Det begyndte for tre år siden, da Casper Sundin arbejdede på Stammershalle Badehotel i Gudhjem. Her besluttede han sig for, at han ville gøre sin højre arm til et cv i kød og blod – og blæk. Så han gik en tur til tatovøren.

Casper Sundin havde allerede flere tatoveringer på kroppen, men denne gang ville han gerne have noget anderledes. Noget, der virkelig betød noget.

”Og det, der betyder allermest for mig, det er maden og de steder, jeg har arbejdet,” siger Casper Sundin.

Det hele blev dog ikke lavet på en gang. Tatoveringerne opstod over noget tid, hos forskellige tatovører, han kunne lide. Først fik han lavet logoet for Stammershalle Badehotel, hvor han arbejdede på daværende tidspunkt.

Derefter fulgte Søllerød Kro, hvor Casper Sundin stod i lære halvdelen af sin elevtid, og hvor han vendte tilbage for at arbejde som dessertchef, efter opholdet hos Stammershalle.

Så kom navnet på Kadeau i Wildersgade på Christianshavn, hvor han havde arbejdede, da restauranten i 2013 fik sin Michelin-stjerne. Til sidst fik han navnet på Formel B, hvor han tilbragte den anden halvdel af sin elevtid.

Men det var ikke bare navnene på restauranterne, han fik stukket ind in armen, men også en række redskaber, råvarer og symboler med relation til hans karriere.

For eksempel brombær, rabarber, havtorn, hybenrose, et piskeris, et bornhomsk flag – rødt med grønt kors.

”Det er alle de ting, der definerer mig som kok. Forskellige ting, der definerer, det at være på Bornholm. Alle de ting, jeg er gladest for,” siger Casper Sundin, der snart skal have føjet Restaurant Nordlandet, hvor han tiltrådte som køkkenchef i december sidste år, til samlingen.

De andre tatoveringer har han fået lavet i København, men den her gang kunne han godt tænke sig at få en bornholmsk tatovør til at påtage sig opgaven. For Casper Sundin, der er vokset op på den københavnske vestegn håber, at han skal være på øen et godt stykke tid.

”I kokkeverdenen skifter vi arbejde, som andre skifter underbukser. Men det er min plan at blive her i mange år. Så jeg håber ikke, at jeg skal have lavet mange flere tatoveringer. Ikke flere end der kan være på en arm, i hvert fald,” siger Casper Sundin.

LÆS OGSÅ: Danske Tattoodo er verdens største tatoveringssite: "Der er ingen, der kan måle sig med os"

Restaurant Nordlandet er månedens restaurant i Gastro, og i den anledning har Jesper Uhrup besøgt restauranten og interviewet køkkenchefen om, hvordan man driver gourmetrestaurant på Bornholm, også uden for turistsæsonen. Det kan du læse herunder:

Er der en særlig udfordring ved at være kok på Bornholm?

– Ja, afgjort! Jeg har jo arbejdet på øen før (Stammershalle Badehotel), men der boede jeg jo ikke fast herovre og slet ikke uden for sæsonen, så jeg tænkte ikke på samme måde, men det gør jeg nu. På Bornholm er vi begunstiget af øens fantastiske råvarer, men vi er også begrænset af at være en ø. Vi kan ikke bare planlægge med at have en given råvare i store mængder, og drejer det sig om sager udefra, så er vi afhængige af, at det rent faktisk når frem til os. Det kan være noget af en udfordring, men det er også med til at gøre spisekortet levende og sikre, at man ikke bare kører i samme rille.

Bornholm som en særlig gastronomisk region
– holder det, eller er det en historie, der er solgt rigtig godt?

– Jeg synes bestemt, det holder. Det er en forholdsvis ny historie, men det er også en historie, der hele tiden udvikler sig. Tag nu kødet, for eksempel, dér har det været et problem at få kvalitetskød fra dyr, der er slagtet her på øen, men nu er Jørgen (Christensen, red.) fra Hallegaard klar med eget slagteri, så nu er der kød derfra. Sådan sker der hele tiden noget herovre. Der er gang i så mange ting – det er ikke bare lakrids og karameller!

