Sublim nydelse & søn

1 stjerne

Det var som et deja-vu at ankomme til Restaurant Lieffroy – at komme forbi vindfanget og ind i selve restauranten og så kigge mod det åbne køkken: med sin buede åbning vækker det grangiveligt mindelser om ’køkkenbuen’ på Falsled Kro, og når man så ser Lieffroy junior og senior, Patrick og Jean-Louis stå der med høje kokkehuer, så er det vitterligt et syn, der vækker mindelser om Lieffroy-familiens mange, mange år på Falsled Kro. Og – bedst af alt – så er det et billede på, at historien altså fortsætter, nu i andre rammer, i Hesselhuset ved Nyborg.

Lieffroy’erne købte Hesselhuset i 2010 efter at have forladt Falsled Kro, og – for at gøre en lang historie kort – så krævede stedet, der tidligere havde huset forskellige former for beværtning, en særdeles kærlig hånd. Stort set kun ydermure og tag er bevaret – alt indre er renoveret, og Hesselhuset kandiderer i dag til at være en af landets bedst beliggende og mest indtagende restauranter, ved skov og strand, helt bogstaveligt.


Meget for pengene
Vi fik et bord helt fremme ved de store vinduer mod vandet, med kig til nyborgensere på aftentur langs vandet og en bjergtagende udsigt over Storebælt, aftensolen, himlens konstante forandring og havvindmøller og Storebæltsbroen i dagens sidste sollys – og i mørket de illuminerede kæmpepyloner og broen med billygterne, som en enorm pulsende pulsåre.

Kortet tilbyder en treretters menu til 390 kr. med mulighed for tre tilvalgsretter (herunder ost) a 95 kr. Hele ’pakken’, dvs. seks retter, champagne, vinmenu, kaffe og petitfours tilbydes til 1.295 kr., og det er ganske enkelt et knaldtilbud – et af de bedste køb, jeg kan erindre længe. Vi valgte dog vinmenuen fra og gik i stedet i vinkortet. Det fik den samlede regning op på 3.000 kr. mod de 2.600, vi ellers ville være havnet på, men det er stadig fantastisk meget for pengene. Vi lagde ud med henholdsvis et glas Mandois Brut og et glas Charpentier Rosé – og en lille kammuslingeappetizer på toast. Den blev fulgt af en anden og virkelig skøn (fynsk) forsommerappetizer – fjordrejer med rygeost, dildmayonnaise, stenbiderrogn og jordskokchips.

Læs videre på næste sideVi trak københavnerkortet

Herefter kom første egentlige ret – jomfruhummere med en salat af bittesmå nye danske kartofler, syltede løg og en skum på muslinger. Anretningen med de to-tre vidunderligt velsmagende og friske jomfruhummere var garneret med urter, bl.a. den eksotiske shiso med sit næsten julekrydrede præg.

Vinen til var Puligny-Montrachet, Clavoillon 2009 fra Domaine Leflaive – valgt fra vinkortet i stedet for vinmenuen, som vi dog fik et par smagsprøver fra senere i forløbet. ”Vi er jo i Nyborg, så vi har to vinkort …” sagde vores tjener lige så stille og diskret, da hun præsenterede os for vinkortene – et for lokalbefolkningen åbenbart, og et andet for gæster med villighed til at stikke hånden lidt dybere i foret.

Vi valgte allerede nævnte Leflaive fra ’københavnerkortet’/ kælderkortet som gennemgående vin – den passede måske ikke spot on hele vejen igennem, men kolliderede heller ikke faretruende. Og til sippene mellem retterne var den helt perfekt – som hvid bourgogne fra en topproducent jo er!


Den perfekte fisk
Næste ret var stegt rødtunge, der med sin gyldne, sprøde stegeskorpe og fine, hvide, lune velsmagende kød fremstod som indbegrebet af et stykke perfekt stegt fisk. Fisken delte hovedrollen med hvide og grønne asparges, let syltede, men stadig al dente, hele stykker og strimler. En persillepuré spillede saucerollen og i øvrigt medvirkede radiser, strandportulak (plukket lige udenfor) og skovsyre (ligeledes plukket lige udenfor). Baerii caviaren på fisken gjorde egentlig ikke så meget for retten, om end det kan lyde anmelderblasert, men rødtungen smagte så fremragende på egen hånd.

Herefter fulgte et stykke stegt foie gras på et leje af syltet fennikel (vel sød, synes jeg) og garneret med tynde, tynde skiver kinaradise, skovmærke og en ’citronsne’. På tallerkenen var også puffede ris. Serveringen havde lige en tand for meget sødme til min smag – det samme gjaldt den Coteaux du Layon, der var vinmenuens valg. Som udgangspunkt godt tænkt, men jeg savnede syre i vinen.

