Et elektrisk spil flaskehalsen-peger-på? Et hovedpudebetræk med Nicolas Cages ansigt? Eller hvad med en selvhjælpsbog om at danse med katte? Amazon.com sælger det hele.

For ligesom der findes betænksomme gaver, du har stået nede i værkstedet og frembragt i dit ansigts sved for at glæde din gamle mor, og gaver, der ligger langt over budgettet, men du alligevel køber for at vise din søde, unge kæreste, hvor meget du holder af hende, findes der hadegaver.

Er du på udkig efter sådan en, er hjemmesiden weirdorconfusing.com til for dig. Den hjælper dig nemlig med at finde det argeste lort på Amazon.com, som du kan give i gave til en, der har fortjent det eller for sjov.

Det kunne fx være denne bog med strikkeopskrifter. Den er fuld af lækre ting, du kan strikke med de hår, din hund fælder rundt omkring i stuen.

Eller disse briller med et lille basketballnet og dertilhørende bold, du kan bruge timer på at lære at mestre. Samtidigt vil du blive midtpunktet til enhver fest.

Det kunne også være denne kombinerede toiletrulle- og Ipadholder, til de dage du bare ikke kan sætte din yndlingsserie på pause.

Prøv generatoren her.

LÆS OGSÅ: 16 ting der var uncool i 00’erne, som er cool i dag

LÆS OGSÅ: Hipster-krybbespil

LÆS OGSÅ: Du har hørt om drømmeboligen, her er mareridtsboligen