Olympiske lege har ry for at være ét stort gruppeknald for atleter, der stimler sammen fra alle verdenshjørner iført stramt tøj og uden ledsagelse af deres daglige partnere.

Når dette mix af grænseoverskridende liderlighed, veltrænede kroppe og guldgravende fans tilsættes et lokalmiljø plaget af en farlig myggebåren virus, der uheldigvis også overføres gennem sæd, ja, så har man potentialet til en cocktail, der er farligere end Molotovs.

Det mener i hvert fald PornHub.

Firmaet, der tjener penge på at forsyne sine abonnenter med digital penetrering og er dygtigt til at få sit navn i medierne (se bare her), vil nemlig beskytte både cariocaerne, som Rios indbyggere hedder, og alle de tilrejsende sportsfolk og turister mod zikavirussen.



Virussen, der smitter gennem myggearten Aedes’ stik, men altså også gennem sæd fra mænd, der har smittten, giver feber og ledsmerter. Men den er kommet mere i søgelyset på det seneste, dels på grund af en eksplosion i antallet af smittede, dels fordi det har vist sig, at gravide, der bliver ramt af smitten, kan føde børn med arvelige sygdomme og deformiteter.

Brasilien er det land i verden, hvor der er konstateret flest tilfælde af epidemien. Aktuelt er der talt omkring 40.000 tilfælde, og man regner med, at der kan være op mod 160.000.

Og så er det man tænker, at det da er generøst af PornHub sådan at dele gratis kondomer ud til hele Rio, så fastboende og tilrejsende kan knalde ubekymret – også med hinanden.

Men det er faktisk en anden form for prævention, som firmaeledelsen har udtænkt. PT har man nemlig givet adgang til sine ydelser for nul kroner til alle, der opholder sig inden for delstaten Rio de Janeiro.

Ideen er altså, at solospil skal afholde topatleterne og de andre amatører i at springe på hinanden i og uden for den olympiske by.

"Ved at give et alternativ til samleje gør vi en indsats for at bekæmpe denne sygdom med hovedet først,” udtaler PornHubs vicepræsident Corey Price til Complex Magazine.

Er man i Rio eller på vej og vil man vide mere om sundhedsrisici på rejsen, kan man læse denne vejledning fra det europæiske center for sygdomskontrol ECDC



LÆS OGSÅ: Pornokejserinde: "Der bliver nødt til at være en eller anden form for rytmisk tryk på klitoris, hvis kvinden skal komme"

LÆS OGSÅ: 11 beviser på at Svend Brinkmann styrer de sociale medier

LÆS OGSÅ: Stjerneatleter smider tights og trøjer