Læs videre på næste sideMættende gavmildhed

Oftere og oftere oplever man, at begrebet ’hovedret’ ikke rigtig giver mening i et større flow af retter, men ikke her, hvor et meeeget gavmildt stykke kalvemørbrad i ballotine med skinke tydeligvis var hovedretten. På tallerkenen var også nye franske ærter, små gulerødder, kørvel og ærtespirer. Den kraftige kalveglace var smagt til med citrongræs og ingefær – det gav en god ’kant’, og det samme gjorde de friterede salvieblade og ramsløgsolien, der blandede sig med glacen.

Anretningen var alt for gavmild til min smag – meget mindre kød havde været rigeligt, men der skal jo nok være dem, der tænker anderledes, og serveringens velsmag og velgjorthed er indiskutabel! Vinmenuens bordeaux, Les Douves du Château La Tour Carnet (La Tour Carnets 2. vin – årgangen er glippet!) var måske ikke just et vovet vinvalg, men den løste opgaven upåklageligt. Det samme gjorde Puligny- Montrachet’en faktisk også.


Løste opgaven gjorde Restaurant Lieffroy også på tjenerfronten – og en hel del mere end bare det. Den unge Helle udfyldte i al sin lidenhed værtsrollen så perfekt og fuldkomment, at man skulle tro, hun havde gået i Jan ’Søllerød’ Restorff-skole! Hun var imidlertid udlært fra Munkebo Kro og har desuden været omkring bl.a. Michel Michaud i Skagen og The Paul i Tivoli.

Læs videre på næste side
Smuk til det sidste

Finalen hed Syltede rabarber og havesyresorbet med crème brûlée og spansk kørvel. De syltede rabarber og havesyresorbeten kom i en lille dyb tallerken med syltet kvan og drys af mysli og på toppen en fin lille blå stedmoderblomst.

Crème brûléen befandt sig on the side i et lille sylteglas, på hvis låg der lå en kugle rabarbersorbet pyntet med solbærblomster. Så er en crème brûlée ikke mere fotogen, og derfor var serveringen i sylteglasset ret genial. Smukt, smukt, frisk og velsmagende. Ikke noget med salt i det søde køkken og det søde køkken uden sukker osv. Hvilken befrielse!


Gennemført nydelse
Prismæssigt har Lieffroy’erne lagt sig meget (meget) langt fra niveauet på Falsled Kro. Det giver egentlig ikke mening at sammenligne med Falsled, men det er svært, når nu Lieffroy-navnet gennem så mange år har været uløseligt forbundet med netop Falsled. Hesselhuset er ikke Falsled, men helt sig selv – og ikke desto mindre så var Lieffroy-familien så meget Falsled, at man helt naturligt både sammenligner og finder båndene tilbage.

Det er blevet lidt af en ’anmeldersandhed’, at Falsled Kro var blevet en smule træt i det i Lieffroys sidste år – kroens fysiske rammer måske, men det har ellers slet ikke været min oplevelse af køkkenet under mine sidste besøg på kroen i Lieffroy-tiden. Det er rigtigt, at Lieffroy ikke er gået den dogmatiske Noma-vej, men det er absolut ikke korrekt, at Patrick Lieffroy ikke lukker op for de nye vinde – og jord til bord til køkkenet er jo altså ikke noget, Det nye nordiske køkken har opfundet, og Lieffroys køkken har altid været kendetegnet ved at bruge, hvad oplandet har at byde på.

Som gæst bliver man ikke provokerende udfordret på sine smagsløg – til gengæld bliver man fra start til slut diverteret med sublim råvarebehandling og perfektionistisk kokkehåndværk, der tilsammen resulterer i gennemført velsmag. Det er mildt sagt ikke så dårligt, og det må ikke være blevet sådan, at hvis en restaurantoplevelse ikke efterlader en undrende og mystificeret, så kan det heller ikke have været godt. Det kan det – og det er det hos Lieffroy! Vores aften var en gennemført nydelse.

Restaurant Lieffroy
Hesselhuset
Skræddergyden 34
5800 Nakskov
Tlf.: 6531 2448
lieffroy.dk

STJERNER
Tre stjerner gives til den ultimative restaurantoplevelse – til den (næsten) perfekte helhedsoplevelse. Verdensklasse.

To stjerner gives til det absolutte topniveau, der næsten ikke kan blive bedre – til den sublime oplevelse, hvor der stadig er plads til at imponere yderligere.

En stjerne gives til den solide toppræstation, der dog ligger et pænt stykke fra de to- og trestjernede oplevelser, men ikke desto mindre er på et niveau langt over flertallet af spisesteder.

Kun de allerbedste restauranter tildeles en, to eller tre stjerner. Alle andre spisesteder opnår ikke stjerner, men bedømmes alene med ord og med pil op og pil ned.

Se også: Restaurant-anmeldelse: Frederikshøj