Det er et år for det underlødige i serie-verden. I sig selv er det egentlig meget passende, når man ser, hvilken mand der har sat sig kaotisk til rette i Det Hvide Hus. Men det er formentlig ikke derfor, at ’The Wire’-bagmanden David Simon snart kommer med ’The Deuce’ (på HBO Nordic) om pornoindustriens storhed i 1970’erne og kolossale nedture i 1980’erne. I næsten samme boldgade er der 13. april premiere på den nordiske serie ’Veni Vidi Vici’, som er produceret af Viaplay.
Den første trailer til netop ’Veni Vidi Vici’ er netop blevet offentliggjort, og med fortællingen om en kunstfilmsinstruktør, der må finde arbejde i porno-branchen, er der lagt op til en omgang dramatisk sort humor. Serien har Thomas Bo Larsen i hovedrollen, og den er umiddelbart mere bittersød end lige ud ad landevejen.
Men hvorfor nu dette fokus? Formentlig fordi sex på film i snart et århundrede har været meget lidt svedende og prustende, men derimod noget med silkelagner og bryster, som næsten er bare. Dette har vi uden tvivl set en reaktion imod de senere år. For mange film og serier dyrker det grimme ved sex, og samtidig har pornoen oplevet at blive, nå ja, revet rundt af filmskaberne.
Faktisk kan porno både være tragisk, modbydelig og urkomisk for os moderne mennesker, og på den måde er tilfredsstillelsesfilmene ikke længere et tema, der fremstår som en underlødig eller fedtet ting, der involverer en fjernbetjening, en sok og en låst dør til drengeværelset. Nej, fortællinger, hvor porno spiller en rolle og indgår på lige fod med kærlighed og skænderier, er faktisk gået hen og blevet normale i film- og serieverden.
Dog er det også helt tydeligt, at filmfolket har en ret negativ holdning til porno, der bruges som et middel til at nedbryde eller ringeagte roller. For hvor film er det ægte drama, så er porno det uægte knald, og det kan bruges til at udstille den overfladepolerede verden, vi alle sammen trasker rundt i.
Se blot på disse perler, der kommenterer på de forkvaklede seksuelle tendenser i vores samfund – og som findes på streamingtjenesterne.
Boogie Nights
Det var lige præcis her, det hele startede. For Paul Thomas Anderson formår med sin ’Boogie Nights’ fra 1997 at skabe et dysfunktionelt familiedrama centreret i pornoindustrien. Dermed viser filmen, at uanset, hvor meget sex og succes rimer på hinanden, så er der faldgruber så dybe, at man til sidst har svært ved at komme op til den virkelige overflade igen.
Som drama er ’Boogie Nights’ brillant med sin fortælling om en ung mands storhed og fald i den amerikanske pornobranche. Som film er den virtuos og uhæmmet i sine billeder og sit skuespil. Og som samfundskommentar er den både en hyldest til en svunden tid og en kritik af netop nostalgi. For alt var ikke bedre i gamle dage, og man knaldede bestemt ikke bedre. Men man skjulte det bedre – især i pornoindustrien. ’Boogie Nights’ leverer et reelt tæppefald for den underlødige branche.
Kan streames på Netflix
Californication
Hvis der har været én tv-serie, som har rykket ved vores opfattelse af, hvordan man beskriver porno, så er det ’Californication’ (2007-2014). Seriens hovedperson, forfatter Hank Moody, har intet med porno at gøre – fordi han sådan set er sammen med lige hvem, det passer ham.
Til gengæld er hans agent og bedste ven, Charlie Runkle, ret sexafhængig. Det betyder, at han hiver kalorius frem til det meste, der kan være på en computerskærm, hvilket skaber mange, sjove øjeblikke.
Men først og fremmest viser ’Californication’ og birollen Charlie, at det hverken er unormalt at se eller tale om sex, som man har betalt for at opleve andre udføre.
Man skriger ofte af grin, men man har også en underlig medlidenhed med Charlie Runkle, der – som sæsonerne skrider frem – begynder at have svært ved, at skelne den virkelige verdens sex fra alle de eskapader, han finder online. Og da Runkle begynder at date en pornoskuespillerinde, er hans virkeligheder reelt smeltet sammen. Men også allerede inden kan Charlie godt selv se, at han har et problem. Se bare her:
Kan streames på HBO Nordic
Shame
’Shame’ fra 2011 er modbydelig mesterlig. Med den ene dystre scene efter den anden fremviser filmen en sexafhængig mands sind, og Michael Fassbender storspiller simpelthen som den succesfulde Brandon, der bor i New York og har en fremadstormende karriere, men som ikke kan tænke på andet end sex.
