Mads og Ane, der spilles af skuespillerne Jonathan Harboe og Stephania Potalivo, er seriens søskendepar i Zulus komedieserie ’Sjit Happens.’. Og deres tætte forhold har de overført til virkelighedens verden. 

Euroman.dk har mødt dem til en snak blandt andet om, hvordan det er at lave en sexscene (med andre) og om deres personlige Sjit Happens-historier.

I starten var seerne jo medmanuskriptforfattere på serien, og sendte deres egne sjove og pinlige historier ind. Hvordan er det at udspille andre folks pinlige historier?

JH: 

”Jeg skulle en gang udspille en historie, som var skrevet af en anonym, og som mindede fuldstændig om noget, jeg selv havde oplevet i mit eget liv. Faktisk troede flere fra holdet, det var mig selv, der har skrevet ind. Det var ret akavet.”


SP: 

”Det er ikke noget, jeg tænker særlig meget over. Om det er en seer eller en manuskriptforfatter, der har skrevet manuskriptet, ændrer ikke så meget ved, at jeg skal forsøge at spille scenen bedst muligt. ”

I spiller jo søskende i serien, hvordan er jeres forhold privat?

JH: 
”Vi er ret tætte. Vi har egentlig fået det her søskende forhold. Jeg går til Stephania for at få råd om både branchen og privat.”

SP: 

”Vi hænger meget ud sammen. Jeg var i New York hele sommeren på skuespilskole, og Jonathan var også derovre. Der var vi hele tiden sammen. Men vi kan også blive uvenner, som rigtige søskende bliver. Det bliver aldrig hadefuldt i mellem os. Det er mere; ’hold nu lige kæft i 5 minutter’. Og fem minutter senere er alt godt imellem os. Men sådan taler man jo til sine nærmeste.” 


Privat billede fra sommerens ophold i New York, hvor Stephania var på skuespillerskole. 

Hvad er den mærkeligste side ved Stephania, du har lært at kende Jonathan? 

JH: 

”Det underligste ved dig er nok at du hele tiden skal have nyt læbepomade på. Altså hvor mange gange i minuttet har du brug for at få smurt læber?

SP:
”Haha. Ruben (Ruben Søltoft red., der spiller karakteren Olau) hader det virkelig. Vi har jo en del kyssescener i sæson tre, og det smitter jo af på ham, så han skal over til sin assistent og få tørret læber hele tiden. Han fatter slet ikke at jeg skal have smurt læber hele tiden, og gør alt for, at jeg lader være. Men det er bare noget, jeg godt kan lide.” 

JH:
”Hvad er det underligste ved mig?”

SP:
”Jonathan har en tendens til, hvis man lige står og samler sig eller bare har en dårlig dag, at gå helt op i hovedet på én og smile, mens han siger: ’Hva’ så? Du ser godt ud i dag”. Det er så irriterende.” 

JH:

”Haha. Jeg gør det med alle.” 

SP: 

”Det er mega mærkeligt. Hvorfor skal du gå så tæt op på ens ansigt!?”

JH: 
”Det er noget, jeg har gjort det meste af mit liv. Jeg skal bare have en reaktion fra folk. Det er kun, når jeg kan mærke, folk er sure eller trætte, at jeg gør det.”



Stepahania du har jo været ’En kvinde vi kan li’. Og hver eneste gang vi lægger artiklen op på Facebook, er den et stort hit. Hvorfor tror du, at du er så populær hos vores læsere?

SP:
”Ja, jeg så godt, det fik mange likes. Jeg er så dårlig til at svare på sådan noget. Men jeg tror, det er fordi jeg ikke er model. Og jeg ikke er den der standard for skønhed. Det tror jeg gør, at drengene føler, de kan nå mig. Både jeg selv og Ane er jo ikke perfekt på nogle måder. Jeg prøver få Ane til at være så naturlig som muligt. ”

JH: 

”Det er det, jeg falder for hos dig. Du har den der tilgængelighed.” 

SP: 

”Hvis vi er i rose-klubben er Jonathan utrolig galant. Det er virkelig noget de danske mænd kan lære noget af.” 

JH: 

”Ja, det er de virkelig ikke.” 

SP: 
”I starten havde jeg svært ved det. Alt det her med at holde døren, lade kvinden gå først og trække stolen ud. Det var jeg på ingen måde vant til. Så jeg blev faktisk irriteret i starten, men hold kæft, det er sejt.” 

