I en alder af 50 har han endelige fået sit gennembrud. Efter mange års slid på teatret og i mindre tv-roller blev han pludselig nomineret til årets mandlige skuespiller for sin præstation i filmen 'The Square' af den svenske instruktør Ruben Östlund. I et stort interview i Euroman fortæller han, hvad der skete på aftenen, da priserne skulle uddeles.
Da Claes Bang og hans kone Lis satte sig i salen, havde han forberedt, hvad han ville sige, når han modtog prisen for bedste mandlige hovedrolle.
”Jeg ville sige tusind tak. Jeg ville sige: ’Jeg deler den her pris med dig, Ruben. Den her pris står jeg kun med på grund af dig.’ Han havde skrevet en fantastisk historie, og jeg følte, at jeg med den rolle havde levet op til mit eget ideal som skuespiller. Jeg betragter ikke mig selv som en fortolker, men som et instrument, musikken flyder igennem. Som en violin, instruktøren piller ned fra væggen og spiller på. Det ville jeg have sagt.
Og så ville jeg have takket min kone for at holde mig ud. I sådan en fire måneder lang filmproces er man ikke nødvendigvis den sjoveste at være sammen med. Jeg var gone. Jeg havde mit hoved op i min egen røv, mens jeg filmede. Det åd mig. Fuldstændig.”
Fra sin plads i salen kunne han se prisen, der funklede i lyset fra projektørerne.
”Jeg følte, jeg nærmest kunne røre den.”
Når han lige om lidt blev kaldt op til scenen for at modtage prisen, ville han én gang for alle stemple ind til festen.
”Så ville jeg kunne sige: ’Nu er jeg en rigtig skuespiller.’”
Da vinderen af prisen for bedste mandlige hovedrolle skulle annonceres, rettede Claes Bang sig i stolen. Uden på kunne man ikke se noget. Men inden i var han ved at rejse sig op, da vindernavnet blev læst op.
Et par rækker foran ham stillede Joaquin Phoenix sig pludselig op med et forvirret udtryk. Han traskede op på scenen i gummisko og kløede sig i håret, beæret og overrasket over at have fået prisen.
Til festen bagefter stod Claes Bang i periferien af forsamlingen af festklædte filmfolk. Ruben Östlund var lykkelig. Mod alle forventninger havde han i prisceremoniens finale fået guldpalmerne for årets bedste film. I sin tale takkede han Claes Bang for hans store præstation i filmen og sagde, at uden ham, ville han ikke have stået der.
Lis var med til festen. Hun havde glædet sig. Men Claes Bang var ikke i humør til champagne og festivitas med filmbranchen.
”Jeg sagde til hende: ’Vi er nødt til at gå hjem.’ Jeg kunne ikke stå og lade som om, jeg ikke var muggen. Folk ville kunne se det på lang afstand. Jeg har lavet mange dumme ting, når jeg var fuld, og jeg fornemmede, at jeg var på nippet af at gøre noget dumt den aften.
Jeg kunne mærke det fysisk i kroppen: ’Han har stjålet min pris, den lille svenske wanker. Nu går jeg over og kvæster ham og brækker prisen midt over og løber med den ene halvdel.’
Det var helt sikkert bedst at gå hjem. ’Det kan du ikke mene,’ sagde Lis: ’Dér sidder David Lynch, dér står Pedro Almodóvar, dér står Will Smith og Uma Thurman. De har alle sammen set filmen. Jeg tror faktisk, de alle sammen gerne vil snakke med dig. Du spiller hovedrollen i en film, der lige har fået guldpalmerne. Hvad fanden er problemet?’”
Han ville hjem. Lis så opgivende på sin mand. ’Din spade,’ sagde hun og fulgte med til hotellet.
Du kan læse hele interviewet med Claes Bang i Euroman, der er på gaden nu.
LÆS OGSÅ: Carl Emil Petersen: ”Det sidste år var det værste i mit liv"
LÆS OGSÅ: Special effects-mageren: I Mortens værksted er der en blodig hjerne og en stabel døde babyer
