Det er populært som aldrig før at sætte sig foran det store lærred i biografernes magelige stole.

Mere end 7,7 millioner danskere har allerede i år fundet vejen til biografen, og dermed tegner 2015 til at få det højeste besøgstal i mere end 30 år.

Og med god grund. For ligesom TV-serier i øjeblikket oplever en guldalder, gør spillefilm på det store lærredet så sandelig også.

Besøgstallet i resten af 2015 skal blot nå yderligere 6,5 millioner for at slå rekorden.

LÆS OGSÅ: Verdens 10 ringeste film de seneste 10 år 

Ti film skiller sig ud

Ti film har i særdeleshed skilt sig ud i løbet af 2015 og været med til at hente det store antal publikummer ind i biografen – fem danske film og fem amerikanske.

Årets foreløbige top 10 består af fem fortsættelser af tidligere succesfulde film, en filmatisering af en bog, en film baseret på virkelig begivenheder og tre originale historier skrevet direkte til biografernes store lærred.  

LÆS OGSÅ: 2014’s bedste film klippet sammen til imponerende tour de force-trailer

Spillefilmene oplever dog i disse år en mangefold mere anstrengt økonomi, end det er tilfældet for TV-serierne. Dette skyldes blandt andet de høje produktionsomkostninger, hvor filmene er afhængige af, hvor mange der vil betale en pris, der afspejler produktionen. Internettets streamingtjenester bidrager beklageligvis kun med småpenge.

Det er også i økonomien, at man i overvejende grad nok skal finde årsagen til TV-seriernes store succes: den billige produktionspris og den billige adgang.  

Men selvom TV-serierne har rimelig kvalitet, vil ingen vel påstå, at kvaliteten er på højde med fx ”Citizen Kane” og ”Birdman”? Det er i spillefilmene, at filmkunsten udvikles til efterfølgende glæde for både TV-serier og mere kommercielle film.

Men – som nævnt – er det en forudsætning, at et tilstrækkeligt publikum fortsætter med at betale en pris, der afspejler produktionsprisen. Husk på, at biograferne betaler op mod 60 procent af indtægterne til filmens producent. Indtægter som er bydende nødvendige for producentens fortsatte virke.

LÆS OGSÅ: 15 sjove film selv alvorlige mænd bør streame

Hér kan man på sigt godt blive lidt bekymret - til trods for en række films store succes og det gode besøgstal i landets biografer. 

Størst i 2015

Tilskuere

1. Jurassic World

439.109       

2. Fifty Shades of Grey

386.876   

3. Fast & Furious 7

371.259      

4. Mænd og høns

357.850       

5. Min søsters børn og guldgraverne

322.974       

6. All Inclusive

307.207 

7. Minions

288.072       

8.  Avengers: Age of Ultron

278.425

9. 9. april

241.011        

10. Mennesker bliver spist

236.725 

Baseret på filmens samlede tilskuerantal pr. 26. juli 2015

Kilde: Foreningen af Filmudlejere i Danmark

 


 

 

 

 

 


Det skal du glæde dig til i efteråret

Det er rigeligt at glæde sig til i resten af 2015 på filmfronten. Blandt de største succeser rent publikumsmæssigt vil følgende film uden tvivl blande sig:

”Mission: Impossible – Rogue Nation” med Tom Cruise. 

"Sommeren’ 92” om en af den største danske sportstriumfer nogensinde 

Casper Christensen og Frank Hvam i ”Klovn Forever” kulminationen på den succesfulde serie

 

”The Hunger Games: Mockingjay 2. del”

”Spectre” med Daniel Craig som alles yndlingsagent 007

”Star Wars: Episode VI – The Force Awakens”

Blandt anmeldernes favoritter vil vi ganske givet se følgende film stryge helt til tops: Woody Allens ”Irrational Man”, Christian Petzolds tyske drama ”Phoenix”, Pixars ”Inderst inde”, Robert Zemeckis’ ”The Walk”, Jafar Panahis ”Taxi Teheran”, Johnny Depp i gangsterfilmen ”Black Mass”og Denis Villeneuves narkokartelfilm ”Sicario”.

LÆS OGSÅ: Peter Aalbæk: "Jeg har altid været i opposition til kvinder"

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er otte streaming-alternativer til Netflix

LÆS OGSÅ: 15 sjove film selv alvorlige mænd bør se