Hvor meget initiativ kommer udefra, og hvor meget er reelt bornholmsk? Jeres eget Nordlandet er jo for eksempel banket op af folk udefra …

– Ja, men nu er Kadeau indover, og de er jo altså herovre fra. Jeg oplever rigtig stor lokal interesse for de lokale råvarer og for den lokale gastronomi. Jeg har ikke andre steder set supermarkeder, der har flere hyldemeter med lokale produkter. Overalt på øen ses gadesalg i sæsonen, dér hvor jeg selv bor, bliver der eksempelvis solgt kartofler, og der skal man virkelig være tidligt ude for at være heldig, at der ikke er udsolgt. Og det er ikke turisterne, der køber kartoflerne, det er de lokale.

Men stadig så er Bornholm jo tilsyneladende det ny – det ny Tisvilde, det ny Skagen. Det rummer jo også faren for, at det bliver et ’tænd/sluk-sted’, der lever og dør med turistsæsonen!

– Nej, det er netop det, vi vil gøre op med på Nordlandet ved at holde åbent hen over vinteren, og det var derfor, vi ventede nogle uger efter sommersæsonen med at åbne sidste år; for at vise, at øen kan have et liv uden for turistsæsonen. Vi vil selvfølgelig også meget gerne fortælle det til folk udefra, så de kommer, altså at der rent faktisk er noget at komme efter også efterår og vinter, men det er ligeså meget for at være noget for de lokale. Jeg er ikke bange for, at Bornholm bliver ligesom Skagen med dyre biler og høje hæle. Det gider bornholmerne ikke!

Men gourmetsteder uden for de større byer har jo ofte svært ved at trække kunder til fra det nærmeste opland?

– Vi har været meget opmærksomme på, at Nordlandet ikke skulle være et ’fint’ sted, men et sted, hvor du både kan komme og få en enkelt ret eller to og et glas vin og den helt store servering. Hvis et sted også skal appellere til folk i hverdagen, så kan man ikke kun have store menuer på kortet. Det gider turisterne i vintersæsonen heller ikke hver dag. Vi gør meget for at vise, at Nordlandet er et jordnært sted, selv om det fremstår nyt og lækkert.

Taxachaufføren, jeg kørte herud med, kunne huske, da hotellet hed Romantik – og det her smarte københavner-noget skulle han i al fald ikke prøve!

– Og derfor er det vigtigt at signalere, at vi ikke er fine på den, og at det her ikke er Kadeau nr. to. Der vil selvfølgelig altid være dem, der synes, det hele skal forblive, som det var engang, men der er virkelig stor lokal interesse for den bornholmske gastronomi. Medierne herovre beskæftiger sig meget med det, jeg har lige selv optrådt på TV 2/Bornholm. Vi har haft næsten fuldt hus, siden vi åbnede, og Daniel (Kruse, red.) oplever det samme på Molen, og der er gang i den nede på Melstedgård (Bornholms madkulturhus, red.).Der sker rigtig meget på øen! Det hele er ikke bare en god historie, der bliver fortalt i København!

Hvor meget mere er der plads til på Bornholm?

– Der er stadig plads til mere. Det gælder bare om at skille sig ud. Vi laver vores, Stammershalle laver noget andet, Christianshøjkroen noget helt tredje. Sidste år åbnede Hummerhytten i Listed, igen noget helt andet. Det er vildt så meget, der åbner i København, og så mange gode steder, der er, men der er også mange steder, der laver det samme. Man er nødt til at være anderledes.

Du er oprindelig fra den københavnske Vestegn, og nu er du så flyttet til Bornholm med din familie. Hvilke tanker har du gjort dig om det?

– Det var en meget stor beslutning, der virkelig krævede meget snak frem og tilbage. Men jeg havde været så meget herovre i forbindelse med mit arbejde på Stammershalle, og jeg kender så mange i restaurantmiljøet på Bornholm, at jeg var sikker på, at det var det rigtige. Jeg havde ikke noget arbejde, da vi flyttede herover, men jeg var sikker på, at der ville dukke noget op, og det gjorde der så også ret hurtigt. Jeg er stadig tit i København og holder kontakten til miljøet dér – det er vigtigt at have et udsyn og hente inspiration. Man skal passe på ikke at isolere sig.

LÆS OGSÅ: 11 tatoveringsprofiler du skal følge på Instagram

LÆS OGSÅ: Food porn: 2-stjernet køkkenchef laver Instagram-kogebog

LÆS OGSÅ: Sommerlands-hype: Bliver Bornholm det hotteste feriemål, når Tisvilde sejrer sig selv ihjel?