Det er ikke nogen hemmelighed, at fodboldspillere, Formel 1-racerkørere og musikere kan tjene styrtende med penge. Men hvilke berømtheder tjener egentlig mest i Europa?

Det har det amerikanske erhvervsmagasin Forbes sat sig for at undersøge og har lavet en top-20-liste over, hvem der har fået flest penge ind på kontoen de sidste 12 måneder.

Især i Storbritannien er det gået rigtig godt for de kendte. 12 ud af de 20 har et britisk pas. Nummer tre er bandet Coldplay, men da de er fire medlemmer, skal de 557 millioner reelt set deles i fire, og så er Coldplay pludselig ude af listen. Ligesom listen højest sandsynlig ville have haft mange erhvervsfolk med, hvis Forbes nu havde vurderet dem til at være berømtheder. Men nok om det.

Der er ingen danskere i blandt, kun én fra Skandinavien har fundet vej til listen, og det er naturligvis Manchester United-fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic fra Sverige. Han må dog tage til takke med sidstepladsen på listen, da han har indkasseret 203 millioner kroner, hvilket er hele 386 millioner kroner mindre end Real Madrids Cristiano Ronaldo, der er nummer to på listen.

Ronaldo må nemlig se sig slået af forfatteren bag Harry Potter-bøgerne J. K Rowling, som tjente næsten 602 millioner kroner. Indtægterne kommer især fra den seneste bog 'Harry Potter and the Cursed Child', som har solgt 1.3 millioner eksemplarer i 2016.

J.K Rowling og sangerinden Adele er i øvrigt de eneste to kvinder på listen.

Her er hele listen over Europas rigeste berømtheder:

1. J. K Rowling (Storbritannien; 602 millioner kroner)

2. Cristiano Ronaldo (Portugal; 589 millioner kroner)

3. Coldplay (Storbritannien; 557 millioner kroner)

4. Adele (Storbritannien; 437 millioner kroner)

5. Roger Federer (Schweiz; 405,5 million kroner)

6= Elton John (Storbritannien; 380 millioner kroner)

6= Gordon Ramsey (Storbritannien; 380 millioner kroner)

7. Paul McCartney (Storbritannien; 342 millioner kroner)

8. Rory McIlroy (Storbritannien; 317 millioner kroner)

9. Calvin Harris (Storbritannien; 307 millioner kroner)

10. Lewis Hamilton (Storbritannien; 291,5 million kroner)

11. Simon Cowell (Storbritannien; 275,5 million kroner)

12. Tiesto (Holland, 247 millioner kroner)

13. Sebastian Vettel (Tyskland; 244 millioner kroner)

14. Novak Djokovic (Serbien; 238 millioner kroner)

15. Ed Sheeran (Storbritannien; 234,5 million kroner)

16. Fernando Alonso (Spanien; 228 millioner kroner)

18= Gareth Bale (Storbritannien; 205,5 million kroner)

18= Conor McGregor (Irland; 205,5 million kroner)

20. Zlatan Ibrahimovic (Sverige; 203 millioner kroner)

LÆS OGSÅ: Bling-bling: Se listen over de 20 rigeste hiphopartister

LÆS OGSÅ: De bedste bøger i 2017 - indtil nu

LÆS OGSÅ: Her er de 20 rigeste berømtheder i Europa