Det er ikke mange forundt at stå i spidsen for NBC’s legendariske ’The Tonight Show’, der er det længst kørende talkshow i USA's historie. I showets 60-årige historie har der kun været fem faste værter, men 17. februar fik det sin sjette, da Jimmy Fallon overtog fra Jay Leno.

Og han kom flyvende fra start med gæster som U2 og Will Smith. Sidstnævnte opførte han hiphopdansens historie med, og de kom igennem alt lige fra Kid’N’Play over Humpty dance til den klassiske Carlton-dans, som Will Smiths bror i ’Fresh Prince i Bel Air’ udødeliggjorde.

Du kan se klippet her:

I sin slutmonolog fortalte Jimmy Fallon sin mission med programmet:

”Mit mål er bare at få dig til at grine og give dig et smil, så når du skal sove, gør du det med et smil på dine læber – og dermed lever du længere. Er det ikke hele meningen med, hvad vi gør? At have det sjov."

FACEBOOK Bliv ven med Euroman