Peter Kubicki. Født 1963. Direktør for SEB Wealth Management i Danmark, som beskæftiger sig med kapitalforvaltning for institutionelle investorer samt private banking for privatpersoner med en formue på mindst 25 mio. kr. Tidligere børsmægler, investment banker og bankdirektør i Luxembourg.
"Da jeg voksede op i Aalborg, overvejede jeg at blive børnehavepædagog. Jeg ville gerne have noget med mennesker at gøre. Senere blev jeg fodboldtræner for en flok drenge.
Det var først, da jeg læste international virksomhedsøkonomi, at jeg fandt ud af, at jeg skulle arbejde i finansverdenen. Jeg kommer fra en handelsfamilie, så det var nærliggende at gå den vej. Undervejs på studiet var jeg med til at stifte et lille investeringsfirma sammen med tre andre. Det gik meget godt, og vi brugte pengene på at supplere SU’en. Men kort tid efter crashede det asiatiske marked, og vi tabte det hele igen.
Aktiehandel er komplekst. Det er ikke en eksakt videnskab. Der var måske engang, hvor alt blev baseret på en aktiehandlers mavefornemmelser, men de dage er long gone. Det ser man kun på film. I dag baseres alt på analyser.
Når vi investerer, ser vi på virksomhedens regnskab i dag, på virksomhedens tidligere regnskaber, på makroforhold ude i verden, på specifik brancheviden, på ledelsen og en masse andre parametre. Baseret på det prøver vi at forudsige, hvordan en virksomhed kommer til at klare sig fremadrettet. Vi begår masser af fejl. Men en overvejende del af gangene holder vores analyser stik, og det lever vi af.
Man kan designe analyseredskaber, som gør, at dit afkast ligger over gennemsnittet. Det kan de fleste gøre, og vi er mange, der ligger tæt i den disciplin. Men derfra handler det om at opbygge og vedligeholde langvarige relationer i branchen til både virksomheder og rating-bureauer.
I dag har jeg en anden rolle, men i mange år var det min hverdag at rejse rundt med danske, nordiske og europæiske topdirektører. Det har jeg altid befundet mig godt med. Man finder hurtigt ud af, at de bare er ganske almindelige, tilgængelige mennesker.
Dagen for angrebet på World Trade Center i 2001 udtalte jeg til Børsen, at vi var på vej ind i et opsving. At det så lyst ud igen efter nogle mørke år. Men så fløj de to fly ind i tårnene, og så var verden en helt anden. Det er et meget godt eksempel på, at en analyse kan smuldre på et øjeblik.
Min første analyse, der gik rigtig galt, var i 1988. Jeg skulle lave en vurdering af mobilmarkedet i Norden. Jeg kiggede på det danske firma Storno i Pandrup i Nordjylland, som dengang ikke bare var en af Danmarks førende producenter af mobilteknologi, men en af verdens førende.
Og så var der Nokia, som dengang bl.a. lavede gummistøvler ud over mobiltelefoner og anden elektronik. Jeg endte med at anbefale Storno. Hvad min analyse ikke tog højde for, var, at selv om Storno var teknologisk føren-de, var de elendige til at markedsføre deres produkt. Den analyse kostede mange penge. Nokia blev jo et globalt eventyr.
I OW Bunker-sagen havde vi lavet store investeringer på vegne af vores kunder. Hvis vi ikke havde solgt hurtigt ud, da det gik galt, kunne det have betydet meget store tab. Vi begyndte at få mistanke til ledelsen, da de forklaringer, de kom med, simpelthen ikke gav mening. Når vi investerer, investerer vi i noget, vi forstår. Hvis vi så ikke forstår det længere, trækker vi os ud. Også selv om det betyder, at vi taber penge.
Første gang, jeg tabte en million, gjorde det ondt, og jeg sov ikke om natten. Første gang, jeg tabte 10 mio., gjorde det også ondt, og jeg sov ikke om natten. Vi forvalter på daglig basis omkring 155 mia. kr. i Danmark.
Med tiden lærer man, at tab er en del af gamet. Selvfølgelig tager jeg det personligt, hvis jeg har begået en fejl, men det er vigtigt, at fejlen ikke gror fast. Ellers risikerer man at gå glip af de muligheder, der kommer næste gang.
Man skal aldrig være ked af det, man ikke gjorde. Alle kan investere fra et bakspejl. I min verden er bare det at træffe en beslutning vigtigt i sig selv. For tingene sker alligevel. Investeringsspillet fortsætter 24 timer i døgnet. Så det at gøre ingenting kan også være en fejl. Man skal ikke stikke hovedet i busken og håbe på, at det går over.
Min motor er ikke at tjene penge. Det er at vinde. Jeg bliver motiveret af at være den bedste. Selvfølgelig hænger tingene sammen, så når man nu alligevel går på arbejde, kan man jo lige så godt få så meget ud af det som muligt. Men man bliver sjældent rigtig
god til noget, hvis man kun er drevet af penge. Der er nødt til at være noget passion i det. Jeg har været i gamet i 25-30 år, og jeg er stadig kun middelmådig til det, jeg laver. Så spillet om at blive den bedste fortsætter.
Jeg kan fysisk mærke det i min krop, når jeg har vundet. Der er ikke noget bedre. Det er ikke tallene i sig selv. Det er mere det at nå det mål, jeg har sat mig. At få mine folk til at tro på, at vi kan nå meget længere, end de troede. For nylig satte jeg eksempelvis et mål om, at vi inden for tre år skulle fordoble vores indtjening. Det var der ikke nogen, der troede på, da jeg sagde det. Men i dag kan jeg se, at vi kan nå det.
Trivia
Har du en læresætning, du styrer efter?
”Nogle gange spørger jeg mine folk, om de altid sover i den samme side af sengen. Hvis de siger ja, opfordrer jeg dem til at skifte side. Det kan minde dem om, at de kan være groet så meget fast i en proces, at de ikke kan tænke nyt. Det groteske er, at jeg selv er begyndt at sove i den samme side af sengen hver nat. Da jeg var yngre, skiftede jeg og min kone altid.”
Hvad tid står du op?
”Kl. 6:30. Det første, jeg gør, er at tjekke Bloomberg (amerikansk nyhedsbureau med finansstof, red.) på min telefon.”
Hvornår går du i seng?
”Mellem kl. 22 og 23:30.”
Hvad er det sidste, du gør, inden du går i seng?
”Ser CNBC (tv-kanal om finans, red.).”
Hvad er din favorit-app?
”Den private taxatjeneste Ubers app. Jeg elsker sådan nogle forretningsmodeller, der vender op og ned på det hele.”
Hvad er dine foretrukne arbejdsredskaber?
”Min pc og mine to fjernsyn på kontoret. Og så min iPhone og min iPad. Jeg har altid husket godt, men med årene har jeg måttet erkende, at jeg er nødt til at tage noter.”
Hvad er dit foretrukne transportmiddel?
”Lige nu kører jeg i en sort BMW X5. Jeg køber kun biler, hvis det er en god forretning. Jeg er søn af en bilhandler fra Nordjylland, så kræmmergenet ligger i blodet.”
LÆS OGSÅ: Min kone tør ikke sige, hvad jeg laver til middagsselskaber
LÆS OGSÅ: Direktør som 21-årig: Filip sælger fodboldtrøjer i hele Europa
