Kristian Scharling er en af dem, medierne elsker at skrive om. Han er 22 år gammel og startede sin egen virksomhed op i slutningen af gymnasiet. I dag sidder han med 13 ansatte under sig, og hans virksomhed omsætter for et par hundrede tusinde kroner om måneden. Han er iværksætter. Og han er god til det.
Da det tekstbureau, han havde et studiejob i gennem gymnasiet, flyttede til udlandet, tog han valget om at starte op selv. Han skrev ud til 50 virksomheder og tilbød sit arbejde gratis mod, at de ville henvise til ham, når andre havde brug for hjælp. Efter et par måneder begyndte ordrer fra betalende kunder at rulle ind.
“Jeg havde set ret meget ‘Mad Men’ den sommer, så jeg købte mig et whiteboard og skrev tre tal på: 10.000, 15.000 og 20.000. Det var målene for, hvad jeg skulle tjene på virksomheden den første, anden og tredje måned. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne opnå det, så kunne min virksomhed lykkes.”
På whiteboardet blev der med tiden sat check-tegn ud fra de tre tal. Målene var nået. Men efterhånden som Kristian Scharling gik fra at tjene et par tusinde kroner på studiejobbet til at have tekstbureauet Somera, der omsatte for et par hundrede tusinde kroner om måneden, mærkede han samtidig konsekvensen af at have startet sin virksomhed op i sine sene teenage-år, mens vennerne holdt sabbat-år, rejste rundt i verden og startede på nye uddannelser.
“Der er en ensomhed forbundet med at være en ung iværksætter. Man har ikke rigtig nogen at dele succesen med. Hvis jeg siger til mine venner, at jeg har fordoblet bundlinjen, ved de typisk ikke, hvad det betyder alligevel. Når jeg er i byen, og folk spørger, hvad jeg laver, og jeg siger ‘selvstændig’, så forstår ingen det. Når jeg så siger, at jeg har et tekstbureau, så er folk helt forvirrede. Jeg er i stedet begyndt at sige, at jeg er studerende, for det er sgu nemmere.”
"Jeg sad lidt alene tilbage og kunne godt misunde hele det dér studieliv. Den omvæltning, mine venner oplevede, skete bare ikke for mig," siger iværksætteren Kristian Scharling. Foto: Privatfoto
Kristian Scharling har generelt oplevet, at mange er uforstående over for den mere atypiske iværksætter-vej. Derfor genovervejer han også sit valg hvert år, når ansøgningsfristen for de danske uddannelsesinstitutioner nærmer sig. For på trods af succesen med Somera fandt Kristian Scharling pludselig sig selv i en meget fastlagt hverdag, som stod i skarp kontrast til vennernes mange nye oplevelser.
“Når man snakker med iværksættere, kan de typisk godt lide uforudsigeligheden ved, at der altid sker noget nyt. Jeg var endt i et hamsterhjul med et 8 til 16-job. Stå op, møde ind på arbejde, måske se nogle venner, tage hjem i lejligheden igen. Samtidig begyndte mange af mine venner på forskellige uddannelser med intro-uger og rustur. Så sad jeg lidt alene tilbage og kunne godt misunde hele det dér studieliv. Den omvæltning, mine venner oplevede, skete bare ikke for mig.”
Et forskruet billede af iværksætteri
Mediebilledet bugner med succeshistorier om unge iværksættere, som har scoret kassen på en god idé. Netop derfor er det vigtigt at vise, at iværksætterlivet ikke altid er så let, som de unge ny-millionærer kan få det til at se ud til på Instagram og i nyhedsbilledet, mener Kristian Scharling.
“Medierne skriver typisk om, at en eller anden 17-årig har omsat for en million, og så tror alle, han er millionær, men glemmer, at han har et underskud på en halv million. Mange sælger nogle skod-produkter fra Kina og tjener hurtige penge på det. Det giver et helt forskruet billede af, hvad det vil sige at være iværksætter. Det er benhårdt arbejde,” siger han.
“Hvis man læser nogle af de gamle historier og tjekker virksomhedernes CVR-numre i dag, kan man se, at tre ud af fire er lukket ned igen. Det er på ingen måde nogle langsigtede, bæredygtige forretninger. Dem, der ligesom mig tager det roligt og går efter at bygge et solidt firma op stille og roligt, har også en stabil forretning, der er der de næste 10 år. Så meget betyder pengene heller ikke. Man behøver ikke at have en million stående på bankkontoen, før det er fedt at være iværksætter.”