JH: 
”Men jeg er faktisk rigtig sur over, at danske mænd er så egoistiske og skide ugalante. Derfor er det fedt, at andre også synes, jeg er galant. Og det er ikke påtaget. Jeg har altid været det og kan ikke lade være.” 

Men det er da et godt opråb til de danske mænd. 

JH: 
”Jeg har givet op med at lære de danske mænd at være ordentlige mænd.” 

SP: 

”Uden at generalisere. Haha.”

Hvor har du lært at være en gentleman?

JH: 
”Min far. Han er fra Brasilien. Det startede da jeg var 7-8 år gammel. Hvis jeg gik ind ad en dør før en kvinde, holdt han mig i nakken og sagde: ”Hvad laver du?”. Jeg ser så mange fyre i metroen, der bare bliver siddende, hvis en dame kommer ind. Jeg lærte at rejse mig, hvis en kvinde eller en ældre mand stod op.” 

JH:
"
Der var faktisk mange piger, der ikke ville have noget med mig at gøre, da jeg var yngre, fordi de synes jeg var for pæn og sød. Så jeg overvejede om jeg skulle være mere bad boy.” 

SP: 

”Ja, der har jeg virkelig også været. Hold kæft, hvor har jeg været betaget af nogle dumme svin. Men heldigvis bliver man ældre. Hvor det tidligere var spændende, tænder jeg af lige så snart, jeg kan mærke en usympatisk side ved en fyr. Jeg har luret, at det bunder i usikkerhed.” 

JH:
”Jeg nægtede også at lave om på mig selv. Man skal altid behandle piger godt.” 



Noget helt andet. Hvad er den pinligste scene i har spillet i Sjit Happens?

SP:
”Jeg har en. Altså jeg har jo haft en rigtig sexscene og masser af kyssescener, men det rør mig ikke. Til gengæld er der en scene i tredje sæson, hvor jeg får udført oralsex. Det er egentlig meget sobert, og mest bare komisk og fjollet. Men jeg synes, det var så grænseoverskridende at lave og virkelig pinligt at se efterfølgende.” 

JH: 
”I den nye sæson bliver Mads forelsket i en ældre kvinde. Der er en scene, hvor jeg skal kysse med hende og se meget forelsket ud. Det var første gang jeg havde set mig selv være forelsket på tv. Uden at vide helt hvorfor, så var det meget grænseoverskridende.” 

JH:
”Og så i første afsnit af den nye sæson, hvor jeg ligger helt nøgen og indsmurt i babyolie, mens Medina kommer ind ad døren. Det var røv pinligt at se bagefter.” 

Hvordan træder du ind i rollen som ham der machofyren, der bare lægger sig nøgen ned foran Medina?  

JH: 

”Når jeg træder ind på settet, føler jeg mig som en stor hankat og begynder at bolle bordben, kameramænd, og alt hvad jeg kommer i nærheden. Det er faktisk helt vildt så liderlig, jeg bliver. Men det får mig helt ind i rollen som Mads. Nu ved du (kigger på Stephania), hvorfor jeg altid er så liderlig. 

SP:
”Ja, det er så en virkelig irriterende ting ved Jonathan. Man får bare lyst til at råbe efter ham, at han skal smutte ud på toilettet og få lettet trykket.” 

JH:
”Ja, ja. Men det virker troværdigt overfor rollen. Og jeg opbygger selvtillid overfor min egen krop og er klar til at kaste sig over alle.” 



Apropos liderlig, så scorer Mads jo en masse damer i serien. Hvordan er det at lave en sexscene? 

JH:
”Der kommer jo mange nye piger ind, som jeg skal lave scenerne med. Jeg bruger mange kræfter på at få dem til at slappe af og føle sig trygge. Nogle gange kan det godt gå ud over mit spil. Men hvis hun ikke fungerer, gør jeg heller ikke. Generelt er der ingen blufærdighed på settet, så det er ligesom at lave hvilken som helst anden scene.” 

Hvordan gør man rent praktisk?

SP: 

”På med 'The Cock Sock'. Vores makeupartist er englænder, så hun har døbt den. Vi får et stykke nylon på vores ædlere dele.” 

