'
Hassan Preisler

Hassan Preislers om sin podcast 'Min lille Hassan'

Hassan Preisler: "Kvinder bliver langt mere blufærdige end mænd på mange områder, når de taler om deres følelser"

Han interviewer mænd om følelser i sit mandemagasin ’Min lille Hassan’ på Radio24syv og går selv forrest ved ærligt at udlevere sine egne uperfektheder. Her fortæller han Teis Jeppe Gørtz om, hvad der gør ham allermest lille, og hvordan han opdagede, at forfatteren Carsten Jensen er ligeså korrupt som ham selv

Hvorfor skal vi høre om mænds følelser?

”Forbindelser til andre mennesker handler om at dele ud af sig selv. Det er følelserne, der forbinder os som mennesker og skaber tætte relationer. Samtidig går jeg rundt i verden og oplever en ekstrem ensomhed hver eneste dag.

Indenunder min succes, anerkendelse og facade er der en permanent følelse af, at jeg ikke duer til noget, og at jeg om kort tid vil blive afsløret. I vil finde ud af, at jeg ikke er en god nok far, søn og ægtemand, og at jeg ikke laver gode nok radioprogrammer.

Jeg ønskede at komme denne følelse af ensomhed til livs, og derfor er mit radioprogram et meget egoistisk projekt, for det handler i virkeligheden om for mig at nå ind til andre kendte mennesker og finde ud af, at de også er utilstrækkelige, løgnere, forfængelige og ondskabsfulde.”

LÆS OGSÅ: Mads har været på 250 Tinder-dates: “Den følsomme mand kan være en sexet mand, selvom han ikke altid kan få den op at stå"

Har du så fået det bedre med dig selv efter disse afsløringer?

”Ja. Jeg har for eksempel altid haft det svært med forfatteren Carsten Jensen, som var en af mine første gæster i programmet. Jeg har syntes, at han var for perfekt til at være virkelig.

Han udgiver så mange anmelderroste bøger og har altid de rigtige holdninger. Men da Carsten satte sig overfor mig i studiet, skete der noget uventet. Jeg fandt jeg ud af, at han blev forfatter, fordi han ville have de kvinder, han ikke kunne få.

Og at han blev en vred politisk debattør, fordi han ville fastholde de kvinder, han havde fået ved at være forfatter. Det er jo fantastisk, for lige pludselig ligger Carsten Jensen-imaget fladt foran mig.

Og et menneske, som er ligeså korrupt som os andre, rejser sig. Det nedbryder ensomheden og skaber nye venskaber. Men jeg må sige, at ligeså vidunderligt det har været, når mine gæster har turdet springe ud over kanten sammen med mig, ligeså forfærdeligt og ensomt har det føltes, når de ikke har haft lyst til det eller ment, de ikke besidder de samme fejl og sider som mig.”

Hvem har ikke villet springe ud over kanten med dig?

”Det var virkelig ensomt, da jeg fortalte Jacob Holdt, at jeg er en stor løgner og afslørede en af mine største løgne. Jeg brugte min egen løgn for at få ham til at åbne sig op omkring alle de historier i Weekendavisen, hvor Jacob er blevet beskyldt for at lyve i sin bog ’Amerikanske billeder’.

At fortælle historier fra mit eget liv, der minder om gæstens, er min interviewteknik. Jacob har hele tiden benægtet anklagerne, men han fortalte mig inden programmet, at Weekendavisen ikke havde afsløret hans egentlige løgne – at han havde løjet meget alvorligere end det, de havde gravet frem.

I studiet lagde jeg så ud med at fortælle Jacob, at jeg i forbindelse med en forestilling lige efter terrorangrebene på Krudttønden og synagogen i København havde løjet den trussel mod mig som person større, end den i virkeligheden var for at få mere opmærksomhed.

Det er jo en seriøs løgn, som kan være til skade for bestemte grupper i samfundet. Men da det var Jacobs tur, vendte han på en femøre og sagde, at han havde været med til at smådrille en dreng i folkeskolen, men kun indtil fjerde klasse, og siden dengang har han taget de svage i hånden. Sikke en banal historie i forhold til, hvad han lovede mig.”

Er det mandigt at snakke om følelser?
”For mig er mandighed forbundet med mod, og det modigste, jeg kan gøre, er at turde være lille. Det kræver ikke mod at være stor, det er mere en teknisk indsats, hvor jeg taler højt og skjuler, at jeg sveder under armene.

Men det egentlige mod kræves, når jeg skal undersøge og forklare, hvordan jeg i virkeligheden har det med de ting, som sker omkring mig, hvordan jeg er sat sammen som menneske, og hvad det er for nogle ting, som gør mig lille.”

Hvad gør dig allermest lille?

