Når Camera d’Or-prisen til unge instruktørtalenter uddeles på lørdag, skal Ryan Gosling nok ikke gøre sig alt for store forhåbninger om at komme på podiet. 

I hvert fald ikke at dømme efter den modtagelse, hans instruktørdebut har fået hos kritikerne oven på visningen af filmen i Cannes i går aftes. 

Gosling har helliget sig arbejdet med filmen ’Lost River’ det seneste års tid, hvorfor han også har været relativt fraværende fra de allerstørste hovedroller i det internationale filmlandskab.


Ryan Gosling omgivet af sine skuespillere til premierevisningen af 'Lost River' i Cannes.  I fokus er det fra venstre Iain De Caestecker, Ryan Gosling, Christina Hendricks og Geoffrey Arend.

Det er altid spændende, når en skuespiller prøver sig med instruktørdisciplinen. Når det oven i købet er en kritikerrost man babe som Gosling, der forsøger sig, er forventningerne ekstra høje.

Men foreløbig ser det ikke ud til, at han indfrier dem.

The Guardians anmelder Peter Bradshaw, der beskriver ‘Lost River’ som “en slags gotisk ruin-porno-fantasi, der udspiller sig blandt de forladte bygninger i Detroit," har kun to stjerner at smide efter filmen.

Det pornografiske skal vist ikke tages helt bogstaveligt, mere som et udtryk for filmens selvoptagede svælgen i det forfaldende Detroits arkitektur, som Bradshaw i det store og hele har svært ved at se meningen med. Selv om det heller ikke er helt til rotterne:

”Filmen er frustrerende, netop fordi den indimellem faktisk slet ikke er så dårlig. Der er noget i den, et eller andet sted – slående billeder og øjeblikke samt storhedsvanviddets vanvittige energi.”

Han afrunder med let optimisme:

“Den er ofte latterlig og prætentiøs, men også ofte veludtænkt. Det er ikke umuligt, at Gosling kommer til at modnes som instruktør.”

Det virker altså ikke som om Gosling har trukket i de små instruktør-sko under arbejdet med debuten. Flere kritikere ser tydelige forbilleder i Goslings værk hos store auteur-instruktører som den tidligere guldpalmevinder Terrence Malick, uhyggens bizarre mester David Lynch og Goslings danske mentor, Nicoals Winding Refn.

Og det er netop en af filmens svagheder, at inspirationskilderne er så tydelige, mener flere. Filmbladet Hollywood Reporters Todd McCarthy skriver, at:

“Selv om billedsiden er smukt præsenteret, er der ikke noget af det, der gør et dybt indtryk, fordi det alt sammen ligner lånte fjer. Det er iøjnefaldende nok til beskæftige øjet, men oplevelsen minder om at bladre gennem en storslået kunstbog med en række kunstnere – i stedet for at koncentrere sig om en enkelt.”

Varietys chefkritiker, Justin Chang, er endnu mere besk i sin kritik af Goslings sammenkog af referencer: 

“Hvis Terrence Malick og David Lynch på en eller anden made havde avlet et kunstnerisk kærlighedsbarn, kun for at se det kidnappet, stranguleret og sparket i ansigtet gentagne gange af Nicolas Winding Refn, ja, så ville resultatet nok ligne og lyde som ‘Lost River’ – en lattervækkende humpel Detroit-gotik, der markerer ryan Goslings alt i alt ildevarslende debut som manuskriptforfatter og instruktør.”


Jurymedlem Refn, der her ses gøgle for fotograferne på den røde løber, bakker op om sin canadiske sjælevens debutfilm.

Men netop Nicolas Winding Refn, der er medlem af juryen, der fordeler palmerne på årets Cannes-festival, forsvarede i går sin canadiske favoritskuespiller, efter at han havde set filmen.

Fyens Stiftstidende skriver:

””Den var fantastisk,” sagde han bagefter til Newspaq. På spørgsmålet om, hvorvidt han kunne se i filmen, at Ryan Gosling har ladet sig inspirere af det, han har lavet sammen med Nicolas Winding Refn, svarede den danske instruktør:

”Der er en grund til, at vi er tvillingebrødre.””