JH: 
”Jeg kommer lige i tanke om, at jeg faktisk har en sexscene, der var grænseoverskridende. Jeg skulle have sex med en pige på stranden, og vi havde en ret god kemi. Så da vi var i gang med at filme, blev jeg lidt for opstemt. Det var en anelse akavet.” 

SP: 

”Du bliver jo nødt til at tage fra din egen erfaring. Hvi du ligger og kysser og skal være forelsket i en, så kysser og agerer du, som du selv ville gøre i det virkelige liv. Det er her, det bliver grænseoverskridende. For her viser jeg for åben skærm, hvordan jeg ser ud, når jeg knalder og er forelsket.”  


 
Hvad er jeres egen bedste Sjit Happens-historie?

JH: 

”Jeg var begyndt at se den her pige, og vi havde flirtet lidt i en uges tid. Så går jeg i byen fredag aften og ender med at gå hjem sammen med en anden pige. Om søndagen delte jeg for første gang lagner med hende jeg havde set lidt i ugens løb.”


”Det går op for mig, at jeg virkelig synes hun er sød. I den efterfølgende uge hænger vi rigtig meget ud sammen, og jeg begynder at falde for hende. Weekenden efter er vi så i byen sammen, da jeg får øje på hende pigen fra fredagen før. Da jeg kommer tilbage fra garderoben står hun og taler med hende jeg er blevet vild med. Som så siger til mig: ’Ej hvor sjovt, du kender min søster!’.”

Det kunne blive et sjovt afsnit. Det tog hun pænt nok?

JH: 
”Ja, heldigvis var det vokse mennesker, der har humor. Og vores flirt stoppede heller ikke af den grund. Men jeg var jo uskyldig. Jeg havde jo ingen mulighed for at vide, de var søskende.” 

Hvorfor har alle karaktererne i 'Sjit Happens' så svært ved at finde kærligheden?

SP: 

”Er det ikke bare svært?”

JH:
”Jeg tror, alle karakterne er bange for at give slip på det fællesskab og venskab de har. De er også bange for at blive voksne.”

SP:
”Når jeg møder en ny fyr, kommer det tit til kun at handle om ham. Og veninderne får tid, når fyren har andre planer. Jeg synes, det er meget beundringsværdigt det forhold, de har i Sjit Happens. Prøv at tænk på, hvor længe dine bedste venner har været der. Jeg synes hurtigt, man kommer til at tage det for givet, at ens venner er der for én. Men venskaber er jo faktisk større end forhold.”  
  
JH:
”Det er det, jeg synes som er smukt ved Sjit Happens. Deres bånd er så stærkt, at der er ingen, der kan komme og ødelægge det. ”

SP:
”Der er noget opløftende ved, at livet ikke behøver at gå under, fordi du ikke har fundet den rigtige endnu. Man stresser så meget over at finde en kæreste. Og det er jo lidt som man siger; jo mere du søger kærligheden, dets sværere er det at finde. Måske skal man bare lade det ske. Men på den anden side - hvordan sker det så?”



Mads deler jo ud af en masse scoretips, hvad er dine egne scoreråd til de danske mænd Jonathan?

JH:
”Jeg er jo anti-scorereplikker. ’The Game’ er den værste bog der nogensinde er skrevet. Det er så mandschauvinistisk at lave sådan en bog.” 

SP: 

”Der er jo ingen scorereplikker, der fungerer.”

JH:
”Man skal bare slappe af og lade være med at fokusere så meget på det at score.” 

SP:
”Jeg tror bare, man skal passe på med for mange tricks og scorecoaches. Dem, jeg er blevet scoret af, er de mest akavede og underligste knuder, men alligevel har jeg kunnet se noget i dem. Det er jo ikke, hvad man gør eller siger af kække replikker. Det lyder banalt, men så længe man er et godt menneske og kan finde ud af at opføre sig ordenligt, så skal det nok lykkes.” 

JH: 
”Der er ret mange af vores seere, som tror, at jeg har sygt nemt ved at score og bare gør det hele tiden. Men det er løgn. Jeg bliver også sygt pinlig, hvis jeg synes nogen er sød. Som en lille 12 årig dreng, der skal over for at tale med skolens smukkeste pige.” 
 
LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Stephania Potalivo

LÆS OGSÅ: Dansk 'True Detective'-instruktør i L. A.: ”Anden sæson afspejler vores frådende neoliberale tid”

LÆS OGSÅ: Udlandet vil have danske modeller: 16-årige Victor er frontmand for Burberry