Nostalgisk nordisk nærhed. Det er overskriften, når ægteparret og stifterne af 56 grader, Kirsten og Kenneth Ellegaard, den 26. november 2015 inviterer på stor kokkekunst sammen med DIGNITY i krudthuset, Charlotte Amalies Bastion fra 1744, hvor 56 grader bor.

Anledningen kunne næsten ikke være mere present; en velgørenhedsmiddag til fordel for torturramte flygtninge og deres familier.

Konceptet hedder "Dinner for DIGNITY" og har til formål at rejse ressourcer til organisationens arbejde gennem feinschmeker gastronomi og underholdning.

Anbefalet i Michelin-guiden

Menuen for denne aften er udtænkt i samme ny-nordiske smagsånd, samtidig med at den trækker spor til det traditionelle nordiske køkken. Du vil blandt andet blive budt på frisk torsk med beder, filet af svin, grønkål og selleri i bedste efterårsstil. Parret plukker selv kål og urt fra baghaven ved Holmen, og de har et godt øje til de allerbedste råvarer. Så godt, at Restaurant 56 grader landet under anbefalinger i Michelin Guiden.



Udover det kulinariske kalas byder aftenen også på 5-stjernet underholdning med sanger og DIGNITY ambassadør, Matthias Hundebøll samt muligheden for at deltage i en eksklusiv auktion, hvor du kan byde på smykker fra NirWana, koncertbilletter m.m.

DIGNITY-ambassadør, Farshad Kholghi, kombinere underholdning, alvor og faglige pointer, som i sidst på aftenen vil kunne slå mave til.

Hele overskuddet går til DIGNITY

Hele aftenens overskud går direkte til DIGNITY for at støtte deres arbejde med at behandle følgerne efter tortur hos flygtninge. Cirka 30 % af de flygtninge der i disse måneder kommer til Europa er svært traumatiserede, bl.a. efter at de har været udsat for tortur og andre overgreb i de lande, de kommer fra.



Pris per kuvert er 1.195 kr. inklusiv vinmenu til alle retter og kaffe, samt udvalgte nordisk inspireret cocktails efter maden. Det hele løber af stablen torsdag d. 26. november 2015 kl. 17:30 – 00:00 på Krudtløbsvej 8, 1439 København K.

Se menu og køb billetter her