Vi er nogle stykker, der fik gåsehud første gang, vi så Top Gun i biografen. Ok, muligvis fik vi også gåsehud, da vi så filmen anden, tredje og fjerde gang året efter på VHS-bånd og dykkede dybt i skålen med dildchips. Og mange år efter var den der igen, den der særlige følelse, da vi fandt Top Gun frem fra bunken af gamle videofilm den aften i juni, vi var med vennerne i sommerhus.
Fjernsynet viste filmen i sort-hvid, men det gjorde ingen forskel.
Fanfaren, da Tom Cruise flænser himlen. Den pirrende fornemmelse, da Kelly McGillis ankommer til akademiet. Goose, der ikke klarer skærene og livløs driver tilbage til jorden i sin faldskærm. Sorgen, heltemodet, mystikken.
Hvis du stadig husker den særlige Top Gun-følelse, så er der en ganske god forklaring, mener forfatteren Whitney Collins.
Hun arbejder for sitet The Weeklings og har, som følge af sin umættelige sult efter at gense cremebollen Tom Cruise i sin glansrolle som Maverick i 80’ernes Reagan-venlige blockbuster, sat sig for at undersøge, hvorfor hun ikke kan slippe filmen.
Whitney Collins har set filmen i alt 82 gange, hun kan alle replikkerne uden ad. Med inspiration fra den anerkendte amerikanske historiker og myteforsker Joseph Campbell (1904-1987) gennemgår Collins Top Gun-filmen scene for scene og når frem til en overraskende konklusion: Selv om de fleste hurtigt afskriver Top Gun som en letbenet drengerøvsfilm, så fortæller filmen i sin kerne den ældste historie, mennesket kender. Den fortæller historien om heltens rejse. Det viser sig, at Top Gun er bygget over nøjagtig samme skabelon som ’Star Wars’, ’Hobitten’, ’Odysseen’ og mange andre klassikere.
Da Collins gav sig til at gense Top Gun med Campbells teorier i baghovedet, kunne hun måbende konstatere, at filmen følger den samme myteopskrift, som mennesket har brugt til at fortælle historier gennem tusindvis af år.
Det første trin i alle myter er, at hovedpersonen står over for en rejse, som han gerne vil undgå for enhver pris. I Top Gun møder vi Maverick som arrogant elev på akademiet. I luften er han overmodig og foretager ulovlige manøvrer.
Han afviser sin mission, måske af frygt og usikkerhed. For Maverick er det modviljen mod at blive voksen og det uafklarede forhold til faren, der volder ham besvær. Maverick vil hellere fjolle rundt. Whitney Collins gennemgår alle 17 faser af heltens rejse fra Campells myteteori – og guess what – de passer til punkt og prikke i Top Gun.
Man skulle næsten tro, instruktøren Tony Scott og hans manuskriptforfattere havde studeret myter, da de gik i gang med filmen. Scotts kollega George Lucas har siden fortalt, at netop Joseph Campells mytestudier var en afgørende inspiration til Star Wars-filmene.
I Top Gun kommer Maverick ud på sit livs rejse. Han mister sin bedste ven, han forelsker sig i sin lærerinde, taber sin uskyld, dræber sin indre klovn, slutter fred med sin far, ser døden i øjnene, besejrer fjenden, og vender tilbage til landjorden som en voksen mand, der gerne vil gøre en forskel for andre (Maverick har besluttet sig for at blive underviser på Top Gun akademiet). I sidste scene flyver han mod solnedgangen som en fri mand. Fri for frygten for døden, fri til at elske uden at frygte at miste.
Only in America, siger du?
Ja, og i alle fortællinger, vi har fortalt om os selv i tusindvis af år.
Her kan du læse Whitney Collins’ komplette analyse af Top Gun.
