En kold øl på en varm eftermiddag, en kasse til deling med drengene under EM-finalen eller den første kolde fadbamse, når du lige er ”landet” på festivalen.

Det er ofte det, vi forbinder med god øl. Men den gamle drik kan langt mere end blot at være kold og læskende. Serverer du den rigtige øl til maden, vil den kunne understøtte hele rettens smagsoplevelse, ligesom øllet har et kæmpepotentiale som ingrediens i selve retten. Og så er der selvfølgelig den slags øl, der blot skal nydes som et lille måltid i sig selv.

Dyk ned i flasken med Euroman og Jacobsen

På Euroman.dk er vi gået sammen med Husbryggeriet Jacobsen, hvor vi i den følgende tid vil knappe op for øl-stof, der tager dig helt ned i flasken – på den gode måde, bevares.

Her vil være øl-stof til feinschmeckeren, der til enhver tid kan kende en 'belgier', men også til os med almindelig interesse i den tusindårs gamle drik, som måske blot gerne vil dannes nok til ikke at falde igennem hos feinschmeckeren. En slags øl-dannelsesrejse, kunne man kalde det, hvor vi skal blive klogere på øltyper, på brygning og ikke mindst konceptet food-pairing, der handler om, hvilke øl der passer til maden.

”Vi går på husbryggeriet Jacobsen meget op i at brygge øl, der passer til maden,” fortæller Morten Ibsen, Jacobsens egen brygmester.

Øllen kan sagtens hamle op med vinen til middagen
For øl til maden er ikke blot et smart koncept, som de danske ølbryggere meget belejligt er kommet på for at sælge flere øl.

”Vores kollegaer i vinbranchen har været dygtige til at lære danskerne at drikke vin til maden, men i Danmark har vi jo altid haft tradition for at drikke øl til maden. Og vi bevæger os langsomt men sikkert tilbage mod den tradition,” siger bryggeren og peger på danskernes stigende interesse for at købe special-øl til maden.

Et koncept som flere og flere restauranter også nu tager til sig. Ifølge Morten Ibsen skyldes det bl.a. at øllen i dag sagtens kan hamle om med vinen.

”Vi kan sagtens konkurrere med de bedste franske vinhuse. En Jacobsen Weissbier er oplagt som velkomstdrink, mens en Saaz Blonde passer til hovedretten, og så en Dark Lager, Brown Ale eller Extra Pilsner til middagen,” fortæller han.

For ligesom du ikke serverer en hvilken som helst vin til den japanske kobe-bøf, så hersker der også uskrevne regler, når det gælder øl til maden. I løbet af de næste ugers øl-dannelsesrejse skal vi stifte bekendtskab med bryggeren, øl-kenderen og kokken, som hver især vil give os tips og råd ud i at sammensætte en øl-menu.

Men hvis der er noget, som 'Kejserens nye klæder' lærte os, så er det, at det i sidste ende handler om at stole på sine egne impulser og sanser. Om det gælder øl til maden, øl i maden eller blot øllen, som skal nydes på terrassen helt for sig selv, så skal det smage rigtigt for dig.

Men den indsigt får vi jo først, når vi har rejst og har dannet os...