En cirka 11-årig pige hyperventilerer og græder og ser generelt ud som om det er på tide at ringe efter ambulancen: ”JEG…JEG…VINKEDE TIL HAM…. OG SÅ… VINKEDE HAN TILBAGE...OG… OG…SÅ…BLINKEDE…HANTILMIGUUUUUUUUUUHHHUUUUUUU!”

Pigens mor står på to meters afstand og filmer datterens nærdødsanfald med sin mobiltelefon. Vi er ved udgangen af koncertsalen, og den første koncert på Christophers forårsturné er netop slut på Kulturværftet i Helsingør torsdag aften.

Det er en school night, klokken er næsten 23, men piger ned til fire år har skrålet med på ’All about sex’ og alle de andre frække ting, som Christopher synger om. Anmeldelser af hans nye album ’Closer’ (som er strøget forbi Lukas Graham og Justin Bieber på hitlisten) hævder, at den 23-årige eye candy fra Tårnby har skruet op for liderligheden og ned for substansen, men det lader ikke til at genere pigerne – de fleste i alderen 10 til 15-16 år – torsdag aften i Helsingør, tværtimod.

Nogle af dem har stået hele eftermiddagen ved bagindgangen for at få et glimt af idolet. Inde i koncertsalen har de taget iPhones og store skilte med og skrevet ”Chris” i panden.

Men udover de første mange rækker foran scenen med alle de hvinende, hyperventilerende piger og deres tvangsindlagte mødre eller fædre lidt længere tilbage i salen, er her  også flere kærestepar og venindepar i tyverne, som kan alle teksterne.

Der er ingen grund til at tro, at det vil være anderledes, når Christopher lægger pigerne ned i Herning, Falconer, Odense osv. på sin danmarksturné, som på forhånd ligner et triumftog non-stop. Senere på året venter Kina og Asien, hvor Amagers guldlokkede popdreng med swimmingpool-øjnene også gik nummer ét i vinter. Han har selv sagt, at det er på grund af håret og øjnene.



Det er et godt show. Pigerne på de første 10 rækker skriger, inden han har sunget en linje, men efterhånden får Christopher også arbejdet sig ind på resten af publikum, og til sidst syder og koger i hvert fald halvdelen af HAL 14 i det gamle skibsværft ved siden af Kronborg.

Inden koncerten fik jeg lov at tale kort med ham, efter han havde overstået en meet and greet-session med en håndfuld piger, der havde vundet en konkurrence. Christopher tager sig god tid. Pladeselskabets PR-kvinde fortæller, at der er massiv efterspørgsel. Alle vil have Christopher.

De får så mange henvendelser, at de ikke kan følge med. Alle elsker Christopher. Han er på forsiden af Euroman, han er i Natholdet med Breinholdt, han er på forsiden af Gaffa, optræder i X Factor-finalen, giver store interviews til de store dagblade. Han er overalt. Og alligevel er han præcis så flink, ligetil og nærværende som man få indtryk af i Michael Charles Gaunts forrygende portræt for et par uger siden.
Han er bundsympatisk, men har kant og en skarp humor. Han er selvbevidst, men har selvironi – som han demonstrerer på nummeret First Like  der rummer linjerne 'dit hår ligner nudler' og 'er sikker på, at manden han har den mindste pik'.



Jeg er ikke 14 år og heller ikke kvinde i tyverne, men så røvsygt statsgaranteret heteroseksuel mand, som man kan være, og aner derfor ikke, om Christopher er sexet. Men han ser godt ud, har karisma og er charmerende. Han har sikkert nøjagtigt det, som andre store tween- og teen-idoler fra Take That og One Direction har haft.

Noget, der sikkert passer perfekt til de sikkert ret stormende dagdrømme, som piger i den aldersgruppe har. Både de romantiske og dem for de lidt ældre, der er all about sex. Når Christopher synger, at han kysser pigens Tulips, er det er nok ikke tulipaner, men noget andet botanisk.

Jeg var skeptisk på forhånd. Jeg er blevet gammel. Jeg er så gammel, at i min ungdom i 1980ernes Helsinge, var drenge garanteret tæsk, hvis de gik med make-up. Sådan en som Christopher ikke være blevet kaldt nudelhår, flødebolle eller pretty boy, men bøssesvin. Tiden er heldigvis en anden nu.

Prince er død. Christopher lever. Inden koncerten spørger jeg ham, Christopher, hvordan han reagerede, da han fik at vide, at Prince var død.

