+ Sublim beliggenhed
+ Tiptop smørrebrødshåndværk
+ Kager to die for!

- Urimelig lang ventetid indledningsvis
- Begrænset øludvalg, der ikke helt matcher den høje smørrebrødskvalitet

Restauranten med den underskønne beliggenhed i Kongens Have lever lidt af dobbeltliv – med et kort, der til frokost er helliget klassisk dansk smørrebrød, og et aftenkort, hvor der på fristende vis går dansk/fransk gourmet i den til relativt overkommelige priser.

Søndag er der kun åbent til frokost, dvs. søndagen står udelukkende på smørrebrød – og så er frokostkortet udvidet med en serie konditorkager i den helt tunge klasse. Det er et rigtig godt søndagskoncept, der fortjener al mulig ros. Det kan i forvejen være svært at finde et søndagsåbent sted, og vel samtlige af byens klassiske frokoststeder har søndagslukket, så det er virkelig godt, at Orangeriet på den måde giver mulighed for at nyde en søndagsfrokost i smørrebrødets tegn. Også godt, at man kan lægge vejen forbi og virkelig svine sig til i kage!

Læs resten af anmeldelsen på de næste siderKapitalbrøler
Der var noget nær fyldt ved alle borde udenfor, den solbeskinnede søndag vi lagde vejen forbi. Det giver i sagens natur lidt ventetid, fint nok, men vi sad virkelig længe og ventede, før vi blev ’taget imod’. I stedet for at begynde betjeningen af os gav personalet sig god tid til at rydde bordet lige ved siden af os – hvor der i øvrigt ikke kom nogen og satte sig resten af den dag. Den form for prioritet er en klassisk tjenerbrøler, jeg aldrig lærer at forstå.

Jeg er hyperfølsom over for det, og jeg dvæler ved det her, fordi vi et par uger tidligere havde lagt vejen forbi en eftermiddag for blot at nyde en fadøl, hvilket også er en mulighed – Orangeriet har ikke ’spisetvang’. Der var tyndt befolket med gæster, så travlhed var ikke undskyldningen, og vi var på nippet til at rejse os og gå, fordi vi notorisk blev ignoreret af tjenerne. Et amerikansk par, der sad der allerede, da vi kom, endte med at rejse sig – og hun med et lavmælt ”damn!”: en ældre hvid kvinde og en sort mand – man kan ikke lade være med at tænke på, at sådan et par har en forhistorie med at blive afvist, der gør dem følsomme. Og dermed ikke sagt, at Orangeriet udviser racisme, men parret følte sig tydeligvis og med rette stødt.


Vi blev betjent af den samme tjener ved begge besøg – en svensktalende pige, der gjorde sit arbejde, men – må jeg desværre sig – på en småfornærmet og meget lidt indtagende facon. At blive ignoreret som gæst er utilgiveligt fra en restaurants side – og i forlængelse af det, så vil man gerne føle sig velkommen, uden at der af den grund skal bukkes og skrabes for en. Det er muligt, at ovenstående måske gør Orangeriet skumrasende – på undertegnede – men i så fald er det bare ærgerligt. Der bliver begået en kapitalbrøler, når gæster ender med at rejse sig og gå, fordi de bliver forbigået.Som smurt!
Efter denne svada skal det retfærdigvis nævnes, at det kørte som smurt, da vi først havde afgivet vores bestilling – maden kom hurtigt og med tilpasse intervaller. En mandlig tjener, der også betjente os, var virkelig et belevent og behageligt selskab, og han sørgede blandt andet for en vandskål til den medbragte hund, der sad bundet i skyggen. Og igen, vores svenske forbindelse gjorde sit arbejde, men hun gav sørme ikke ved dørene, hvad charme angik!


Den stod som sagt på smørrebrød, og der var tale om virkelig godt smørrebrød – ikke den overlæssede slags, hvor mængde har det med at være på bekostning af kvalitet, og heller ikke så enkelt, at det virkede skrabet. Vi fik bl.a. stegte sild med rødløg og kapers, (øko)æg med rejer, dild, karse og mayonnaise og roastbeef med høvlet peberrod, ristet løg, pickles og persille. Som sagt ikke overpyntede madder, og således kunne man smage, at råvarerne ganske enkelt var i orden, og det samme gælder tilberedningen – for slet ikke at tale om det gode brød. Der er kun godt at sige om stedets smørrebrød – ikke så meget som en træt karsestilk eller antydningen af noget, der ikke smagte præcis, som det skulle. Der er tale om tiptop smørrebrødshåndvæk til 75 rimelige kroner pr. stk.

Orangeriet i søndagsudgaven kan varmt anbefales, det lille, men ikke ubetydelige tjener faux pas til trods, og man sidder ikke skønnere både inde og ude ret mange steder i byen.
Orangeriet
Kronprinsessegade 13
1306 København K
Tlf. 3311 1317
restaurant-orangeriet.dk

STJERNER
Tre stjerner gives til den ultimative restaurantoplevelse – til den (næsten) perfekte helhedsoplevelse. Verdensklasse.

To stjerner gives til det absolutte topniveau, der næsten ikke kan blive bedre – til den sublime oplevelse, hvor der stadig er plads til at imponere yderligere.

En stjerne gives til den solide toppræstation, der dog ligger et pænt stykke fra de to- og trestjernede oplevelser, men ikke desto mindre er på et niveau langt over flertallet af spisesteder.

Kun de allerbedste restauranter tildeles en, to eller tre stjerner. Alle andre spisesteder opnår ikke stjerner, men bedømmes alene med ord og med pil op og pil ned.

Se også: Anmeldelse af San Giovanni La Cantina