”Det irriterer mig, at jeg er så bange, når jeg bliver forelsket. Jeg mærker, hvordan angsten breder sig, og jeg er helt vild bange for, at min kæreste opdager, når forelskelsen ophører, at jeg ikke var det, hun troede, jeg var.

At jeg ikke er så interessant, sej og lækker, som hun forestillede sig. Men det er, hvad det er. Det egentlige problem er, at jeg kan komme den angst til livs ved at spille mine forskellige spil. Jeg kan for eksempel lade som om, at jeg er mere ligeglad med hende, end jeg er, eller ved at overføre angsten fra mig til hende.

Hvis min kæreste nu er til en prisoverrækkelse og sender billeder til mig på telefonen, hvor hun ser hamrende godt ud, er omgivet af mænd, champagne og kanapeer på bordet, kan jeg godt blive grebet af jalousi.

Men jeg kan komme den følelse til livs ved at lade være med at svare på sms’erne, og så vender jalousien sig til min fordel og hendes bagdel. Når jeg er sådan, så føler jeg mig allermest lille.”

Hvorfor er mænd dårlige til at tale om følelser? ... Eller er vi overhovedet det?

”Jeg har fundet ud af gennem min programserie, at mænd faktisk ikke er så dårlige til at snakke om følelser, som jeg frygtede. Jeg synes derimod, at kvinder bliver langt mere blufærdige på mange flere områder, når de taler om deres følelser.

Kvinder flygter især, når man taler om store følelser. Jeg synes faktisk, at jeg er modigere end min kæreste til at tale om følelser, og at hun oftere bevæger sig ud af samtalen, end jeg gør.

Og jeg har brug for at forbinde mig til hende gennem mine følelser, ellers bliver jeg en lukket, hård og fjern kæreste. Jeg har brug for, at hun tager sig den tid at nå ind til mig og mig ind til hende.”

Men beder hun dig ikke om at holde kæft med alle de følelser?

”Det sker helt klart nogle gange. Især fordi jeg godt kan være ret ømtålelig og opfarende, når det kommer til mine følelser. ’Hører du overhovedet efter?’ siger jeg så. Og så svarer hun: ’Årh, det er så trættende. Er det virkelig nødvendigt? Kan vi ikke bare have det sjovt? Jeg kan ikke sidde som en statue og lytte til dig konstant. Jeg er et menneske, og min koncentration kommer og går.’”

Forfatteren Erling Jepsen udvandrede fra dit program et kvarter før tid. Hvorfor blev han sur på dig?

”Jeg har mødt Erling Jepsen i flere sammenhænge i min tid som forfatter, og vi har stået på scenen sammen ved Louisiana litteraturfestival. Her har jeg følt, at han udfordrede mig og min livsfortælling. Altså at han sagde, at mine smertehistorier var mindre relevant, end hans som incestoffer.

I radioprogrammet spurgte jeg derfor Erling, om han også har brugt en offerhistorie for at få mere opmærksomhed og omsorg, som jeg har gjort? Erling har tidligere fortalt og skrevet meget om, hvordan han er blevet udsat for følelsesmæssig incest i sin barndom.

Allerede under introduktionen i radioprogrammet begyndte han højlydt at snorke af min speak. Han sagde, at mit radioprogram ikke havde noget indhold og ville pludselig snakke om fisse ...”

For at undvige spørgsmålet?

”Min fornemmelse var, at han var på vild flugt fra programmet, fordi han ikke kunne holde det ud rent følelsesmæssigt. Han reagerede fysisk på mine spørgsmål og tog en tår af sin vandflaske hvert andet sekund, for han var presset.

Jeg ville gerne snakke med ham om offerroller og den foragt, det lader til, at han har over for mig, men han blev ved med bare at sige ’Åh gud.’ Til sidst følte han, at det var nødvendigt at gå.”

Gik du i panik?

”I total panik. Det var så frygtelig en oplevelse at blive efterladt i studiet og skulle udfylde æteren alene ved at padle rundt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, og Erling ville snakke med mine chefer, som stod ude foran studiet. Jeg prøvede at ringe ham op til sidst i programmet, da han havde forladt bygningen.

Jeg fik fat på hans telefonsvarer og sagde: ’Erling, jeg er jo bange for, at du har ret i, at min stemme er trist, og mit radioprogram er kedeligt. Kom tilbage!’ Det gjorde han ikke, og så var ensomhedsfølelsen der igen.”  

HØR PODCAST MED DEN KORTE RADIOAVIS

LÆS OGSÅ: Listen: Her går manden, der får Politiken-læserne til at glæde sig til fredag

LÆS OGSÅ: Kim Blæsbjerg: "Hvis jeg en dag skulle gå i stå, er det vel, fordi jeg er færdig"

LÆS OGSÅ: De bedste film i 2017 – indtil nu

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok