”Selvfølgelig har jeg da læst den.” Sådan har du sikkert også sagt om en bog, du svagt stiftede bekendtskab med en gang i gymnasietiden, men som du aldrig fik læst, forbi du var i byen. Siden da har du spillet Litterære Lars og citeret et par replikker fra filmen, hver gang chancen bød sig til.
Men husk nu, at man ikke kan dømme en bog ud fra dens filmatisering. Heldigvis er det nu sommer, og du har god tid til rent faktisk at læse de bøger, du købte med de bedste intentioner, men som nu udelukkende pynter i reolen, på din otte timers flyvetur til Bermuda. Vi præsenterer 10 bøger, du påstår at have læst, og som det nu er blevet tid til at slå op i:
Vredens druer: John Steinbeck (1939)
Denne roman vandt ikke alene Steinbeck Pulitzerprisen, men bliver også betragtet som et af det tyvende århundredes vigtigste værker. Den omhandler familien Joads, der under depressionen i 30’erne må forlade deres farm i Oklahoma, og blev uhyre populær blandt arbejderklassen i Amerika i sin samtid, dels på grund af Steinbecks sympati for den enorme arbejdsløse masse, dels på grund af den lettilgængelige skrivestil.
LÆS OGSÅ: De 10 ringeste film de seneste 10 år
Den kroniske uskyld: Klaus Rifbjerg (1958)
Rifbjergs Den kroniske uskyld kom som en del af bølgen af ungdomslitteratur i midten af forrige århundrede efter Griberen i rugen (1951). Romanen drejer sig om identitetsskabelse, nærmere bestemt gymnasiasten Tores i forhold til hans ven Tore. Rygtet vil i øvrigt vide, at hvis du læser Klaus Rifbjergs store roman efter gymnasiet, vil du med posten modtage en højhalset sweater og et årskort til Louisiana.
Digte: Yahya Hassan (2013)
Dette er den bedst sælgende danske digtsamling nogensinde, og du har garanteret ikke læst den. Alligevel føler du, at du har læst den, fordi du på Youtube har set en video med Hassan, der læser sit langdigt op henover Daddy Yankees ’Gasolina’. Samlingen handler om Hassans opvækst i en indvandrerghetto i Aarhus V, er skrevet med vrede blokbogstaver, og du bør læse bogen igennem, hvis du fortsat vil have en mening om ’debatten.’
Griberen i rugen: J.D. Salinger (1951)
Også kendt som ’Forbandede ungdom’. Dette er alle dannelsesromaners moder, har været forbudt i amerikanske skoler mellem 1961 of 1982 og har desuden fået en vis mytisk status, idet manden der myrdede John Lennon, havde bogen i lommen, da han blev arresteret, og manden, der forsøgte at myrde daværende præsident Ronald Reagan, havde bogen liggende på sit hotelværelse.
Hærværk: Tom Kristensen (1930)
Denne semibiografiske roman af en af landets allerstørste tastatur-boksere handler om en mand, der er godt og gammeldags træt af pis. Han er træt af sin kone, sin familie, sit borgerlige liv og arbejde, træt af ikke at være slået igennem som digter, og derfor beslutter han sig for at drikke sig ihjel. Hovedpersonen Jastrau vælter derefter rundt i en suppe af København, druk, hor og hot jazz.
LÆS OGSÅ: Vesterbro har tatoveringer i ansigtet og fotografer på gaden
Den store Gatsby: F. Scott Fitzgerald (1925)
Det er den med Leonardo DiCaprio og Jay Z. Fitzgeralds mesterværk om ’den fortabte generation’ i mellemkrigsårenes ’jazz age’, deres dekandente men meningsløse fester og mørket der ulmer i horisonten, bliver ofte omtalt som verdens bedste bog. Det hedder sig i øvrigt også, at den noget mere sprælske forfatter og gonzojournalist Hunter S. Thompson (Fear and Loathing in Las Vegas) skrev hele Den store Gatsby ind på skrivemaskine, for at lære at skrive spændende og levende.
En flygtning krydser sit spor: Aksel Sandemose (1933)
Janteloven har sin oprindelse i Sandemoses mursten af en på en gang kold og poetisk fortælling om sin opvækst i den lille fabriksby Jante på Mors i Limfjorden. Det er her, man ikke skal tro man er noget og så videre og så videre. Bogen er alfa og omega, hvis man vil forstå Janteloven lidt udover det gængse niveau, hvor det bruges som forsvar for at køre rundt i indre by med vinduerne nede og musikken helt oppe.
1984: George Orwell (1949)
Du kender godt Big Brother. Altså ikke tv-programmet, men idéen om at nogen holder øje med os allesammen. I romanen er verden opdelt i tre lande, der skiftes til at bekrige hinanden, mens indbyggerne holdes nede med lige dele hård hånd, illusioner og propaganda, blandt andet ’partiets’ slagord ’krig er fred, frihed er slaveri, uvidenhed er styrke’.
Vejene: Jack Kerouac (1957)
‘Den ændrede mit liv, som den ændrede alle andres,’ har Bob Dylan sagt om denne klassiker. Bogen handler om Kerouacs alterego Sal Paradise og dennes ven Dean Moriarty, der rejser hen over USA’s magiske veje i en evig søgen efter kicks og mening med tilværelsen. Kerouac blev kendt som kongen af beatgenerationen og drak sig efterfølgende ihjel, da presset blev for stort. Det oprindelige, vanvittige og ucensurerede manuskript blev for øvrigt udgivet på dansk for et par år siden og er om muligt endnu mere interessant end den egentlige bog.
LÆS OGSÅ: De starter på bunden: Påklæder på Det Kongelige Teater
Den afrikanske farm: Isak Dinesen (Karen Blixen) (1937)
Vi rankede alle sammen ryggen, da ’Out of Africa’ vandt en Oscar i 1985, men vores hurra-råb runger sgu lidt hult, når ingen af os har læst bogen. Og det er egentligt en fejl, for det er en smadderfin bog. Den handler om Blixens kaffefarm i Kenya, hendes mand/fætter, Bror Blixen, kærligheden til englænderen Finch Hatton og de sidste årtier i den britiske kolonitid.
Den gamle mand og havet: Ernest Hemingway (1952)
Uden, at der skal gå for meget gymnasielærer i den, skal det siges, at Hemingways bøger er som et isbjerg: Du ser kun toppen af det, resten er under overfladen. Det smukke ved det er, at resten kan fortolkes så frit, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på. Derfor er det utroligt nemt at virke begavet på gamle Hemingways bekostning. Følg en gammel cubansk mand ud for at fange en fisk, så fange en fisk, og så tilbage igen. Spil derefter klog over for dine venner.
LÆS OGSÅ: 15 bøger du skal læse, inden du bliver 30
LÆS OGSÅ: At læse er at rejse: 15 bøger, der sender dig på langfart
LÆS OGSÅ: Seks danske mænd: Den bedste bog jeg har læst i år
