Danica Curcic har netop modtaget en Robert for sin birolle i Bille August-filmen 'Stille Hjerte'. Her kan du læse interviewet fra vores kvinde-nummer sidste år.

"Der er kød, kød og kød på bordet til mine forældres fester. Og høj Balkan-musik fyldt med følelser." 

"Jeg glemmer aldrig, da Milosevic blev væltet ved den fredelige demonstration i oktober 2000. Jeg så det på tv. Det lignede, at hele Serbien gik gennem Beograds gader. ”Hvorfor sidder jeg her på mit værelse på Amager?” tænkte jeg."

"Mine fætre og kusiner var en del af det, og jeg burde også være der. Jeg tilhører det folk, sagde jeg til mig selv, men det gjorde jeg jo ikke rigtig, og jeg havde heller ikke været igennem krigen som dem."

"Mine forældre er ikke flygtninge, de rejste til Danmark i 1986 før krigen pga. arbejde, og på den måde har jeg været heldig. Men jeg husker en bekymret mor og en far, der talte i telefon bag lukkede døre."

"Vi havde lige gjort en forestilling færdig og var ved at lukke det hele ned, da jeg så, at der lå en besked på min telefonsvarer: ”Hej Danica, jeg vil meget gerne tale med dig. Kan du komme herind?” Det var Emmet Feigenberg, skuespilchefen på Det Kgl. Teater. "

”What?” tænkte jeg, men det handlede jo nok bare om noget andet end det, jeg håbede på. Jeg tog til mødet og blev spurgt: ”Vil du være hos os?” Bagefter skreg jeg af glæde og hoppede rundt. Jeg debuterede på den store scene som ’Lulu’ i 2012 og gik stadig på teaterskolen under prøverne. Det var helt vildt. Det er kun lidt over et år siden, det er virkelig gået stærkt."



"Vi prutter, sveder og savler. Det skal mænd vide om kvinder."

"Jeg siger tit noget dumt. Men jeg har lært hurtigt at sige: ”Hahaha, det var bare for sjov.” Jeg lægger sjældent låg på mig selv. Der kan jeg mærke mine rødder i Balkan."

"Det er irriterende, når jeg parkerer en bil, og folk stopper op og kigger. Nej, den holder måske ikke helt, som den burde, men lad nu være at glo sådan. Eller hvis jeg griner højt eller klapper og får det der blik."

"For nogle år siden besøgte jeg den radiostation i Beograd, hvor min far havde sit eget program i 70’erne. Han er uddannet journalist og var kommunist dengang. Jeg mødte mennesker, der kendte min far fra den tid. ”Mihajlo …,” sagde de nærmest benovet."

"Jeg var overvældet over at høre den betydning, han havde haft. Uddannelse er vigtig for mine forældre, det betyder ikke noget hvilken, bare man gør sit bedste. De kom til Danmark med ingenting, i dag har de et rejsebureau. De har vist mig, at man skal arbejde hårdt og lægge hjertet i det for at opnå noget."



"Væggen faldt indad mod scenen i stedet for udad, og jeg hørte bare skrig, skrig, skrig. Først troede jeg, at det var en ny note i manus, vi ikke var blevet gjort opmærksom på, men så vendte jeg mig om og så Søren Sætter- Lassen ligge kvæstet under kulissevæggen."
 
"’Lulu’ handler om magt, begær og død, og pludselig var der rigtigt blod på scenen. Chokket blev siddende i kroppen. Den første uge foran publikum havde jeg til tider lyst til at gemme mig på scenen. Og jeg sugede anmeldelserne af stykket i mig uden filter, hvilket ikke var klogt."

"Jeg er stolt over, at jeg kom igennem forløbet og havde mig selv med hele tiden. Jeg sagde min mening og stolede på mig selv, selv om det gik op og ned med selvtilliden. I dag skal der meget til at ryste mig."

"Skuffelse, tvivl eller angst skal gås, løbes eller knaldes væk, hvis det er det, man foretrækker. Bevægelse giver energi, og jeg bruger kroppen til at få den slags tanker ud af det forbandede hoved, som kan være så fyldt med lort. Tvivlen er fx en del af skuespillet, en del af at vælge roller til eller fra, men jeg forsøger at gå efter min første indskydelse."

"Jeg prøver at mærke efter i kroppen, ikke i hovedet, og jeg er ved at lære at sige: ”Nu gør jeg det her, og så tænker jeg ikke mere over det. Lad være med at kigge tilbage.” Det hjælper jo sjældent, og hvad godt gør fortrydelse? Videre."   



LÆS OGSÅ: Kvinder i 40'erne har aldrig været så attraktive som nu

LÆS OGSÅ: Dansk True Detective-instruktør i L.A.: Anden sæson er et billede på vores frådende neoliberale tid

LÆS OGSÅ: Udlandet vil have danske modeller: 16-årige Victor er Burberry's ansigt