Da nordtyske Martin Riese som 4 årig var på rundrejse i Europa med sine forældre, blev han klar over, at postevandet smagte forskelligt fra land til land.

”Mine forældre undrede sig: Hvad er der i vejen. Hvorfor løber vores søn hele tiden hen til håndvasken som det første, når vi er ankommet et nyt sted? Nå, måske er han bare tørstig. Men det kan også være, at han har et problem.”

Det viste sig senere, at den unge Martin ikke havde nogen problemer med væskebalancen. Han var bare ualmindeligt modtagelig for smagsnuancerne i vandet – og meget interesseret i at prøve dem alle sammen.

I dag lever Martin Riese af sin evne til at skelne en slags vand fra en anden. Han er faktisk så god til at smage på vand, at han har fået et såkaldt O1 arbejdsvisum til USA, et visum, der bliver udstedt til personer med ekstraordinære evner.

Her bor han i Los Angeles, hvor han producerer sin egen mineralvand, uddanner andre i at smage på vand og arbejder for restaurantgruppen Patina, som han vejleder i forhold til indkøb af flaskevand og sammensætning af vandmenuer til mad.

 

Inden Martin Riese kom til USA, arbejdede han i restaurationsbranchen i Tyskland, blandt andet som tjenerpå den berlinske Michelin-restaurant First Floor, hvor han i 2006 var med til at sørge for, at de udvidede kortet fra 14 til 40 forskellige typer vand på flaske og begyndte at bevæge sig ind i sin fremtidige niche.

Normalt er en sommelier nødt til at smage på og kende til tusindvis af forskellige vine. For Martin gælder det samme i dag for vand, og han mener faktisk, at vin og vand har mange fællestræk.

”Lige som du kan smage, det terroir, som druerne i en vin har vokset i, kan du smage igennem hvilket underlag vandet er blevet filtreret igennem, og hvilke mineraler, det har opsamlet på vejen,” siger vandsommelieren, der i 2010 fik papir har på sin titel fra den tyske mineralvand-handelsforening.

I USA er han den eneste i faget, og efterhånden lidt af en berømthed. Og det kan godt undre ham, hvor lidt amerikanerne går op i det, de fylder i munden.

”Folk i L.A. tror, at vand ikke har nogen værdi – og de bor i en ørken,” som han siger i filmen herunder.

Han har desuden bemærket, at mange amerikanere har en besættelse af, at det vand, de drikker, skal være klinisk rent. Men det, der interesserer ham, og som giver vandet dets smag, er dets mineralindhold. Alt vand, der er kunstigt renset, holder han sig derfor langt væk fra. Han foretrækker faktisk Los Angeles’ postevand, der ellers ikke er berømt for sin velsmag, frem for renset vand på flaske.

”Jeg synes, filtreret vand er trist. Jeg elsker vand med karakter,” siger tyskeren.

I filmen herunder bliver du præsenteret for vandsommelieren, hans holdninger og hans arbejdsliv, der blandt andet involverer en stor international vandsmagningskonkurrence i Guangzhou i Kina.

Og hvis du skulle være blevet mere nysgerrig efter at forstå, hvorfor din mineralvand smager, som den gør, så kan du konsultere Martin Rieses hjemmeside, hvor han analyserer en række typer mineralvand, hvoraf en hel del er i handelen i Danmark, for mineralindhold og smag. 

Du kan lige så godt begynde at interessere sig for det. Som Martin Riese siger:

”Water is the next big thing.”