Der er ingen (absolut ingen!) som Woody Allen. Især ikke når det gælder hans film. Instruktøren har i mere end et halvt århundrede produceret den ene mærkværdige, løsslupne, sørgmodige og monumentale lille sludrefilm efter den anden, og på torsdag får vi så én mere, mens vi inden for den kommende tid også får den første serie fra instruktørens hånd. Den har han i øvrigt allerede varmet op til ved i bedste Allen-stil, at kalde den ”en stor fejltagelse.”

Sådan nogle ord, har instruktøren imidlertid ikke brugt om sin kommende film, og ’Café Society’ er da også en periode-snakkefilm for ægte Allen-fans.

Og selvom den nu 80-årige instruktør er blevet mere let i sine pointer med årene, så formår han altid at caste skuespillere med en vis frækhed, mens hans replikker konstant er spiddende og stærkt underholdende.

Det vidner det bugnende filmudvalg på streamingtjenesterne fra Allens i alt 50 år lange karriere da i den grad også om. Særligt TV2 Play har købt godt ind, og det er svært ikke at finde en god Allen-film her.

Men der er nu også masser af Woody-godter på de andre tjenester, så hermed følger en liste over Woody Allen-film, som er et must at se som opvarmning til ’Café Society’ – og som der alle knytter sig en sjov lille anekdote til.

Bullets over Broadway (1994)

Komplikationerne står i kø i denne film fra 1920’ernes Broadway, hvor en manuskriptforfatter får finansiering til et stykke. Desværre viser det sig at være fra mafiaen, og Allen viser med stort vid og sublim komisk timing, at han kender samtlige film om teateropsætninger til fulde.

Samtidig leger instruktøren konstant med klichéforestillingerne om både krævende skuespillere, skrivere og instruktører. Woody Allen er imidlertid mærkbart tro imod miljøet, som han ikke udstiller, men i stedet knuselsker, og filmen bliver på den måde et bevis på, hvor dygtig instruktøren kan være til at udvikle sine roller undervejs.

Læg i den henseende mærke til, hvordan hovedperson David Shaynes (John Cusack) første og sidste replik i filmen er helt og aldeles modstridende – og hvordan det tydeliggør en karakterudvikling, som kun ganske få andre instruktører formår at mane frem.

Kan streames på TV2 Play

Annie Hall (1977)

Man kan altid diskutere, hvad der er den bedste Woody Allen-film, men flertallet vil nok hælde til denne perle (selvom ’Manhattan’ som sproglig og billedrig oplevelse nok er et lille nøk bedre!). ’Annie Hall’ er da også tæt på at være den perfekte Woody Allen-film. Der er så meget frækhed i dialogen – se bare her:

– og så mange underlige indslag, at man ikke kan andet end at fryde sig fra start til slut. Filmen har dannet skole for nyere amerikanske filmskabere som Noah Baumbach og Lena Dunham, fordi den introducerede begrebet ”mumblecore”.

En undergenre i filmverdenen, hvor dialogen er mumlende vidunderlig og uforudsigelig, og som ’Annie Hall’ indførte ved blandt andet at have dobbelt så lange snakkescener som i nogen anden amerikansk film fra 1977. Historien er på mange måder helt klassisk med en mand-møder-kvinde-fortælling, men den bliver krøllet rundt i Allen forrygende univers.

Kan streames på Netflix

Dur og mol (1999)

Se, her har vi at gøre med noget, der kunne minde om den nye ’Café Society’. Og så alligevel ikke. Men tidsperioden står i hvert fald tydeligt frem i den melankolsk morsomme filmperle, hvor verdens næstbedste jazzguitarist indleder et forhold til to kvinder på samme tid, men efterhånden finder vi ud af, at den person, som han egentlig er mest forelsket i, er ham selv.

Sean Penn spiller en sjældent velfungerende morsom rolle, og endnu engang må man bare sige, at Woody Allen er god til at få skuespillere til at opføre sig som instruktøren selv gør, når kameraerne er slukkede: Neurotisk, underdanig og alligevel konstant selvovervurderende.

Sådan vil man også se Jesse Eisenberg opføre sig i ’Café Society’, hvor han forsøger at skabe sig en karriere i Hollywood, mens to kvinder kommer på tværs af hans koncentration.

Kan streames på TV2 Play

Vicky Cristina Barcelona (2008)

I ’Anything Else’ fra 2003 forklarer Woody Allens rolle, at han har haft en drøm om en trekant med den blonde Marilyn Monroe og den mørkere Sophia Lauren. Og som Allen tørt konstaterer: ”Hvis jeg ikke tager meget fejl, så er det første gang, at de to gode skuespillerinder har optrådt i noget som sammen før”.

Fem år senere udlevede Allen drømmen i en mere moderne version. Han laver nemlig et ægte trekantsdrama – og en trekant – imellem Javier Bardem (Allen), Scarlett Johansson (Monroe) og Penelope Cruz (Lauren).

Om det var dette, der førte Cruz og Bardem endeligt sammen som par i virkeligheden, vides ikke, men de seksuelle spændinger er i hvert fald ustyrligt morsomme i ’Vicky Cristina Barcelona’, der er noget så sjældent som en Woody Allen-film leveret med kødelig passion og ikke alt for meget ironi.

Kan streames på Viaplay

Midnight in Paris (2011)

Woody Allens fantasi får frit løb om natten i Paris. Det må stå klart efter, at man har set ’Midnight in Paris’, der er én af instruktørens allerbedste film. Owen Wilson agerer den socialt akavede Allen-reminiscens denne gang, og det gør han så godt, at man næsten føler, at han er Allen selv.

Wilson spiller manden, der drømmer sig væk fra nutiden og hen imod de swingende 1920’ere, og på en rejse til Paris oplever han pludselig at blive sendt tilbage i tiden efter midnat. Her møder han alle sine litterære forbilleder.

Derudover forelsker Wilsons rolle sig i øvrigt også i Picassos muse. ’Midnight in Paris’ er et mesterværk, som de kun kan laves af Woody Allen. Filmen blev da også Oscar-nomineret, men som sædvanlig mødte Woody Allen ikke op. Han tror nemlig ikke på, at man kan give priser til noget, der gerne vil være kunst, og derfor har han aldrig været til stede ved én eneste af sine 24 nomineringer gennem tiden.

Kan streames på TV2 Play og Viaplay

Woody Allen: A Documentary (2012)

Hvis du vil vide mere om instruktørens tanker om film og verden generelt, så er denne dokumentar et suverænt sted at starte. Gennem kolleger, familie og venner hører vi om Woody som menneske og instruktør.

Der er ikke nogen større filmanalyser, men de mange talende ansigter skaber en interessant mosaik med alle deres anekdoter, så man virkelig får lyst til gense mange af Allens film.

Særligt Diane Keatons fortællinger om, hvordan hun kæmpede for, at få den lille, neurotiske mand til at forelske sig i hende, og Allens egne beretninger om, at han var lykkelig, indtil han som femårig fandt ud af, at han ikke skulle være levende for evigt, er både morsomme og rørende. Man lærer noget om Woody Allen, og forelsker sig en smule mere i hans film.

Kan streames på Netflix