+ God og livlig stemning
+ Superb betjening
+ Gode desserter

- Voldsomme priser, eksempelvis 165 kr. for en capresesalat
- Hovedretter, der svinger fra det småkedelige til det uantagelige

Navnkundige Café Victor fik en kraftig, gastronomisk saltvandsindsprøjtning, da Philippe Houdet tidligere i år lukkede og slukkede sin restaurant gennem mange år, Pierre André, for i stedet at blive køkkenchef på cafeen, der bekender sig til det klassiske, franske brasseriekort – dog med visse fremmede indslag, bl.a. et par danske frokostklassikere.

Det er lidt blandet, hvad jeg gennem tiden har hørt om maden på Victor, men med franske Houdet ved roret, så var der ligesom lagt op til, at evt. slinger stod til at blive rettet ind, og at kursen ville være sikker. Det er den måske også – når chefen er på arbejdet, for det kan jeg slet, slet ikke forestille mig, at han var – altså til stede i køkkenet – den lørdag eftermiddag, vi havde valgt at spise frokost på stedet!

Æggemad til overpris
Selv om vejret ikke var eksemplarisk, valgte vi at sidde udenfor denne lidt sommerferiestille lørdag i byen, hvor en del af Victors faste publikum kunne tænkes at være på vej til den legendariske uge 29 i Skagen – eller måske gemte de sig hjemme, for at det ikke skulle komme frem, at de ikke var på Skagen!

Spøg til side. Vi lagde ud med en omgang østers og en gang æg, fjordrejer, dild og mayonnaise. De franske østers stod i 165 kr. for seks, mens æg og rejer stod til ’dagspris’. Dagens køkpris viste sig at være 225 kr., og så var den æggemad vist også betalt. Det var nemlig først og fremmest en æggemad, en enorm og en enormt mættende æggemad med i al fald to æg i skiver og så fjordrejer i en mindre birolle. Mayonnaisen var god og velsmagende, jeg tør ikke sige, om den var hjemmelavet, men kvaliteten var i al fald i orden.

Læs videre på næste sideVarm mad og dansk sommer
Der var børn med ved bordet, og de fik hver en frokostbøf med salat og pomfritter til 235 kr. Vi var lidt uenige om bedømmelsen omkring bordet. Til prisen synes jeg sådan set, at serveringen var ok – ikke på Oubæk-niveau, men ok, og så er udendørsservering i kedeligt vejr en hård modstander, for kold mad, der burde være varm står sig ikke optimalt, og man kan i dette tilfælde ikke klandre køkkenet. Til gengæld synes jeg, at ’bearnaise-smør’ er en lidt svær størrelse, der mistænkeligt ligner, at det er langt lettere at håndtere end den ægte bearnaisesauce, der skal laves a la minute.

Det store syndefald skete med min hovedret. Jeg havde med glæde set, at der var kalvelever på kortet – stegt kalvelever med spinatsalat og balsamico- glace.

Kalvelever på et brasseriekort tolkede jeg som tegn på, at man skeler mere til at være tro mod brasserietanken end mod, hvad et flertal drømmer, for lever er jo desværre ikke en publikumspleaser. Ak, hvad folk ikke går glip af, tænkte jeg og drømte om tynde, bløde, rosastegte stykker kalvelever. Men jeg skulle have lyttet til folkedybet!

Længe leve fordommene
Efter en ret pæn ventetid – der set i bakspejlet gerne havde måttet være uendeligt meget længere – kom så en af de mest ringe serveringer, jeg længe har fået, pardon my French. To hårde, tørre, genstridige stykker lever, der af udseende lignede to skævt skårede franskbrødsendeskiver. Skiverne var mere end tre centimeter tykke og med en hård, sej stegeskorpe på det tykkeste sted (se foto). Det er den slags serveringer fordomme mod lever er lavet af.

Spinatsalaten var babyspinatblade, der kan have deres kvalitet, men den har det også med at ligge fladt og småslattent på tallerkenen, og i al fald kunne hverken den eller croutonnerne stille noget som helst op med den katastrofale servering.

Ledsageren fik en salade lyonnaise, som ikke var på samme katastrofekurs, men omvendt heller ikke havde de store ambitioner. Der var to pocherede æg, og salaten var den samme babyspinatsalat som min, altså en salat, der helt bogstaveligt lægger sig fladt ned, og den på kortet lovede pancetta kom i krummeversion. Havde jeg været almindelig gæst, så havde jeg sendt min lever retur til køkkenet, men som anmelder er jeg mere interesseret i at se, hvad et køkken vil være bekendt at servere, end hvad man kan klage sig til!

Læs videre på næste sideTak til tjeneren
Vi sluttede med to upåklagelige desserter og god kaffe, men indtrykket stod ikke til at redde. Og på det tidspunkt vidste jeg ikke engang, at jeg ud på eftermiddagen skulle have vagtlægebesøg, der konstaterede en maveforgiftning, sandsynligvis grundet frokostens østers. Inficerede østers er svært at gardere sig imod – man spiller lidt russisk roulette i den forbindelse, men jeg kan ikke dy mig for at nævne det!

Det skal også nævnes, at vi til maden drak en flaske Gosset champagne til 795 kr., og så skal det især nævnes, at vores tjener var usædvanlig omsorgsfuld, sympatisk og kompetent, og jeg er rigtig ked af, at jeg ikke kan kæde ham sammen med en god spiseoplevelse.

Mange har et anstrengt/fordomsfuldt forhold til Café Victor. Jeg holder faktisk meget af stedet som fyraftenssted og ’lørdag eftermiddag vandingshul’, mens jeg ikke synes, at Victor by (torsdag/fredag) night er det store hit. Og noget hit var denne frokost altså heller ikke. Ulig hvad mange tror, så elsker anmeldere ikke at give en dårlig anmeldelse, og jeg vil ønske, at vi bare var uheldige den dag. Og det var vi så til gengæld også – og det er nu engang den dag, der tæller i denne her forbindelse.


Café Victor
Ny Østergade 8
1103 København K
Tlf. 3313 3613
cafevictor.dk

Philippe Houdet er efterfølgende stoppet på Café Victor.

Se også: gastros anmeldelse af Restaurant Radio