Sulten for meget mere end sjov … hvor går man så hen? Når man ikke gider fastfood, sjælløs cafémad eller buffettyranniet, men omvendt heller ikke er til store menuer og ditto regninger? Det ved vi, for vi har smagt os igennem København og bringer her 14 rigtig gode restauranter, der er til at betale.
MANFREDS & VIN
Der er skrevet meget om Jægersborggades forvandling fra kuldslået Nørrebro backstreet til gastrohipt bohemestrøg, så lad os bare kort konstatere, at der vitterlig er indtil flere gode pitstop i gaden, der heldigvis endnu har sin brokvarterskarakter. Gaden synes ikke ’byfornyelsesglat’ og ’værnedamsvejpoleret’!
I den ånd forekommer Manfreds ved første øjekast ret smart med glasbagvæggen ind til vinkælderen, men ved nærmere eftersyn ser man, at stolene er ’ukurante’, interiøret råt og ubearbejdet etc. Og det er rigtig godt for stedets på én gang ambitiøse og uprætentiøse tilgang til tingene.
Manfreds er ’lillebror’ til relæ skråt overfor og siger selv, at de står for ’tilgængelig hverdagsgastronomi’. Der er både a la carte og diverse dagens retter – og så er der den ret geniale ’pakke’ af fire små retter, som kokken bestemmer, og som kan skifte daglig. Menuen står i beskedne 230 kr., og jo flere man er, des flere forskellige ting, ser man på bordet, og det anbefales således, at man deles om de respektive retter – to grøntsagsretter, et pocheret æg og en enkelt kød- eller fiskeret.
Jeg var bare mig selv til frokost og lagde ud med store friske blåmuslinger med persille og syltet selleri i strimler – en let og havfrisk ret, der satte frokosten godt fra start. Hertil drak jeg et glas sauvignon blanc, Les Griotte fra Domaine de la Sauvageonne. Manfreds er til naturvin – ”Vi har nogle ret spacy vine!” sagde den i øvrigt prisværdigt servile og informative tjener. Naturvine deler vandene – jeg vil dog umiddelbart tro, at enhver vil kunne finde tilfredsstillelse i stedets ret omfattende vinkort.
Næste ret var et pocheret æg på en grov jordskokpuré tilsmagt med citron. Helt enkelt og alligevel ikke det, man får hver dag. Det smagte slet og ret godt! Tredje ret var grønkål, sauteret i en smøremulsion og med røget marv. Det er ganske enkelt en af de mest geniale og enkle frembringelser, jeg længe har fået – sublimt velsmagende.
Sidste ret var svinebryst i grov sennep med sennepsblade. Til det drak jeg et glas pinot noir fra Alsace, fra producenten Gerard Schueller. Det var vin, der ville få nogle op i det røde felt af raseri, men jeg fandt nu glasset ret interessant – og det passede perfekt til det fede svinekød. Med et tilvalg af oste endte jeg med en regning tæt på 400 kr. – og jeg var faktisk mæt resten af dagen.
Med fare for at lyde for højstemt, så var Manfreds i al sin enkelhed en meget stor oplevelse, og det sted, jeg ikke kan anbefale varmt nok. For ingen penge får man en oplevelse, der er helt sin egen, og læg dertil, at man virkelig kan mærke personalets dedikation og entusiasme. Der er langt til byens hær af indifferent serveringspersonale! Manfreds gør sig i øvrigt også i takeaway. Jesper Uhrup Jensen
Manfreds & Vin
Jægersborggade 40
2200 København N
manfreds.dk
Åben kl. 12.00-22.00.
Fortsætter på de følgende sider...
OYSTERS & GRILL
Man møder frem til tiden, for der er tvangsforvisning fra Oysters & Grill, hvis sluttiden overskrides! Okay, måske ikke helt, men Cofocoimperiets nyeste skud på stammen i skrivende stund gør stærkt opmærksom på, at man kører med to seatings – godt for økonomien og positivt for os andre, fortolkere, der ser tegn i sol og måne på at gå ud-kulturen griber om sig, når prisen er fornuftig, konceptet er rigtigt og kvaliteten i orden.
