'

Spis sushi og støt en god sag

Sticks'n'sushi har lavet en ny menu som støtter kampen mod brystkræft.

I hele oktober kører Støt brysterne-kampagnen, hvor der bliver sat ekstra meget fokus på brystkræft, og hvor en lang række projekter samler ind til den gode sag.

Sushi-restauranten Sticks'n'Sushi har sammensat en menu med masser af smag og masser af tang. Det formodes nemlig, at denne havets stueplante gør godt mod kræft. 

Og for hver gang Sticks'n'Sushi sælger en menu, sender de en halvtredser af sted til støtte mod brystkræft.

Menuen består af: Kaburimaki/toppet rulle: Lynstegt laks, tangsalat & agurk toppet med avocado og mixed sesam. 2 salat wraps med tun tatar, yuzu kosho dip, krydderurte mix, wasabi tobiko & strimler af tang. Raw food kage med dadler, paranødder, rå kakao & agave. Og den koster 198 kr.

Se også: Spis ude til budgetvenlig pris

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok