Sommerens biograffilm lader ikke til at være specielt sublime på action-fronten. Derfor er det godt, at Netflix for tiden bugner med interessante tjubang-film, når de lyse sommernætter efterhånden begynder at blive lidt mørke i kanten.

Man kan sige meget om action-genren, men kedelig har den aldrig været. Jo, jo, selvfølgelig er den da lidt forudsigelig for det meste, men til gengæld er filmene svære at falde i søvn til.

En god actionfilm har nemlig lige præcis så meget fart og tempo, at vi konstant sidder ude på det yderste af sofaen, og samtidig har actionen også en så stringent handling, at vi ikke skal tænke alt for meget over den.

Derfor er actionfilm da også godt selskab, når de sene EM-kampe er fløjtet af, og grillkullene er ved at være kølet ned. Det har Netflix tydeligvis luret, for der er mange små, interessante actionfilm på streamingtjenesten for tiden.

Sådan nogen, hvor man både morer sig og får én på opleveren. Og sådan nogen, som formentlig er gået under de flestes action-radar. Ganske enkelt actionfilm med lige præcis den kant, som en god actionfilm skal have.

Red

Det er sjældent, at der er knald på film om det grå guld, men det er der i ’Red’. Bruce Willis spiller den pensionerede agent, der ryger af sted på en sidste mission, og undervejs brager han ind i John Malkovich (som er uhørt sjov!), Morgan Freeman og Helen Mirren.

Alder er kun et tal, og det viser ’Red’ til fulde med sit stjernecast, der skyder, joker og generelt ræser fremad i en tempofyldt film, som har så stort et glimt i øjet, at man ikke kan andet end at overgive sig.

Særligt fordi det normalt så dystre actionfilmsmiljø får et kæmpe skud satire, og ’Red’ nikker undervejs anerkendende til tidligere tiders store actionbrag – mange af de film som netop Bruce Willis i øvrigt også har været med i.

Blood Diamond

Leonardo DiCaprio er på alles læber i disse år. Både for sit humanitære arbejde, men selvfølgelig også for sit eminente skuespil, som sikrede ham en Oscar tidligere på året. Det humanitære og det store skuespil har han imidlertid kombineret i mange år, og det er action-perlen ’Blood Diamond’ et suverænt eksempel på.

Vi befinder os i Sierra Leone engang i 1990’erne, hvor en borgerkrig splitter alt og alle, mens de fleste er på jagt efter landets største ressource: Diamanter.

Den tidligere lejesoldat Danny Archer tager på en helvedestur igennem landet som diamantsmugler og med sig har han manden Solomon, der leder efter sin familie, og en kvindelig journalist (Jennifer Connelly), der forsøger at afdække landets diamantsmugling. En rigtig indigneret DiCaprio-film med fart på.

13 Assassins

Særligt ét slagsmål i denne film kan formentlig godt udnævnes til filmhistoriens længste, men generelt er der smæk for skillingen i Takashi Miikes (som har lavet over 60 film på under 20 år) film om de 13 samuraier, der tager på hævntogt i år 1844.

Der bliver nikket kraftigt til den mesterlige Kurosawa-film ’De 7 samuraier’, men ’13 Assassins’ formår nu alligevel også at være sin helt egen med virtuose billeder, som skifter tempo konstant.

De 13 er alle ædle krigere, der vil redde Japan fra at ryge ind i en mængde ødelæggende opgør imellem 1800-tals-klanerne, og selvom deres mission kan virkelig som det rene selvmord, så er de villige til at ofre sig for den noble sværdkunst, som de mestrer mere end til fulde.

Det her er udfordrende action med stor detaljerigdom. Der er simpelthen oplevelsesgaranti.

Full Metal Jacket

Dette er et mesterværk. Sådan en film, der er brillant nok til at dele anmeldere til alle tider, fordi den udstiller Vietnamkrigens rædsler på en så mentalt udfordret og ikke mindst tilskuerudfordrende måde, at man sidder blæst tilbage i hjemmebiografen.

Stanley Kubricks ’Full Metal Jacket’ kan cuttes op i to dele. Før og under krigen. Vi er med til træningen og til kampene, og der er så meget grufuldt smæk på, at man næsten ikke tror sine egne øjne. Uanset om det er de mentale træningstæsk eller krigens forfærdelige propaganda, så er man helt med inde i kernen af, hvad krig vil sige.

Her er ingen ærefuldhed, intet håb og ingen fred. Krig er grusomt, men også spækket med action i den mere brutale afdeling. Hver eneste soldat bliver simpelthen pillet levende i Vietcongs jungle, mens den vestlige krigsliderlighed bliver udstillet med fuld knald på.

Bonnie and Clyde

Vi skal helt tilbage til 1967 for at finde denne røverhistorie fra USA. Men hvilken historie!

