banner image

Få 3 numre af EUROMAN for kun 99 kr. Spar 109 kr. 

BESTIL HER

Verdens største kopiband: "Selvom folk kommer for at se os, kommer de i virkeligheden for at glemme, at de ser os.”

Et kopiband er et teater, der møder en koncert og afføder en tidsmaskine. Vi var i Vejle for at møde et af verdens bedste, The Bootleg Beatles.

Ringo har ikke rynker, og det ved Hugo godt. Det er derfor, han med usminket desperation roder garderoben i Vejle Musikteater igennem efter sin næsebørste - et af hans vigtigste våben i kampen mod tiden og de små rynker omkring næseroden. Mirakelredskabet, der skal få 47-årige Hugo til at ligne 23-årige Ringo Starr, er blevet væk.

Hugo Degenhardt spiller trommer og Ringo Starr i et af verdens største kopibands The Bootleg Beatles, og rynkerne omkring næsen må for enhver pris gemmes af vejen for, at teaterkoncertgæsterne tror på illusionen om at være til Beatles-koncert anno 1963.

Han løfter først en æske med bakkenbarter, så et par knaldrøde Sgt. Pepper-sko og så en parykholder med en skalp fremstillet af rigtigt menneskehår og købt for 3.000 pund. Næsebørsten ligger under en Iphone, og Hugo puster ud og falder ned i en stol. Dér redede han sig endnu en aften.



The Bootleg Beatles har med skiftende besætninger eksisteret siden 1980 og har spillet over 4.000 koncerter. Én hver tredje dag. 10 gange så mange koncerter og 26 år mere end de rigtige Beatles. Kopierne spillede sidste år ved den engelske Glastonbury Festival samtidigt med Rolling Stones. De turnerede i slutningen af 90’erne med Oasis, de har rejst med David Bowie, Rod Stewart og Bon Jovi, de optrådte ved den engelske dronnings 50 års jubilæum i 2002, og i aften har vejlensere betalt 485 kroner for den mest autentiske Beatles-oplevelse, fysikkens rammer tillader.

Med 13 år bag trommerne er Hugo Degenhardt det nuværende medlem af London kopi-kvartetten, der har været med længst tid. Han ved godt, at han i forvejen er den af de fire, der mindst ligner sin beatle. Han beroliger sig selv med, at han som trommeslager sidder længere tilbage på scenen end de andre og derfor har nemmere ved at skjule uperfektheder, men hvor længe han har tilbage som Ringo, spørger han sig selv om hver dag.

Han tegner sin næse op og smører mørk make-up omkring øjnene for at imitere Ringo Starrs store næse og let indsunkne øjne. Han er ikke tilfreds og tværer vredt en renseserviet rundt i ansigtet. Han tænker på Andre Barreau, den oprindelige George Harrison, der var 57, da han for to år siden stoppede i bandet. Han tænker på, hvad han skal lave, når makeuppen og den tilbagetrukne plads på scenen ikke længere kan redde ham. Måske blive skuespiller? Han har været studiemusiker for Robbie Williams, måske kan han vende tilbage til det. Indtil videre knurrer han lidt ad makeuppen.



Omvendt godt går det for Adam Hastings, bandets John Lennon. For 20 minutter siden var han en tatoveret, 29-årig baseballfan fra Newcastle, men så snart parykken kom på hans hoved, stod Help-sangeren i garderoben. Der mangler kun et sæt bakkenbarter, kostumet og lidt sminke til at gøre næsen mere lige, og så er det ikke til at kende Adam og John fra hinanden.

Men han går grundigere til værks. Det er et håndværk for ham, og han er stolt af sit fag. Det er de alle fire, og de ser endeløse liveoptagelser og private smalfilm for at aflure detaljerne, der skal færdiggøre billedet.

”Vi er på evig jagt efter perfektion. For et par år siden lod jeg ikke mærke til, at Lennon har den højre skulder løftet en lille bitte smule mere end den venstre, når han spiller guitar. For et par uger siden opdagede jeg et nærmest dødt ansigtsudtryk, han laver bare et splitsekund, lige inden han skal til at synge. Det gør hele forskellen,” siger Adam, mens han klistrer bakkenbarter på.



Publikum lægger kun mærke til, at de ikke er til Beatles-koncert, når The Bootleg Beatles begår en fejl. Hvis kostumet ikke er 1:1 helt ned til de indvendige syninger. Eller hvis guitarer og forstærkere ikke er originale, eller hvis de ikke laver de samme vittigheder mellem sangene på præcis den sammen måde.

Kopibands, eller tribute acts, er udbredte i hele verden, fra danske Elvis-efterligninger til australske Abba-kopier, der tilbyder publikummer at opleve deres favoritter mange år efter sidste chance. Især i England er Beatles-kopibands populære. Faktisk så populære at The Bootleg Beatles’ Paul McCartney, Steve White, før han kom med i The Bootleg Beatles, levede af at være McCartney-stand-in for forskellige Beatles-kopibands.

