Da hollandsk-amerikaneren Thomas Rongen i 2011 sagde ja tak til jobbet som landstræner for Amerikansk Samoa, var holdet rangeret som det dårligste i verden på det internationale fodboldforbund, FIFA’s, liste.

Holdet fra den lille stillehavsstat var blandt andet berygtet for sit rekordstore nederlag på 31-0 til Australien ti år forinden.

Så hvad får en erfaren mand, der har trænet en række hold på højeste niveau i den amerikanske fodboldliga MLS og ført flere amerikanske ungdomslandshold til VM-slutrunder, til at tage imod sådan en opgave?

”Jeg var på et punkt i min karriere, hvor jeg var på udkig efter nye udfordringer. Så da jeg fik muligheden for at træne verdens værste landshold, stod det for mig som en enestående mulighed for at prøve noget helt nyt. Desuden var Polynesien et sted i verden, som jeg aldrig havde set, så på den måde var det en win-win-situation,” siger Thomas Rongen, der er omdrejningspunktet i dokumentarfilmen ’Next Goal Wins’.

Den britiske film, der følger det amerikansk samoanske landshold, mens Rongen overtager rorpinden og fører det frem til dets højeste placering nogensinde som nummer 173 i verden, havde premiere i England 9. maj, og nu vises den i Danmark på festivalen Kicking+Screening, der kører i biografen Grand fra 1. til 4. juni.

Se traileren til filmen her:

Euroman.dk har talt med fodboldtræneren, der trådte til kun tre uger inden, Amerikansk Samoa skulle møde Tonga i en kvalifikationskamp til VM.

Hvad for en ledelsesstil anvender man, når man skal forbedre verdens dårligste fodboldhold?

”Jeg havde set nogle kampe med holdet, inden jeg gik i gang, og var klar over, at de virkelig havde brug for hjælp. Men jeg havde kun tre uger til det, så jeg smed alle mine lærebøger og min traditionelle fodboldtilgang ud af vinduet og forsøgte i stedet at følge min intuition,” siger Rongen, der gav spillerne nye diæter og intensiverede deres træning.

Men vigtigst, siger han, var det psykologiske arbejde: 

”Jeg vidste, at jeg havde at gøre med et hold med en tabermentalitet. De havde ikke vundet en kamp i 17 år. De havde 294 mål imod sig og havde kun scoret 24. Så det var nødvendigt at få ændret nogle mentale mønstre.”

”Jeg benyttede mig af teambuilding. Jeg og spillerne isolerede os i to uger, hvor vi virkelig lærte hinanden at kende som hold. Og vi brugte en hel del meditation i forsøget på at leve i nuet og kaste fortiden af os. Desuden forsøgte jeg at vise holdet mit engagement i deres kultur, i det jeg forsøgte at sætte mig ind i deres religion og måder at gøre tingene på. Holdet tog meget godt imod mine strategier.”

Men i filmen virker det trods alt som om, der var en form for kultursammenstød, at du introducerede en hård tone på banen, som amerikansk samoanerne ikke var vant til?

”Jo. Og det var velovervejet. Amerikansk Samoa er en smuk øgruppe. Meget afslappet. Dybt religiøs. Spillerne var vant til at tabe, nærmest opgivende. Så jeg mente, at de ville have godt af en omgang rå hjertelighed. Jeg var meget direkte. Meget hård. På den måde fik jeg indstiftet noget af den disciplin, som holdet havde brug for. De havde brug for en stærk leder. I starten havde jeg nogle sammenstød med landsholdets administration om det. Men hen ad vejen fandt vi et passende kompromis. Jeg blødte lidt op, og spillerne accepterede min træningsfilosofi.”

En af spillerne på holdet, Jaiyah Saelua, er en såkaldt fa’ afafine, et polynesisk begreb for en mand, der lever som kvinde, går i kvindetøj og på et tidspunkt muligvis vil gennemgå en kønsskifteoperation. Hvilken tilgang havde du til at træne en transseksuel?

”I Polynesien er det meget vidt accepteret, så der var ikke brug for nogen særlig tilgang. Det er noget af det smukke ved filmen ’Next Goal Wins’ – den handler om inklusion. Ingen af holdkammeraterne havde nogen problemer med en transseksuel – hvilket er ret ualmindeligt i Vesten. Hun er en vigtig spiller, Jaiyah. Hun er den første transkønnede, der nogensinde har spillet i en VM-kvalifikationskamp. Og hun var på holdet af alle de rigtige årsager. Hun hørte til der. Hun løber som en pige. Men når hun er på banen, er hun bare en fodboldspiller.”

Var du nogensinde frustreret, eller i tvivl om hele projektet?

”Aldrig. Jeg var forberedt på, at spillerne befandt sig på det dårligste internationale niveau. Men jeg vidste også, at holdet kunne blive bedre.  Faktisk er der ikke så stor forskel på niveauet blandt de lavest rangerende fodboldhold i Oceanien: Cookøerne, Tonga, Papua Ny Guinea, Samoa, Salomonøerne.” 

”Så jeg vidste, at vi ikke behøvede at tabe med to cifre, som holdet havde været vant til. Jeg var ikke afskrækket. Jeg følte, at vi, selv om vi kun havde tre uger, kunne nå at bygge noget op og vinde. Og det gjorde vi,” siger Thomas Rongen, der i november 2011 førte Amerikansk Samoa til sin første internationale sejr nogensinde, på 2-1 over Tonga i kvalifikationsturneringen til VM. 

Hollandsk-amerikaneren, der i sin tid som aktiv spillede fire år på reserveholdet i Ajax og 13 år som professionel i USA, er for tiden træner i en ungdomsklub i Miami. Men han håber, at han kan vende tilbage til Amerikansk Samoa næste år og træne landsholdet i kvalifikationsturneringen op til VM i Rusland i 2018.

Han fortæller, at hans oplevelse som træner på øen i 2011 har gjort ham selv mere spirituel og mindet ham om nogle af de værdier, der i sin tid fik ham til at spille fodbold som dreng i Holland. 

“På fodboldens højeste niveau er det ikke kærligheden til fodbold, der driver spillerne, men kynisme, penge og frygten for at tabe. Jeg tror, at verdens Messi’er, Ronaldo’er og Rooney’er ville have godt af at se den her film. Jeg tror, de ville kunne lære noget af de amerikansk samoanske spillere og deres indstilling, som er meget ren og ærlig."

"De tjener ikke en øre, og alligevel bliver de ved at spille på trods af, at de ikke har vundet en kamp i 17 år. Udelukkende fordi de virkelig, virkelig elsker at spille.”’

Next Goal Wins’ vises i Grand 1. juni klokken 19.00. Thomas Rongen vil selv være til stede i biografen for at besvare spørgsmål. Bestil billet og se det øvrige program for festivalen Kicking+Screening her