Brad Pitt spiller med i anden verdenskrigsdramaet Fury, der har dansk premiere 13. november. Vi mødte ham til et kort interview.

Hvordan vælger du, hvilke film du vil være med i?

”For mig er det vigtigste, hvem jeg arbejder med. Hvem, der fortæller historien. Og det har jeg nogle meget specifikke meninger om – hvad enten de er rigtige eller forkerte – men det er det vigtigste. Jeg synes, at David Ayer bringer noget nyt og autentisk på bordet, og da jeg fik nys om projektet, fulgte jeg mine instinkter. Selvom jeg ikke kender den her verden, så genkendte jeg noget meget sandfærdigt, råt og originalt ved det. Stemmen er original, og når jeg får den fornemmelse, så slår jeg til!”

LÆS OGSÅ: Brad Pitt er ikke for fin til at slås i mudderet

Hvilke træk deler de bedste instruktører?

”Det handler altid om instruktørens holdning og synsvinkel. De skal have en meget specifik stemme. Hvis instruktøren ikke ved, hvad han vil sige med filmen, så er det slut. Jeg leder efter instruktører med en klar fortællerstemme, der ved, hvor han er på vej hen, og hvordan vi kommer derhen sammen.  Uden han altid ved, hvilken form det kommer til at tage.”

Da du var i den militære træningslejr, tænkte du så nogensinde, at du havde gabt over mere, end du kunne sluge?

”Nej, ikke rigtig. Men det var dybtgående oplevelse, og vi blev ført an af nogle dygtige soldater. Jeg var meget imponeret over den måde, ugen var konstrueret. Den var opbygget til at bryde os ned, få os til at hundefryse, udmatte os, gøre os deprimerede, holde os våde, få os til at spise iskold mad. De gav os 15 minutter til at gøre vores ting klar, og vi var oppe klokken fem om morgenen, mens vi skiftedes til at holde vagt om natten. Men ugen var designet til at bryde os ned, hjælpe os til at blive ét hold, og så give os selvtillid som ét hold. ”

LÆS OGSÅ: Se teaser for Avengers og ugens andre trailere

Var det svært at vende tilbage til det normale liv, når I var færdige med de hårde optagelser?

”Jeg har hørt mange historier om skuespillere, der ikke kunne ryste rollen af sig, og jeg har altid tænkt: bullshit. Men faktisk var det med denne film en smule svært at ryste rollen af sig, for vores instruktør forlangte, at vi blev ét med karaktererne.”

Du brugte meget tid med veteraner, inden du indspillede filmen. Hvordan påvirkede det din optræden i filmen?

”Det var mænd i 90 års alderen, der var søde at dele deres historier med os. Jeg kan ikke beskrive den respekt, vi gik derfra med. Mit håb er, at når de ser den her film, så vil de genkende noget af sig selv i den.”

Hvordan vil du beskrive din karakter i filmen?

”Han er streng og barsk - det er han nødt til. Han er en mand, der bærer på et dybt tab, som vi aldrig får forklaret, men det farver, de beslutninger han tager. I starten af filmen har vi mistet vores femte medlem, og et nyt medlem – et barn – bliver smidt ind i familien. Forestil dig en meget lille tank, hvor pladsen er trang, og det er et lille intimt sted, hvor vi har vores egen plads, selv om vi er presset sammen. Pludselig kommer den nye dreng ind – og det er ikke bare det, at han er ny – men han har ikke nogen tank-erfaring. Han er faktisk en trussel mod vores overlevelse. Hvis han ikke kan præstere, så er hele holdet i fare, og hele missionen i fare, og folk vil dø.”