Antallet af restauranter med pudsige eller finurlige navne er ikke så få, og som udgangspunkt er det mig lige meget, hvad et givent sted måtte hedde, hvis ellers maden er god.

En af de restauranter, der har formået at påberåbe sig megen opmærksom i forbindelse med åbningen, er Restaurant Umage, der især har slået sig op på at have et bredt udvalg af fisk til gode priser, eftersom ejerkredsen blandt andet består af folkene bag den farverige og glimrende fiskehandel HAV, der ligger i Torvehallerne.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Frederikshøj perfektionerer det perfekte

Og her har jeg, på trods af min indledende sætning, alligevel en kommentar: Jeg er ikke vild med navnet Umage. Bør det ikke ligge implicit, at en restaurant gør sig umage, hvis ellers den har ambitioner om at være med blandt de bedste i sin genre? Det vil jeg som gæst tillade mig at forvente på alle spisesteder af en vis kaliber, selv om det ikke altid er tilfældet. Hvorom alting er, skulle det undersøges, hvor umage restauranten egentlig gør sig ...

Superservice

Det blev hurtigt slået fast, at Umage har udvalgt gode råvarer over hele linjen. Menukortet byder på rigelige fristelser, og som opvarmning prøvede vi et bræt med den udsøgte bellota-skinke samt et sæt Bellon-østers, der havde et godt bid og en ren smag af hav. Førstnævnte udmærkede sig ved sin nøddeagtige smag og på en og samme tid faste og smørmøre konsistens, og når serveringen kun koster 65 kroner, skal man unde sig selv at smage den ædle skinke fra de agernspisende sortfodsgrise fra Spanien. 

Timingen i serveringerne var hele aftenen perfekt med et godt flow mellem serveringerne, og betjeningen var venlig og opmærksom. Således ventede vi ikke længe på forretterne, hvor jeg havde valgt den på Instagram og Facebook hyppigt udstillede søtungeservering, som er blevet kendt for at begejstre både smags- og prismæssigt.

95 kroner koster den, og den kommer på ben med nye sauterede løg, kapers, citron og rigelige mængder brunet smør; fast og saftig i kødet, mild og delikat i smagen, og den klassiske garniture var velafstemt, om end fisken trods alt svømmede i temmelig meget smør – en mættende forret. Lidt mere vakkelvornt gik det hos medspiseren, hvis ceviche af torskeryg manglede syre, mens de tilhørende ærter virkede en kende melede og trætte i smagen, hvilket resulterede i en ubekvem sødme sammen med den neutralt smagende fisk. 



Vi delte en forret mere for at lade tvivlen komme Umage til gode, og her var der strålende harmoni mellem de lynstegte stykker blæksprutte, ternene af chorizo, sprød agurk og dild. 

Hovedretssyndromet

Mindre umage har stedet gjort sig med udvalget af vine på glas. Tre hvide og tre røde er, hvad det er blevet til, og det virker en kende uambitiøst. Derfor kiggede vi mod udvalget af flasker, hvoraf flere står til ganske fornuftige priser, og valget faldt på Vincent Girardins 2011 Meursault Vieilles Vignes, som havde appellationens karakteristiske smør- og popcorns-
noter i fin forening med en rank syre og flot mineralitet. En glimrende vin gennem hele måltidet. 

LÆS OGSÅ: Fire restauranter, vi glæder os til

Umage har ingen smagemenuer, og således er der det gængse prishop mellem forretter og hovedretter, og mødet med sidstnævnte afgjorde hurtigt, at det bedre kan betale sig – både nydelses- og prismæssigt – at vælge flere forretter og sprinte hovedretten over. Vi løb nemlig ind i det velkendte hovedretssyndrom, hvor opfindsomheden reduceres, mens mængderne forøges. 



’Sommerbuk – foie gras – salvie’ lød på papiret godt, men faldt til jorden. Stykkerne af filet og kølle var well-done i to tredjedele, mens kernen var rå, og den yderst vellykkede terrine af foie gras og dyrebov kunne ikke opveje garnituren bestående af frisk abrikos og stegte karotter. Uæstetisk, forudsigeligt og kedeligt – og så til 225 kroner. 