Og netop de falske succeshistorier har været med til at gøre iværksætter-begrebet til et fy-ord blandt de ‘rigtige’ forretninger, mener Kristian Scharling.
“Dem, der ikke er iværksættere, kalder sig iværksættere - og de dygtige iværksættere gider ikke kalde sig det. Ligesom hipsters ikke gider at kalde sig hipsters. Ordet er begyndt at tiltrække nogle forkerte typer, som bare jager hurtige penge.”
“Min største frygt er at blive synonym med min forretning”
Mødet med ensomheden har tvunget Kristian Scharling til at tage en beslutning om, hvad han vægter højest i livet. Og modsat hvad man måske kunne tro, topper Somera ikke listen.
For et par måneder siden endte han derfor med at tage beslutningen om at sætte hverdagen på pause. Han opsagde sin lejlighed i Aalborg, pakkede hele sit liv ned i brune flyttekasser og bookede en flybillet på nettet. Siden har han været i Frankrig, Portugal og Spanien. I går aftes satte han for første gang i to måneder fødderne på dansk jord for en kort stund, og om en uge går turen mod Asien og mange flere måneder væk fra hjemlandet.
Kristian Scharling har valgt at vinke farvel til 9 til 16-jobbet og i stedet tage arbejdet med ud i verden. Her ses han ved bjergene i Chamonix, Frankrig. som Foto: Privatfoto
“Min største frygt er at blive synonym med min forretning. Der er nogle, der lever og ånder for deres virksomhed og drømmer om at bygge noget kæmpestort op og nyder at arbejde fra otte om morgenen til ti om aftenen. Det gider jeg egentlig ikke. Om vi laver et overskud på 100.000 eller 100 millioner betyder i bund og grund ikke det store for mig. Jeg får en løn på nogle af 20.000, kan bo i en fin lejlighed og ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre med fem gange så mange penge. Så længe jeg har råd til at rejse og gøre det, jeg har lyst til, så er det egentlig fint for mig.”
Hjemme i Danmark støtter de ansatte op om Kristian Scharlings valg om at tage ud og rejse. Han har afgivet nogle af de opgaver, han ikke var passioneret omkring, og har taget det bedste fra firmaet med sig ud i verden. Med i kufferten har han nemlig også sin bærbare computer, hvorfra han kan fortsætte arbejdet med Somera.
“Forretningen er indrettet sådan, at jeg kan udføre mine arbejdsopgaver hvor som helst i verden. Det er ikke fordi, men arbejdsdag ser anderledes ud nu, end den gjorde for to måneder siden. Jeg tænker bare mere over, hvordan jeg bruger min tid, når jeg ikke sidder på et kontor. I Lissabon kunne jeg arbejde om morgenen og formiddagen, tage ud og se byen i nogle timer og så arbejde igen om aftenen. I Aalborg kørte jeg bare på, og så holdt jeg fri - og det var bare fordi, det var en vane. Nu oplever jeg en masse, samtidig med at jeg laver de opgaver, jeg synes er sjovest.”
Kristian Scharlings bedste råd til spirende iværksættere er derfor også, at man finder noget, man virkelig er passioneret for - og ikke bare noget, som giver bankkontoen et hurtigt boost. For selvom de sideløbende opgaver med at blive voksen og være nogens chef har affødt en vis ensomhed hos Kristian Scharling, er han ikke i tvivl om, at han er endt det rigtige sted - og det skylder han den vedblivende passion for sit arbejde.
“Det vigtigste er at finde en niche, som man synes er interessant at arbejde med. Det gør det meget nemmere at holde gejsten oppe, og det er grunden til, at jeg har haft det så sjovt med at bygge Somera op. Husk, at man typisk ikke tjener en masse penge i starten. Det er en lang og sej proces. Gå ikke bare efter millionen, men gå efter at bygge en forretning op, som også er der de næste 10-15 år.”
På trods af tvivl og ensomheden er Kristian Scharling derfor også sikker på, at han tog det rigtige valg i gymnasiet ved at tage springet ud i iværksætter-verdenen.
“Jeg fortryder det ikke. Overhovedet ikke. Så skulle det være, at jeg skulle have startet tidligere.”
LÆS OGSÅ: Tre unge fyre fra Taastrup omsætter for en million om måneden på andre folks beskidte tøj
LÆS OGSÅ: Gør-det-IKKE-selv: De tjekker din bagage ind i lufthavnen, så du slipper