Og hvordan får man så egentlig et almindelig forhold til andre menneske? Uden at afsløre for meget er der ubærlige scener undervejs, når Brandon forsøger sig ud i den virkelige verden, men altid ender med at ringe efter en kvinde, som han kan betale for at gøre lige, hvad han vil have. Samtidig kommenterer ’Shame’ meget direkte på, at alle i den moderne verden kan opbygge sig en persona, så ingen rigtig ved, hvem de er.
For eksempel bliver Brandon på et tidspunkt hevet ind på sin chefs kontor, fordi man har fundet porno på hans computer. Det er ikke tilladt, og derfor har firmaet fyret en mand, som man mistænker for at have set pornoen på Brandons netværk. Det er et brillant twist, og et klassisk filmbillede på, at filmindustrien vil fortælle menneskelige dramaer, og lade pornoen gå under i skam.
Kan streames på Netflix
Zack and Miri Make a Porno
Så er der noget mere fis og ballade over feltet, når det kommer til denne komedie fra 2008, hvor et vennepar mangler penge, og derfor beslutter sig for at lave en pornofilm. Og så alligevel ikke helt! For den centrale kerne i historien er, at venneparret Miri og Zack mangler penge, og måden, man lettest kan komme til dem på, er ved, at sælge sin krop.
Men når man er nogenlunde privilegeret i vores moderne tider, så sælger man den selvfølgelig ikke fysisk, men derimod til trængende typer, som gerne betaler lidt knaster for, at se andre få udløsning. Så uanset, hvor sjov og charmerende ’Zack and Miri Make a Porno’ er, så er filmen uden tvivl også et billede på, at filmverdenen har taget pornoen ind og behandler den som en åben samfundstendens – og bestemt ikke som noget rigtig filmisk.
Kan streames på Netflix
The Girlfriend Experience
Der var ingen tvivl om, at det var en samfundskommentar, som ville noget, da Steven Soderbergh castede en pornoskuespiller til sin film ’The Girlfriend Experience’ i 2009. ”Jeg ville have én, der i seksuelle situationer føltes helt i kontrol og meget magtfuld,” sagde instruktøren dengang, og det fik han ved at bruge pornoskuespilleren Sasha Grey.
Til gengæld indså Soderbergh så også, at der er talentforskel i spillet hos skuespillere og pornoskuespillere, og derfor producerede han sin egen film om en til serie med skuespillere på rollelisten. Imidlertid har folkene bag serien så valgt, at filme og klippe så overfladesmuk, at man næsten ikke tror sine egne øjne.
For i serien fra 2016 følger vi en ung kvindes vej ind i verden som luksusluder, og sexscenerne er så stiliserede, at der ikke er noget overraskende ved dem. Ja, det skulle da så lige være, at ’The Girlfriend Experience’-serien uden tvivl kommenterer på, at seksualiseringen af alt i verden er blevet så udtalt, at der for de yngre generationer ikke er langt fra skolebænken til sengekanten, hvis det er dér, pengene findes. Og hvis der er dér, at man kan udstille sit smukke ydre. En kras samfundskommentar må man sige.
Kan streames på C More Play
Nymphomaniac, vol. 1 & 2
Her kan man tale om en kontroversiel film. For Lars von Trier lancerede sin seneste eskapade som en kunstpornofilm, men held og lykke med at finde nogen, der tænder på noget som helst i fortællingen om en nymfomans livsforløb.
Alt er holdt i matte farver, og ingen ser ud til at nyde noget som helst undervejs. ’Nymphomaniac’ (2013) er en mesterlig anti-porno-film i to dele, som tør stille sig op imod argumentet om, at sex er en nydelse. Filmen er i den henseende den diametrale modsætning til en pornofilm.
Den er kølig og kunstnerisk, mens samtlige sexscener har en beregnende agenda. Så går man og tror, at sex er noget afstressende og behageligt, skal man bare se med her. For von Trier har lavet en mesterlig, besk kommentar til vores fantasiforestillinger om det perfekte, potente knald – som pornofilmene jo fremstiller det.
Kan streames på Viaplay