’Bonnie and Clyde’ er simpelthen rendyrket vanvid i actiontempo, og samtidig er filmen muligvis den mest oversete perle fra det amerikanske filmårti. Det elskende par Bonnie og Clyde rejser nemlig rundt på røvertogter, mens de både er sympatiske, bestialske, sjove, hjerteskærende og vanvittigt dygtige til det, de laver.

Filmen blev i sin tid nomineret til 10 Oscar-statuetter, og man forstår godt hvorfor, når man ser den lethed, der er i den flabede dialog, og den fandenivoldskhed, der er i skyderi og biljagter.

’Bonnie and Clyde’ er en forrygende historie – og en film med masser af tempo, som også sætter den amerikanske drøm i et noget anderledes perspektiv.

Into the White

Et tysk og et engelsk fly bliver skudt ned over Norge i begyndelsen af 2. Verdenskrig, og det fører en intens og heftig actionfilm med sig. ’Into the White’ fik ikke stjernegode anmeldelser, da den kom frem, men med tiden er den blevet lidt af en kultfilm.

Og det er ikke uden grund, for de overlevende fra flystyrtene må nemlig søge tilflugt i en lille jagthytte ude i den hvide, norske ødemark, og de fem mænd må derfor arbejde sammen, selvom de er fjender (to englændere og tre tyskere).

Tyskerne vil bestemme og englænderne vil bare slippe væk fra hytten, for der er hverken vådt eller tørt – eller varme – og hvem blinker så først og går ud i intetheden kun iklædt håb og flossede pilotjakker? Der er fart og finurligheder at finde i ’Into the White’.

The Fear of 13

En action-fortælling fra virkelighedens verden. Ikke baseret på virkelige hændelser, men tværtimod i dokumentarform. Det er, hvad den ret mageløse ’The Fear of 13’ er.

Reelt set er filmen egentlig bare et 90 minutters langt interview med den dødsdømte Nick Yarris – men sikke et interview! Man bliver simpelthen revet rundt i manegen i fortællingen om manden, der efter 20 år på dødsgangen beder om at blive henrettet.

Ved at filme ham i et nærmest fængselscellelignende lokale – og ved at lyssætte på ham på en måde, der får Yarris til at se både ilter og tilforladelig ud – oprulles den helt vanvittige historie om Nick Yarris og livets mange tilfældigheder. Det er rendyrket action for nerverne.

Act of Valor

Meget mere klassisk bliver soldateraction ikke – og så måske alligevel. For filmen her er mere end nogensinde før baseret på virkelige hændelser fra det amerikanske Navy Seals.

I denne action-thriller får et hold elitesoldater nemlig til opgave at redde en bortført CIA-agent fra en dødsensfarlig terrorcelle, og hvis man er til masser af soldaterhelte, så er ’Act of Valor’ et godt valg. Især fordi historien er sand. Man kan i den grad indvende, at det amerikanske militærs lykkesagligheder bliver noget ensidigt fremstillet – ja, ’Act of Valor’ er på mange måder en propagandafilm – men action er her til gengæld masser af.

Klippene banker af sted, og man er konstant helt fremme i frontlinjen med de virkelige soldater, der her ”spiller” soldater. Så hold på soldaterhjelm og nightvision-briller i en historie fra det virkelige liv!

Munich

Steven Spielberg ved, hvordan man skruer historiske storfilm sammen. Tænk bare på ’Farven Lilla’, ’Saving Private Ryan’ og ’Spionernes bro’. Men instruktøren kan nu også skabe underfundig 

Det er ’Munich’ et exceptionelt godt eksempel på. Filmen tager udgangspunkt i et israelsk hævntogt mod de terrorister, der dræbte 11 OL-deltagere fra netop Israel i 1972, og actionen her ligger især i hver eneste orkestrerede hævndrab. Her er ikke knald på for alle streamingpengene, men der er nervepirrende og bestialske knæk undervejs.

Det gør, at man ofte sidder med hjertet helt oppe i halsen, og særligt mordet på en ung, halvnøgen kvinde er smerteligt filmisk veleksekveret.

Side Effects

Man skal se godt efter for at få det hele med i Steven Soderberghs overlegne udstilling af det moderne menneskes misbrug af mentalmedicin. Det starter makabert for kvinden Emily (Rooney Mara), der har et skrøbeligt sind, men en da hun endelig får et stof, som virker, er der – ja selvfølgelig – en makaber og uforudset sideeffekt ved det.

Pludselig blandes Emily ind i et plot, hvor alle forsøger at redde deres lægeordinerede hængerøv, og særligt Emilys private læge, Jon (Jude Law), er noget af en mystisk fætter, som begynder at kigge kvindens sager efter i sømmene.

’Side Effects’ udvikler sig dermed til en hvem-snyder-nu-hvem-film, og det er intet mindre end ret så underholdende.