Oysters & Grill sammenligner sig selv med marseillanske havneknejper eller simple nemt begribelige, in your face-skaldyrssteder på stranden i San Lucar de Barrameda. Vi mødes af råt, groft barberet interiør, betongulv, bare vægge og voksdug. Interimistisk, tænker jeg, men forstår hurtigt meningen. Menukortet er dobbeltsidet og lamineret og tager udgangspunkt i det store skaldyrsfad, hvor tilkøb af blæksprutte, kammusling og blødskallet krabbe er mulig.
Prisen på 125 kr. pr. person er rimelig, fadets størrelse taget i betragtning. Betjeningen er uformel, rap i replikken og forklarer gerne bestillingsprincippet, selv om de fleste gæster denne aften ser ud til at være rutinerede besøgende. Fadet kommer ind med blåmusling, knivmusling, venusmusling og små babysquids, stegt a la plancha, temmelig rodet, men sådan skal det være. Til gengæld er der lige lovlig meget sand og grus i maskineriet, selv om konceptet lægger op til accept af det rustikke. Muslingerne er ikke verdens største, men smagen er fin, og fadet er dryppet med persilleolie, der binder det hele sammen. Vi tilkøber stegt kammusling til 51 kr. hårdtbrændte og bløde som smør i midten.
På anbefaling har vi taget to glas pinot grigio (70 kr.) fra Alto-Adiges Nals Magreid, som har tilpas fedme til at klare det olieholdige orgie. De blødskallede krabber med chilimayonnaise er fredagsslik for voksne, og vi fedter hjertens gerne fingrene igen for deres skyld. Efter havets frugter vælger vi okse i den fine og den lidt grovere udskæring, tournedos og flankesteak. De kommer på små desserttallerkener med trælse fritter, de har suget for meget olie, sandsynligvis på grund af for lav temperatur eller for mange fritter i baljen. Man piller fra fælles fad, også cruditeen, løfter det over på sin egen tallerken og spiser knasende sprød frilicesalat med grov vinaigrette.
Kødet er mørt og smagsfuldt, og det nytter vist ikke at brokke sig over de små tallerkener. Vi spiser jo konceptuelt. Til gengæld brokker vi os over vinen. Oysters & Grill har udelukkende håndværksvine fra den lille importør Lieu-dit på kortet.
Det oprindelige valg, Morgon 2010 fra naturvinsproducenten Damien Coquelet, er tydeligt fuld af bakterieinfektion og stærkt oxyderet, den bobler ligefrem af kulsyre fra tydelig anden(fejl)gæring på flasken. Vi hidkalder tjeneren, som nonchalant siger, at sådan skal den være, for det er jo naturvin, og det kan godt skille vandene. Min medspiser udbryder spontant, at ikke engang Moses kunne skille vandene som denne vin.
Vi beslutter i stedet at tage Rietines Chianti Classico 2007 (80 kr.) i den overbevisning, at tjeneren har accepteret vores klage, men vi kommer til at betale for Morgonen alligevel! Enhver, selv militante naturvinsdogmatikere, ville betegne Morgonen som en fejl! Chiantien var i øvrigt strålende, frisk og fast.
To espressoer af høj klasse afslutter et 1 ½ times raid, indledt med skarp og intens blanc de blancs champagne fra Vergnon. Man kan gøre et besøg for 125 kr. pr. mand plus et glas hvidvin. På trods af ærgerlig tjenerpåståelighed og sand i maskineriet, hæver vi armene for det her koncept. Friske skaldyr, enkel tilberedning, hurtigt ind og hurtigt ud. Der burde ligge en Oysters & Grill i enhver kystnær købstad – Danmark er en fiskerination … eller er det?
