Da Gil Scott-Heron den 27. maj døde, mistede musikverdenen en af de store pionerer. Scott-Heron dyrkede poesi og spoken word på et sublimt niveau, og der er heldigvis masser af materiale fra et langt liv at dykke ned i.

Sidste sommer bragte The New Yorker en lang artikel om Scott-Herons liv, der blandt meget andet satte fokus på hans afhængighed af stoffer og kamp mod HIV. Nu har vi netop via self-titled fundet en mesterlig BBC-dokumentar om fænomenet fra Chicago, der i året før sin død blev kaldt for "Godfather of Rap".

Og husk at selvom "the revolution will not be televised", så brug alligevel lige en time på at se dette stykke glimrende dokumentar. Den kan ses her.