Hvordan bliver du mere kreativ end de fleste? Og hvordan får du en ide, som ingen andre har fået?

Du skal kunne lave forbindelser, som ingen andre laver. Som da et wafflejern gav Bill Bowermann inspirationen til at lave en sål på løbesko, så de greb bedre fast på banen; de sko er i dag kendt som Nike Waffle Trainers. Sådan lyder svaret på fra forfatterne af den nyligt udgivne bog: "The secret of the highly creative thinker".

Spørgsmålet er, hvordan man bliver bedre til at se, hvordan man kan forbinde ting, man kender til og ting, møder på sin vej. Og er det en evne, der kun er forbeholdt nogle?

"Alle kan blive mere kreative. Ligesom vi træner vores muskler, skal vi også træne vores hjerne. Når man er bevidst, om hvordan man tænker, kan man styrke sin kreativitet og dermed blive bedre til at få nye og brugbare ideer," siger Dorte Nielsen i en pressemeddelelse. Hun har blandt andet selv en Master of Science i Kreativitet fra New York, arbejdet som art director i London, hun står bag uddannelsen Kreativ Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er formand i foreningen Creative Circle i Danmark.

Sammen med Sarah Thurber, der tidligere har arbejdet som skribent med speciale i området kreativitet og i dag er partner i innovationsfirmaet FourSight, har hun valgt at skrive bogen, fordi kreative evner før var noget, der var "nice to have", nu er det "a need to have," som de skriver i bogen, der er udgivet på engelsk.

"Faglig og personlig succes afhænger af evnen til at tænke nyt og innovativt," forklarer Dorte Nielsen.

Selve bogen er inddelt i fire sektioner, i en letopsætning, som kan læses på en flytur fra München til København. De første to drejer sig om, hvordan undersøgelser viser, at særligt kreative mennesker tænker, og hvilken en indflydelse neurovidenskab i den sammenhæng spiller. De to sidste er mere specifikke i forhold til, hvad du skal være opmærksom på, og du får 21 øvelser, der er tiltænkt til at gøre dig mere kreativt tænkende.

Øvelserne er inddelt i tre kategorier: de verbale, de visuelle og de konceptuelle og tager alle 10 til 15 minutter at lave. Forfatterne foreslår, du laver en om dagen i tre uger, og at du gemmer resultaterne fra øvelserne, så du kan sammenligne dine resultater med tiden.

Her får du tre af øvelserne, der både træner og tjekker din evne til at tænke i nye forbindelser:

1: Udnyt din computer (verbal øvelse)
"Computere kan være kilde til kreativ inspiration, hvis du ved, hvordan du skal bruge dem," skriver Dorte Nielsen og Sarah Thurber, og de forklarer, hvordan man kan bruge stavekontrollen på computeren til at udvikle sin ellers lidt uoriginale historie. Gør som følgende (eksempel på engelsk fra bogen):

"It was a dark and stormy night..."

Skriv så nogle af ordene om, så de er stavet forkert:

"It was a yark and sormy niyht..."

Brug stavekontrollen til at finde på nye ord, vælg hvad du vil. Så kan det eksempelvis blive til:

"It was a dark and sorry knight..."

For at få et godt flow så begynd med at skrive et afsnit eller to og gå så tilbage, stav nogle ord forkert og vælg nye ord fra stavekontrollen, du vil sætte ind i stedet. Gør det med mindst fem ord.

Læs teksten og brug den nye version af historien som inspiration til at skrive videre. Når du går i stå så hent hjælp i stavekontrollens alternativer.

"Husk at formålet med øvelsen er at træne din evne til at lave forbindelser og være fleksibel i din tankegang, og ikke at du skal skrive en prisvindende roman," påpeger forfatterne.

2: Tegn (visuel øvelse)
Se billedet nedenfor som en gange-tabel. 

Her skal du finde ud af, hvad der sker, når man ganger den ene tegning med den anden. For eksempel bliver en kat og en hue til en kat på en mands hoved. 

Det er fri plads til fortolkning, og du skal ikke tænke over, hvordan du tegner (pindemænd er en løsning), men tænk over hvad du tegner.

Fyld alle de tomme firkanter ud med en kombination af de to tegninger, der mødes.

3: Hvad sker der, når du blander en ko med en trampolin? (konceptuel øvelse)
Du får en milkshake. Eller hvad du kan få det til at blive til.

Tænk over: Hvad sker der, når du krydser A med B? Hvad er forskellen på A og B? Hvad er lighederne?

Kom med dine bud på følgende:

a) Hvad får du, når du blander en burger med en computer?
b) Hvad får du, når du blander en papegøje med et tusindben?
c) Hvad får du, når du blander djævlen med rulleskøjter?
d) Hvad får du, når du blander Fido med en myggestik?
e) Hvad får du, når du blandet en advokat med en muldvarp?
f) Hvad får du, når du blander en troldmand med Sahara?
g) Hvad får du, når du krydser 5th Avenue med en puddel?

(Forslag til svar: a) Big Mac, b) walkie-talkie, c) hell on wheels, d) a son of an itch, e) blind retfærdighed,f) a dry spell og g) du kommer over på den anden side af vejen).

Kom op med dine egne blandinger nu, der hjælper dig til at tænke i nye forbindelser.

Og virker det så, det her med at lave forbindelser? Ja. Det gør det, skriver Dorte Nielsen og Sarah Thurber i bogen.

"Vi ville ikke have brugt al dette papir, hvis det samlede billede bevismateriale ikke havde været komplet overbevisende, som det er."

Men kan man bruge forbindelserne til noget udover at luftig underholdning?

"Forskning af Vincent, Decker og Mumford i 2002 viser, at de folk, der kommer op med de bedste ideer, bliver ledere. Så simpelt er det. Og de gode ideer, de kommer ikke kun fra erfaring eller intelligens, men i særdeleshed også fra at evne at tænke i mange retninger og så kunne samle ens tanker i en ny origianal retning eller ting," forklarer de.

"Så gode ledere kommer fra gode løsninger, og gode løsninger kommer fra gode ideer, og gode ideer kommer fra divergent tænkning. Og det er netop det, vi prøver at tale om i denne bog."

Bogen er på192 sider, engelsk og udgivet af BIS Publishers og bliver distribueret af Thames and Hudson. Kan blandt andet købes på Grafisk Litteratur og Amazon.

LÆS OGSÅ: "Dem, der er allerbedst til at få de ideer, sætter spørgsmålstegn ved alt og alting, og de er tit så utilpassede, at de er på kanten til at blive sendt på psykiatriskafdeling"

LÆS OGSÅ: Dansk instruktør bag ny Ford-reklame: "Jeg troede aldrig, de ville gå med på idéen"

LÆS OGSÅ: Iværksætter og ikke-ryger Torben Rasmusen har røget masser af smøger for at få andre til at holde op