Cofoco, Torben Klitbo og Christian Lytje kender restaurantgæsternes præferencer, ser trends i tiden og rammer endnu engang plet. Det er muligvis konceptuelt, men det rammer lige ned i landets stenalderhjerte og moderne storbypræferencer. Det virker. Råvaren er i centrum, friskhed er afgørende, deleprincippet er sjovt, og maden har masser af smag. Hvad der er plus er også minus. Oysters & Grill kan blive lige lovlig street, lidt for lurvet knejpe med sand i skaldyrene og deleprincip. Vinene er velvalgte, men for få og rummer for lidt forskellighed. Betjeningen bliver nødt til at sætte sig mere ind i vins opførsel og evt. overveje credoet ”gæsten har altid ret”. Der skal strammes gevaldigt op her.
Anmeldelse: René Langdahl Jørgensen
Oysters & Grill
Sjællandsgade 1B
2200 København N
Kun aftenåbent.
TIRE BOUCHON
”Proptrækkeren”, der åbnede for et par år siden, er under samme ejerskab som L’Education National – det franske islæt bør således ikke komme bag på nogen.
Som vinbar betragtet er Tire Bouchon et af byens absolut bedste steder med mange vine på glas (ca. 20) og endnu flere i helflaske (omkring 200), og på madfronten er der både tænkt på den lille, hurtige sult og den regulære ulvehunger.
Er man ikke til det helt store træk, så er snacks, ost og charcuteri en oplagt mulighed, mens diverse rustikke og landlige franske retter gør arbejdet, hvis sulten er større end som så. De små snackserveringer koster 35 kr. stykket, mens et stort fad med udvalgt charcuteri, rillettes m.m. koster 145 kr. – og det mætter rigeligt.
Juvelen i kronen på Tire Bouchon er efter min mening østersudvalget – der er fem forskellige slags fra topproducenten i Marennes, David Hervé. Danske østers fra Limfjorden er også en mulighed. ’Østerskortet’ er pædagogisk arrangeret efter ’styrke’, begyndende med de lette af slagsen og sluttende med de meget kraftige, danske østers. Prisen på østersen stiger proportionalt med styrken, men er man ubeslutsom eller blot nysgerrig, så kan man bestille et udvalg af seks forskellige til 150 kr.
Man kan sidde enten mageligt henslængt eller hænge ud i baren – Tire Bouchon er et af byens bedste fyraftenssteder, og det kan hurtigt blive en lang fyraften!
Jesper Uhrup Jensen
Tire Bouchon
Teglgårdsstræde 5, kld.
1452 København K
tire-bouchon.dk
Åben kl. 17.00-24.00 (torsdag – lørdag dog kl. 16.00-01.00). Søndag lukket.
GUSTAVS BISTRO & BUTIK
Med det lyse, rustikke lokale på Østerbro fik Gustav Vilholm sidste år fod under eget bord efter gennem årene at have været steder som Oubæk, Kokken, tyven … og søren k.
Gustavs Bistro er et lysende eksempel på, at naturligvis er det fantastisk og vidunderligt med landets efterhånden tårnhøje gourmetrestaurant-niveau, men i det daglige er den store lykke den store fremkomst af uprætentiøse steder, der for få penge gør en mæt og glad.
Den ’gastronomiske nedsivning’ fra topstederne er den helt store gevinst af det nye årtusindes revolution på restaurantfronten. Der var pænt fyldt op, men heldigvis var der et bord at få denne onsdag ved frokosttid. Vil man være sikker, skal man naturligvis bestille i forvejen, men det, at man lige kan droppe forbi, er en del af den type spisesteders charmerende natur.
Der er en dagens menu, ’tavleretter’, men jeg valgte at gå a la carte og lagde ud med en sand vintervarmer – en linsesuppe på and, og anden var også til stede i suppen i form af tynde skiver. Hertil brød og et glas hvid mâcon. Bagefter stod den på terrine på kalv og gris, og på tallerkenen var desuden blancheret grønkål, masser af syltede rødløg, fennikel, rødbede i tern, brødcroutoner og sennep. Endnu en vintervarmer med en perfekt balance mellem det fede og det syrlige.
