle år siden blev man bombarderet med rosévine af producenterne. Mange af dem var ret forglemmelige. Men der er kommet flere elegante, sarte roseer, uden tilsat farvestof. De bedste af dem er tørre og forfriskende med skovjordbær- og hindbærtoner. Dem kan du drikke næsten til hvad som helst, for eksempel lyst kød og spicy, kraftigt smagende fisk. De kan næsten spille hele spektret igennem – måske lige med undtagelse af bøffer på grillen,” siger Henrik Steen Andersen, der tilføjer, at han stadig som regel vil foretrække en ekspressiv Riesling eller måske den lette norditalienske rødvinsdrue Dolcetto, hvis han selv kan vælge.

Omvendt kan han godt lide roséens årstidsbestemthed.

”Den skriger jo sommer. Det er vores eneste fuldbyrdede sæsonvin. Og dét taler til dens gunst.”

Men at roséen skulle være forbeholdt solskinsvejr og tre nedknappede skjorteknapper er muligvis snart fortid. Det vidner ikke bare Kjær & Sommerfeldts gode salg under den koldeste sommer i årevis om.

Vinhandleren, der for øvrigt melder, at det stigende rosesalg ikke påvirker tallene for rød- og hvidvin, regner nemlig ikke med, at salget er færdigt for i år, bare fordi også kalenderen nu står på efterår.

”Vi kan se på Googles søgetrends, at rigtig mange søger på rosé op til nytår, fordi de synes, det er lidt festligere end hvidvin,” siger firmaets manager for e-handel, Michael E. Hansen.

”Så mon ikke vi også sælger en del der?”

Rosévinens farve

Druesaft, også den der kommer fra kendte rødvinsdruer som Cabernet Sauvignon og Merlot, er i reglen klar. Røde vine får deres farve fra skallerne, som man lader trække og gære sammen med saften. Ved fremstillingen af rosévin lader man kun kortvarigt ( et par dage) skallerne trække med druemosten, så de kun giver en let kolorering, og så man undgår det meste af bitterheden, der sidder i skallerne, og som sjældent er ønsket i denne vintype. Rosé laves af en lang række forskellige druer. 

LÆS OGSÅ: Seriøs Nørrebro-bar vil gøre whisky til allemandseje: "Ingen skal fortælle nogen hvordan de skal drikke deres whisky"

LÆS OGSÅ: Fabrikant opfinder den fjerde chokoladetype: Den er lyserød