Pighvarren var heller ingen nyskabelse, men udførelsen med den pikante skorpe, morkler og friske løg var så sikkert udført, at det var helt i orden.    

Desserter med og uden umage

Desserterne med hhv. rabarber og jordbær bød også på både skuffelse og glæde. Nogle glimrende jordbær var marineret i egen sirup, men den tilhørende panna cotta var alt for fast og bidrog dermed ikke med den cremethed, man kunne have drømt om. Anderledes vellykket var rabarberne, der endnu havde bid. De lå i en fed creme chantilly med en syrlig koldskålsis ovenpå og sprøde, karamelsmagende flager af bagt hvid chokolade. Enkelt, men stensikkert udført. Altså fastslog desserterne, at Umage er en lettere umage oplevelse, der både rummer veludført velsmag og kedelige, ufærdige kombinationer. 

Om restauranten

Stilen

Indretningen er afslappet med borde i patineret, skibstømmerlignende træ, mens der hænger kontrasterende kobberlamper fra Tom Dixon, der skinnede upåklageligt, i loftet. Rummet er lyst og behageligt med god akustik. En fin detalje er de store portrætter af leverandører og personale, der beklæder væggene. De er med til at skabe personlighed og en form for kontakt til dem, der står bag maden. 



Maden

Umage fokuserer meget på fisk på grund af familierelationen til HAV i Torvehallerne, men der er også flere muligheder for animalsk protein fra landjorden, eksempelvis tatar og sommerbuk. Velsmag er vigtigere end eksperimenter, og stilen synes fransk med udgangspunkt i vore egne råvarer. Der er ingen faste menuer. Forretterne ligger på 85-95 kr., hovedretterne på 175-235 kr. og alle desserter til 85 kroner. 

LÆS OGSÅ: Anmeldse af 7 restauranter i Tivoli

Vinen

Det minimale glaskort med tre hvide og tre røde yder ikke maden retfærdighed, og der var ingen anden mulighed for glasvis parring til retterne foruden det, vi kunne plukke blandt de seks vine. Vinkortet er heller ikke overvældende stort, men til gengæld er flaskerne velvalgte og priserne gode. Udvalget er klassisk uden den store skelen til naturvin. Størstedelen af kortet fokuserer på Europa, men der er også vine fra den nye verden på kortet. Flasker fås fra 295 kroner. 

Åbningstider

Alle ugens dageKl. 11.30-15.00 Kl. 17.30-22.00 

Restaurant Umage

Frederiksborggade 201360 København K, Tlf. 7020 3099, umage.dk 

Det spiste vi

Snacks

Bellota-skinke
Bellon-østers
Blæksprutte, chorizo, agurk 
Søtunge, citron, nye løg
Ceviche, torskeryg, ærter,  grønne oliven

Hovedretter

Pighvar, morkler, løg
Sommerbuk, foie gras, gulerødder

Desserter

Jordbær, orange, mælkeis
Rabarber, hvid chokolade, vanilje

Hertil Vincent Girardin Meursault Vielles Vignes 2011, Bourgogne

For to personer betalte vi 1.680 kr. i alt inkl. én flaske vin, én flaske vand med brus og kaffe.



DET MENER GASTRO

Vi sætter pris på, at Umage har fokus på fisk og skaldyr, specielt fordi de har helt styr på kvaliteten. Samtlige råvarer er friske og delikate, og håndteringen af havets frugter er upåklagelig, mens garniturerne og retternes helhed i nogle tilfælde mangler lidt skarphed. Vi oplevede én god og en skuffende ret i hvert heat, og dermed blev helhedsindtrykket temmelig ujævnt.

Stemningen i restauranten er afslappet, og tjenerne er venlige, opmærksomme og effektive, og der er ingen fine fornemmelser. Umage er et rigtig godt sted at spise fisk af høj kvalitet, men priserne gør, at man som gæst godt kan tillade sig at forvente større præcision i serveringerne, for udvalget i mellemprislejet er stort. 

0 stjerner = under stjerneniveau, men kan være fremragende

LÆS OGSÅ: Danmarks bedste landevejskro
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Restaurant Bæst

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Geranium