Jeg sluttede med et par oste, bl.a. comté og chaource – hertil et glas sancerre, Sebatian Riffault 2007. Vinen havde et oxideret præg, der kunne vække mindelser i retning af sherry og svingede således perfekt til ostene.
Gustav Vilholm er til usprøjtede og umanipulerede vine, men han er ikke religiøs naturvinshippie. Man kan i øvrigt købe restaurantens vine med hjem, for stedet er faktisk også en butik med et lille ’stalddørsudsalg’ med et mindre udvalg af det bedste fra sæsonen fra små, ambitiøse producenter samt egne frembringelser fra køkkenet såsom paté, pølser og rillettes.
Med udsigt til Dominos pizzaudbringning og deres blå knallerter glædede jeg mig over at være her og ikke dér(!), og tænkte, at Gustavs Bistro og Butik er sådan et sted, man har lyst til at bruge som alternativ til eget køkken – dvs. et sted, man vil frekventere hyppigt.
Stedet har et kolossalt ’stamkundepotentiale’! Jeg ville komme der på ugebasis, hvis jeg boede i nabolaget, for de omkring 350 kr., regningen lød på, brænder man rask væk til daglig på supermarkedets ligegyldigheder.
Gustavs Bistro & Butik
Classensgade 11A
2100 København Ø
gustavsbistro.dk
Åben frokost og aften.
FORMEL B
Det er lidt over et år siden, formel B genopstod i sin ’folkelige’ form. Væk var de store menuer, nu kunne man på alle måder nøjes med mindre, både på tallerkenen og på regningen. Det har vist sig at være noget af en genistreg fra trioen Rune Jochumsen, Kristian Møller og Martin Beks side – der er virkelig rift om pladser fra mandag til lørdag, så bordbestilling må absolut tilrådes.
Vi frekventerede formel B en mandag aften, og der var faktisk et par ledige borde, men jeg tror ikke, at man senere på ugen skal satse på at dumpe forbi uanmeldt.
Menukortet består af omkring 20 mulighed, heraf 16 i det salte køkken. Hver servering koster 130 kr., og man kan i princippet nøjes med én servering, uden at nogen vil løfte et øjenbryn. I princippet, for dels skal man være meget lidt sulten for at kunne nøjes med én ret, dels er kortet simpelthen for fristende til, at man vil nøjes med bare en enkelt servering.
Vores tjener anbefalede, at man tog tre retter. Det vil ganske rigtigt mætte de fleste, men jeg tror faktisk, at mange vil kunne nøjes med bare to – hvis de altså har rygrad til at stå imod. Vi satsede på fiskeserveringer og fik således bl.a. Baerii caviar med blød knoldselleri og sprødt æble, jomfruhummere a la nage med gulerodspuré og grønt fra Lammefjorden og pighvarbisque med små kammuslinger og spidskål fra Lammefjorden.
Som man sikkert kan fornemme, så er der ikke ligefrem tale om uprætentiøse og rustikke anretninger, og det gør formel B til helt unikt spisested – et sted, hvor man får toptunede gourmetserveringer til menneskepriser.
Formel b har med sin neddrosling sidste år ganske enkelt bare skruet ned for størrelserne, men er ellers i det store hele sit gamle jeg. Vinkortet er temmelig omfattende og har bl.a. et meget seriøst bourgogneudvalg.
Hvis man planlægger en billig aften i byen, så er formel B’s vinkort noget af et minefelt – et sted, hvor budgettet hurtigt kan skride. Der er også muligheder for vin glasvis, men det fremraf o r m e l b gende koncept på madfronten matches ikke helt på vinsiden. Der måtte godt være et lidt sjovere glaskort.
formel B
Vesterbrogade 182
1800 Frederiksberg C
formel-b.dk
Kun åben til aften.
