Modeugen i København bliver skudt i gang i morgen, onsdag d. 8. august. Er du mere til søde lækkerier end bud på næste sommers mode, så er der heldigvis spiselige arrangementer, som er værd at prøve.


Danmarks ældste konditori La Glace laver fx deres bud på en fashion-macaron. De er teamet op med det danske modebrand Edith & Ella om at lave en sød macaroon, som matcher S/S-13 sæsonen. Fra onsdag d. 8. august til lørdag d. 11. august vil du i konditoriet kunne smage på de nye stilige kager, mens du kan smugkigge på Edith & Ellas bud på næste forår og sommers mode.
La Glace, Skoubogade 3, København. Se mere på Glace.dk


Summerbird Chocolaterie har sammen med den danske designer Jesper Høvring skabt en yderst velklædt skumfidus overtrukket med chokolade. Se bud på designerens kjolekreationer, mens du guffer marshmallows i Summerbirds butik.
Summerbird, Kronprinsensgade 11, København. Se mere på Summerbird.dk