Saltet tager toppen af bitterheden. Prøv det i en kaffetår af dårligere kvalitet. Eller hvis du bare ikke kan lide kaffe.
Saltet tager toppen af bitterheden. Prøv det i en kaffetår af dårligere kvalitet. Eller hvis du bare ikke kan lide kaffe.

Salt i kaffen

Tip: Red din dårlige kaffe med et gran salt

Saltet tager toppen af bitterheden. Prøv det i en kaffetår af dårligere kvalitet. Eller hvis du bare ikke kan lide kaffe.

Har du nogensinde drukket kaffe med salt? Nej, vel, ikke med mindre en spøgefugl havde byttet om på sukker- og saltbøsse.

Men nu har vin- og spiritussitet vinepair gjort det for dig, tilsyneladende i ramme alvor. Og en skribent foreslår nu, at du også gør det.

Der er ikke tale om store mængder, bare en knivspids tilsat de malede bønner under brygningen eller til det færdige bryg vil tage toppen af bitterheden, påstås det.

Med forbehold for, at der kan være tale om en tidlig aprilsnar – artiklen er offentliggjort 29. marts – må det siges, at tippet, hvor utraditionelt det end lyder, giver en form for mening.

For salt reducerer bitterhed. Det er en kendt egenskab i køkkenet, hvor kokke bruger salt og bitterstoffer i kombination for at opnå velsmag. Derfor vil det sandsynligvis også gøre din kaffe mere blid og medgørlig.

LÆS OGSÅ: Forsker: Her er hemmelighederne bag den gode madoplevelse

Men vi vil nu ikke anbefale det, hvis du drikker kaffe af god kvalitet, eller hvis du i det hele taget kan lide kaffen for dens bitterhed.

Men det kan sikkert være en udmærket erstatning, hvis du hører til dem, der ikke kan få den sorte drik ned uden store mængder af mælk og sukker. Og muligvis også til dig, der ikke kan undvære koffeinskuddet og godt kan lide den sort, men må tage til takke med et hvæs fra automaten.

Hermed er tippet i hvert fald givet videre.

Du kan læse mere om salt og kaffe på sitet Serious Eats.

LÆS OGSÅ: Verdens stærkeste kaffe har ti gange så meget koffein som en red bull

LÆS OGSÅ: Se hvordan de brygger kaffe på Københavns toprestauranter

LÆS OGSÅ: Kaffe-boss: Fem råd der gør din kaffe bedre derhjemme

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok