Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

De bedste cocktails til nytårsaften

Nytår: De bedste cocktails

Årets sidste aften nærmer sig med hastige skridt. Men hvad skal der i nytårsglassene? En af Danmarks bedste bartendere giver her tre bud på aftenens sjusser. Kasper Riewe Henriksen, der har dystet mod eliten af bartendere i Diageo World Class og er tidligere bartender på Ruby, giver her sit bud på tre favoritcocktails, alle kan lave.

printer Print
preparation Total: 5 minutter
plate 1 drink

Ingredienser

French 75

  • 2 cl. Tanqueray Ten
  • 1 cl. friskpresset citronjuice
  • 0,5 cl. sukkersirup. (1,75 dele sukker opløst i 1 del vand)

Sailor's coffee

  • 4 cl. Ron Zacapa 23
  • 2 cl. Heering Coffee
  • 1 cl. kondenseret mælk (mælk indkogt med sukker)

Whiskey toddy

  • 6 cl. Johnnie Walker Black Label
  • 2 cl. friskpresset citron
  • 9 cl. varm Ginger Beer
  • 2 tsk. honning
  • 2 skiver ingefær
  • 1 drys kanel

Sådan gør du

Velkomstdrink / før middagen

”Før middagen har vi brug for noget friskt, syrligt og gerne med en anelse bitterhed til at sætte spytproduktionen i gang og øge appetitten. Og når det nu er nytår, synes jeg, det er oplagt at lægge ud med en champagnecocktail, som er nem at gå til og ikke kræver alverdens ingredienser”, siger Kasper Riewe Henriksen.

French 75

Denne klassiske cocktail opkaldt efter den franske 75 mm. kanon, der blev brugt i begge verdenskrige, er oplagt til at skyde nytåret i gang. Frisk, tør og en god velkomstcocktail.

  1. Alle ingredienser på nær champagnen shakes med is og sies op i et champagneglas uden is.
  2. Drinken toppes med en tør champagne og pyntes med citronskal og et kirsebær. 

Efter middagen

"Efter middagen er tiden inde til denne 'kop kaffe' som et springbræt til aftenens fest. Cocktailen er sødlig med en let bitterhed fra både kaffelikøren og muskatnødden” siger Kasper Riewe Henriksen.

Sailors Coffee

  1. Den kondenserede mælk røres i de to øvrige produkter, så denne opløses.
  2. Herefter shakes det hele med is og sies op i en lille kaffekop eller cocktailglas uden is.
  3. Til slut rives lidt muskat over cocktailen.

 

Nytårsbraget

”Efter kl. 24 når nytåret er blevet skudt ind, og vi har stået stivfrosne og kigget mod himlen, kan det være rart at komme ind til noget at varme sig på. Derfor har jeg valgt en varm cocktail som det sidste bud på en nytårscocktail”, siger Kasper Riewe Henriksen.

Whisky Toddy

  1. Stød ingefæren i bunden af glasset og tilsæt alle ingredienser undtagen whisky.
  2. Omrør til honningen er opløst og si drinken over i et varmt glas med whisky.
  3. Pynt cocktailen med en appelsinskive med nelliker og en kanelstang.

 

5 gode råd, når du selv skal i gang

  1. Sørg altid for at have rigeligt is. Tænk is som en ingrediens. Is holder is koldt, så spar ikke på den.
  2. Vælg 1-3 cocktails og lav dem ordentligt. Forsøget på at lave for mange forskellige derhjemme ender som regel med, at ingen bliver lavet.
  3. Bedre råvarer giver bedre cocktails.
  4. Det er ofte nemmere, billigere og bedre at lave tingene selv frem for at købe premixede produkter.
  5. Hold det simpelt.