Også det sidste og nyeste medlem, Stephen Hill der spiller George Harrison, var professionel beatle før The Bootleg Beatles, inspireret af netop The Bootleg Beatles, som han så ved flere lejligheder som barn. Derudover er han også kæmpe Beatles-fan og har over 100 forskellige originale plader med dem, og selvom han nogle gange savner en guitarsolo i et nummer eller to, kunne han aldrig finde på at ændre noget som helst.

”Beatles er i en boble for sig. Deres musik er perfekt, så der er ingen grund til at ændre på noget. Det ville være helligbrøde, for jeg er jo ikke et geni som dem,” siger han.



Derimod ændrer han på sig selv, for at ligne Beatles-guitaristen. Når han øver sig derhjemme, holder han guitarplektret på én måde, men når han er i kostume og sminke, krummer han hånden en lille smule. Sådan gjorde Harrison nemlig, og det skal der ikke ændres på. Tværtimod er han meget stolt af netop denne detalje.

Adam ordner en paryk med et glattejern, der skal ligne Lennons hår, som det så ud under den legendariske sidste koncert på toppen af Apple-hovedkvarteret 30. januar 1969. Spidserne skal krølle en smule udad. Han har en universitetsgrad i jazzguitar fra før Bootleg Beatles-tiden, og selvom hans job er at efterligne, savner han ikke at være skabende.

”Man skal være meget kreativ for at kopiere. Jeg forsøgte flere uger at genskabe en morsekode, man svagt kan høre i ’Strawberry Fields Forever’, med alle mulige forskellige instrumenter og lydeffekter, inden det lykkedes. Nu er den lyd perfekt. Jeg tænker tit på, at selvom folk kommer for at se os, så kommer de i virkeligheden også for at glemme, at de ser os.”



Der er 30 minutter til, de skal på. Stephen putter brune kontaktlinser i. Steve, der hele aftenen har drukket cola med højre hånd, gør sig selv venstrehåndet. Adam sniffer næsespray igen og igen, og Hugo er endelig tilfreds med sin make-up og putter aftenens første af fire parykker på. én for hver tidsperiode, de skal portrættere Beatles i. Inde i salen går Danmarks Underholdningsorkester i gang med at varme publikum op, inden Hans Otto Bisgaard går på og siger ”Mine damer og herrer – The (Bootleg) Beatles!”

Ringo løber til trommerne, Paul vinker. De spiller ’I Saw Her Standing There’. Præcis som det ser ud på 50 år gamle koncertoptagelser, hvor Steve, Stephen, Hugo og Adam ikke var født endnu. Præcis som de fire spillede på tourné i Moskva i 2014, hvor ingen af koncertgæsterne havde mulighed for at se Beatles live, men kun oplevede beatlemania på ulovligt indsmuglede lakplader.

De spiller ’She Loves You’, og et sted i salen sidder Leo Bøjlesen og klapper i takt. Han er 69, og fik ikke lov til at tage fra Vejle til K.B. Hallen i København for at se Beatles i 1962, men nu er de her – næsten. Han husker den dag, han kørte seks kilometer på knallert med den spritnye ’She Loves You’ singleplade i rygsækken ud til sin kæreste på landet. Han husker, hvordan de lå på sengen og hørte den om og om igen hele dagen.



Han husker at være værnepligtig på en ubåd, den sommer ’Yellow Submarine’ blev udgivet. Han husker sine beatlesstøvler og den røde vest, han gik med dengang, der stadig hænger inde i skabet, selvom den har været halvt nede i skraldespanden et par gange.

”Den musik, du hører, når du er ung, følger dig resten af livet. Jeg så dem aldrig dengang, kun på tv, så jeg må tage kopien. Og det er en god kopi, for jeg kan næsten ikke se forskel. Jeg er komplet sendt 50 år tilbage i tiden,” siger han.

I pausen skifter bandet fra Sgt Pepper’s Lonely Hearts Club Band-kostumer til flower power outfits som fra Magical Mystery Tour-tiden. Stephen retter sit overskæg med en pincet og suger på en e-cigaret. Han har røget, siden han var otte år gammel, men efter han kom med i The Bootleg Beatles, er han gået over til surrogaten og vil snart stoppe helt. Hans alkoholindtag er også faldet drastisk, og han prøver at spise så sundt som muligt, så hans 33-årige krop kan ligne en 23-årigs et par år mere.



Hugo trækker i en stærkt mønstret poncho og kigger make-uppen efter i spejlet. Med det yderste af fingerspidsen trykker han prøvende en rynke på hagen på plads. Han er pt. 17 år ældre end Ringo var, da Beatles gik i opløsning, og det ved han godt.

”Jeg tror altid, The Bootleg Beatles vil være der. Uanset, hvor vi tager hen, er der folk, der har lyst til at opleve en Beatles-koncert, og det bliver kun mere populært hvert år. Hvor længe endnu det bliver med mig, det er svært at sige.”

LÆS OGSÅ: På comeback tourné med Saybia

LÆS OGSÅ: "Aalborg, du er stadig min gamle havneluder!"

LÆS OGSÅ: Gør som pariserne - læs en bog i metroen

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok