Mange kender Zach Galifianakis fra 'Hangover'-filmene eller Comedy Central. Men Galifianakis brillierer også med sin fantastiske interview-serie, ’Between Two Ferns’, hvor han i seneste afsnit har Justin Bieber på besøg. Det bizarre møde kulminerer, da komikeren giver den unge popstjerne tæsk med sit bælte.

”Det er virkelig spændende at snakke med dig midt i dit offentlige sammenbrud.” Og så er interviewet ligesom skudt i gang. Derefter går det kun ned ad bakke. Zach Galifianakis har gjort det til sit speciale at skabe akavede øjeblikke med store Hollywood-stjerner, som da han fx spurgte Bruce Willis, om han nogensinde var bange for, at ’Ti Fod Under’ blev for god.

I interviewet med Justin Bieber er der også flere pinlige pauser. En af dem skyldes ifølge Zach Galifianakis, at han aldrig har interviewet en syv-årig før. Se klippet her.

LÆS OGSÅ: Fem sjove serier på HBO

FACEBOOK Bliv ven med Euroman