Hvordan kom du i gang?

”Jeg oprettede først en privat profil på Instagram, hvor jeg fulgte nogle amerikanske humorprofiler. Men jeg syntes, der manglede en dansk profil. Så jeg tog et billede af et tvillingepar, ældre damer i ens tøj, hvor man kunne skimte Netto i baggrunden, så man kunne se, at det var taget i Danmark. Det var vigtigt, at folk kunne genkende omgivelserne fra deres egen hverdag, så jeg skilte mig ud fra alle de udenlandske profiler. Folk begyndte at følge mig og like billederne.”

Hvornår tog du beslutningen om at satse på en satirisk karriere?

”Jeg mødte Casper Christensen i byen for halvandet år siden, og han genkendte mig. Han sagde ikke meget, bare: ’Jeg synes, at det, du har gang i, er fedt.’ Han er mit idol, og det betød meget for mig. Dengang var jeg bogholder i DR, og jeg havde været alt for længe om at rykke videre, fordi jeg ikke turde sige et fast job op. Mødet med ham overbeviste mig om, at det var på tide.”

Så blev det sgu fredag.

Et billede slået op af Anders Søby Bruus Hemmingsen (@andershemmingsendk) den

Hvilken tan er du på efter weekendens gode vejr? (@anderskringelholt)

Et billede slået op af Anders Søby Bruus Hemmingsen (@andershemmingsendk) den

Hvordan fandt du ud af, at du var morsom?

”Privat er jeg faktisk ikke særlig morsom. Jeg er ret genert. Man kan godt sige, at jeg gemmer mig bag telefonen. Selvfølgelig sidder jeg ikke kun i et hjørne og uploader billeder, når jeg er ude, men jeg ville aldrig kunne stå på en scene. Hvis jeg kommer til at lægge et billede på, der ikke er morsomt, kan jeg slette det igen. Men hvis en standupper står på en scene og siger noget, der ikke er sjovt, bliver joken jo hængende længe, mens der bare er helt stille i salen.”

Hvor får du inspiration fra?

”Jeg har et kæmpe arkiv, og mine følgere sender mig billeder, som jeg kan vælge imellem. Det sværeste er faktisk at skrive teksterne til billederne. Nogle gange ender jeg med at tage teksten fra kommentarfeltet, for brugerne er tit meget sjovere end mig. Fx lagde jeg et billede på med en kvinde, der bagte boller på morgen-tv. Hun havde skægt hår, og en pige skrev ’bollehår’ i kommentarfeltet. Den brugte jeg.”

Hvad har været din største nedtur?

”Et billede kan misforstås. Engang havde jeg lagt et citat fra Facebook på, hvor en dreng skrev, at han syntes, at det var ærgerligt, at fodboldherrerne genbrugte håndbolddamernes introsang, før de spillede landskampe. Altså ’Der er et yndigt land’.

Det syntes jeg var ret sjovt, og det syntes mine følgere også. Men så fandt jeg ud af, at drengen var vildt ked af det over, at jeg havde brugt hans citat, og at han var blevet mobbet i skolen tidligere. Jeg skyndte mig at slette det og sende ham en stor undskyldning. Det er et dilemma, for jeg får ofte tilsendt skærmbilleder med citater, som jeg bruger, og jeg har ikke mulighed for at tjekke, hvem folk er, så jeg må stole på min mavefornemmelse."

Anders Hemmingsen

Født 1986 i Værløse. Driver Instagram-profilen andershemmingsendk og arbejder som SoMe-journalist på MetroXpress.

Mums.

Et billede slået op af Anders Søby Bruus Hemmingsen (@andershemmingsendk) den

I kategorien mest fuldførte outfit.

Et billede slået op af Anders Søby Bruus Hemmingsen (@andershemmingsendk) den

Er du blevet rodet ind i ubehageligheder pga. din Instagram-profil?

”Jeg har gjort meget nar ad Randers. Jeg tog derover og gik ned ad gågaden, og der kom et stort brød gående og spurgte aggressivt, om jeg var ham, der var kommet til byen for at gøre nar ad dem. Jeg blev bange og svarede nej, og så sagde han bare: ’Nå …’ og gik videre. Det viser i øvrigt, at de ikke er for kloge i Randers.”

Hvad har du lært om mennesker via dit job?

”At alle mennesker grundlæggende er ens og oplever de samme ting. Fx stjæler vi alle sammen blyanter i IKEA – det kan jeg konstatere, når så mange kan forholde sig til et billede om at stjæle blyanter i IKEA.”

Hvad er det sjoveste, du nogensinde har oplevet?

”For nylig blev jeg kontaktet af en pige, der gerne ville have mit logo tatoveret på skulderen. Jeg tog derud for at tage et billede af det, for jeg var ret beæret, da hun ringede. Hos tatovøren så jeg, at hun ved siden af mit navn havde tatoveret ’Morten Breum’.”

LÆS OGSÅ: Fjeder: Meningen med livet er den store kabelpakke, en skarp kniv og en god bager

LÆS OGSÅ: Bendtners liv i hovedbeklædninger

LÆS OGSÅ: Daniel Hoff