Et af de største kult-fænomener bliver nu omdannet til tv-serie med de to originale filmskaberes velsignelse. 

Coen-brødrene har stået bag mange klassikere som No Country for Old Men, O Brother Where Art Thou og The Big Lebowski. I det fine selskab (hvor der kun har været få smuttere) finder man også Fargo fra 1996. Her kan man opleve Steve Buscemi og ikke mindst Francis McDormand i måske deres bedste roller, og sidstnævnte vandt da også en Oscar for sin præstation.

Nu vil den amerikanske kabeltv-station FX lave en tv-serie bygget på filmen. Efter sigende er det Noah Hawley (Bones), der står for manuskriptet med Coen-brødrene som executive producers.

Endnu er der ikke kommet så mange detaljer om den præcise handling, eller hvornår den eventuelt er færdig, men vi holder selvfølgelig godt øje med den. Se et klip fra filmen Fargo, her med Steve Buscemi og hans silent partner.