Hvad er det for en type mand, der gifter sig med en thai-kvinde?

”Jeg vil nødigt generalisere, men det er ofte mænd, der er ufaglærte og har et job på for eksempel en fabrik. De bor i små byer, hvor der ikke er ret mange mennesker, og hvor mændene sidder alene tilbage, når kvinderne søger mod serviceerhvervene i de større byer. Nogle af dem har været i ægteskaber, som er mislykkedes, eller har mistet deres kone til sygdom, mens andre måske bare har svært ved at møde kvinder, men fælles er, at de lever en smule ensomt. I bund og grund leder de, som alle os andre, efter nogen at elske og dele deres liv med, men af forskellige årsager er det sværere for dem at finde det på traditionel vis.

Første gang, vi tog til Thy, og jeg snakkede med Frank, som er en af mændene i filmen, sagde han: ’Janus, for mig handler det om at have en, jeg kan holde af.’ Det handlede ikke om, at der skulle komme en thaikvinde og tage sig af ham. Han ledte efter en, han kunne give sin kærlighed til.”

Foretrækker nogle af de her mænd i virkeligheden thailandske koner frem for danske?

”Det tror jeg helt sikkert. Jeg har indtryk af, at mange af mændene er opvokset med et mere traditionelt kønsrollemønster, hvor kvinden gør det, som kvinder traditionelt set har gjort, og mændenes job er at forsørge dem. Det mønster finder de i thai-ægteskaberne, og på mange måder har de nok nemmere ved at passe ind i den rolle, hvor der bliver stillet nogle helt andre krav end i mange forhold mellem danske mænd og kvinder.”

Hvordan opstod idéen til projektet oprindeligt?

”I 2006 rejse jeg rundt i Mali og Mauretanien for at lave research til en film om migration fra Afrika til Europa gennem Middelhavet. Da jeg kom hjem, mødte jeg Sine, der som antropolog havde arbejdet med de thailandske kvinder i Nordjylland. Min film om afrikanerne hed ’Eventyrerne’ (2007) og var en klassisk fortælling om drømmen om et bedre liv. Den fortælling kunne jeg genkende i det, Sine fortalte om de enormt entreprenante thaikvinder, der på mange måder var det modsatte af den forestilling, som mange – nok også jeg selv – havde om de her forhold.

Det var nemt at tro, at de var stakkels ofre, som blev udnyttet af nogle perverse, gamle mænd. Men i virkeligheden var det en fortælling om kvinder, for hvem de her ægteskaber var en attraktiv måde at give dem selv og deres familie et bedre liv. Og i den anden ende sad der nogle mænd, som gik rundt og brændte inde med store følelser, men manglede nogen at give dem til. Den historie ville vi gerne fortælle.”

Det er 10 år siden, I lavede tv-dokumentarerne ’Fra Thailand til Thy’ og ’Fra Thy til Thailand’ til DR. Hvorfor har I valgt at vende tilbage?

”Vi syntes, det kunne være interessant at følge de lidt specielle familier over tid. Forestil dig, hvis nogen havde dokumenteret de første danske gæstearbejdere, der kom til landet i 1960’erne og 1970’erne, og fulgt dem generation efter generation. Det ville have givet os et unikt indblik i en vigtig del af dansk historie, og i hvad der sker, når en migrationshistorie bliver til en integrationshistorie.

Det forsøger vi, men fra en helt anderledes vinkel, med ’Hjertelandet’. Men samtidig er det også en historie om to små samfund på hver sin side af jorden, som er gensidigt forbundne, en historie om globalisering og kapitalisme, om mennesker og deres valg, og hvad det egentlig er, der gør os lykkelige.”

Hvordan bliver thai-kvinderne modtaget i Thy?

”Da vi var deroppe første gang og talte med nogle af de lokale, der arbejder på fiskefabrikkerne i Thy, fortalte de, at det ikke betød noget for dem, om det var hvide eller brune hænder, der tog fat. Så længe de ikke var blege for at filetere fisk. I filmen kan man også se, at det er nogle ret udadvendte kvinder, der kommer i arbejde og engagerer sig i lokalsamfundet, og mit indtryk er, at de faktisk er meget vellidte deroppe. Derudover er Thy historisk set et sømandssamfund, så man er vant til mødet med fremmede kulturer, og det, tror jeg også, betyder noget.”

Hvordan portrætterer man mændene uden at gøre grin eller ynke dem?

”Man kan meget hurtigt få mændene til at ligne landsbytosser og kvinderne til at ligne ’gold diggers’, fordi de ikke gifter sig og lever på samme måde som alle os andre. Det har vi selvfølgelig været meget bevidste om i arbejdet med filmen. Jeg tror, det er vigtigt at forsøge at komme bag om fordommene og vise, hvad det er for et helt universelt menneskeligt behov for omsorg og forsørgelse, vi alle har tilfælles.

Det kan godt være, at de her mænd og jeg ikke har læst de samme bøger, ser de samme tv-programmer og stemmer på det samme parti, men den længsel, de har, kan jeg sagtens sætte mig ind i. Og det tror jeg også, at andre kan. Vi kunne nemt have klippet et underholdningsprogram sammen, der hænger mændene og kvinderne ud, men i stedet forsøger vi at vise seerne, hvordan de her mennesker er blevet, som de er, og hvorfor deres liv har udviklet sig, som de har.”

Men handler det virkelig om kærlighed – er det ikke bare rene proforma-ægteskaber?

”Det gør det for mændene. Men for kvinderne er det et mere kollektivt projekt. Det handler om muligheden for at give dem selv og deres familie et bedre liv, fordi alternativet i mange tilfælde er at blive slidt op i rismarkerne eller tage til Pattaya og blive sexarbejder. Men filmen viser, at over tid opstår der, hvis ikke decideret kærlighed, så i hvert fald en stor hengivenhed og dedikation mellem de her mænd og kvinder. Ellers ville deres ægteskaber aldrig kunne holde så længe.” ■

LÆS MERE: Ugens streaming anbefaling: Fauda

LÆS MERE: En popstjernes efterliv: ”Min selvtillid har været kunstigt boosted i fire år. Nu mister jeg 50 følgere – om dagen”

LÆS MERE: 'Niarns død': TV2 sender dokumentar om alkoholens altødelæggende virkning på rapperen