”Ligesom så mange andre mennesker, som han har betydet meget for, blev jeg ked af det. Han lavede supersuperfede ting, og det er stort tab. Jeg vil dedikere et nummer i aften til ham. Han har inspireret mig meget. Første gang jeg hørte Prince, var jeg fire år, tror jeg. Det har sikkert været til en eller anden 40 års fødselsdag, hvor min far sagde, ’nu skal du bare høre den her, den er god’. Det var Kiss.”

Under koncerten spiller Christopher sit nummer ”Mama”, der er en Kiss-pastiche, selv om hans yndlings-Prince-nummer er Purple Rain. Christophers falset er helt oppe i Prince-lejet, og det er et funky nummer med en ringende Kiss-guitar. Christopher dedikerer et andet, mere alvorligt nummer til Prince. Han nåede aldrig selv at komme til en Prince-koncert, fortæller han mig.

”Der er andre musikere, som har været endnu større for mig, som John Mayer og Michael Jackson. Den fedeste koncert, jeg har været til, var John Mayer i Forum, hvor jeg var 15 år. Det var første gang, jeg havde en pige med, og jeg stod bare og tænkte, det er det der, jeg skal. Men Prince var fantastisk, og for nylig har jeg siddet og set nogle af hans shows. Han var SÅ VILD!”

Heldigvis er Christopher mere Prince og Michael Jackson end John Mayer i Helsingør torsdag aften. Det er pop, men det er aldrig kedeligt. Christopher er ikke Prince, men han er funky.

”Det et helt nyt show, som er en langt, langt større produktion end før.  Jeg er overdrevet spændt og føler for første gang, at alt andet end det musikalske er ude af mine hænder. Jeg står som en galophest og sparker i startboksen inden det store væddeløb.”

Til ekstranummeret kommer Christopher ud i et skinnede hvidt outfit; hvide forrevne jeans, hvide sneakers, kridhvid læderjakke med guldlynlåse. Det er en anden ting, der er imponerende ved manden, altså Christopher. Han har en gennemført og karakteristisk stil. Han har ikke festoriginalen Princes fantasi og ekstravagante vovemod, men hvem har også det? Mindre kan gøre det. Christopher ligner en stjerne.

”Tak. Ja, jeg tænker over min stil. Det har jeg ikke altid gjort. Det var først, da jeg fik min første kæreste som 15-årig, at jeg begyndte at gå op i det. Inden var jeg fuldstændig ligeglad. Jeg var skater og spillede fodbold og tænkte aldrig på, hvordan jeg så ud. Jeg har en kæreste nu, som går meget op i det, og jeg bruger meget tid på at læse modeblogs. Mit favoritmærke er helt klart Calvin Klein. Jeg er også en sucker for brands som Levi’s Tommy Hilfiger og Diesel.”



Uden for bagindgangen, hvor vi sidder og taler, har en pigemængde samlet sig. Nogen har set Christophers bil ankomme. Man får indtryk af, at Christopher kender alle sine fans og er bevidst om dét, fansene og han giver hinanden.

Halvvejs inde i koncerten smider han sin tømte vandflaske ud i pigemængden, som takker med et hylende hvin, og Christopher smiler skal tilbage. Det virker helt naturligt og på sin plads.

Vi taler lidt om hans store passion. Han fortæller, han har været på Camp Nou flere gange. Hans all-time-favoritspiller er Lionel Messi. Christopher har spillet fodbold siden han var fem år og spiller stadig angriber i Kløvermarken Boldklub hver søndag.

”Fodbold er det bedste. Det fylder så meget for mig, at jeg stadig er nede over, at Barcelona blev slået ud af Champions League. Jeg er begyndt at tvivle på, at vi kan vinde det spanske mesterskab efter det. Alle mine homies er Real Madrid-fans, og jeg må indrømme, at jeg er begyndt at føle varmere for Real, efter Zidane er blevet træner. Han var en superfed spiller, en af de største, og undervurderet.”

Jeg forstår godt pigerne. Nok ikke på dén måde. Men meget bedre end før. Før var jeg
skeptisk.

Koncerten slutter med, at Christopher hopper ned fra scenekanten, ned foran første række og løber igennem fansene. Pigerne skriger, og  Christopher smider sit drivvåde håndklæde ud i mængden, hvor pigerne slås om det.

Og så kommer jeg pludselig til at tænke på den 21. august 1988, hvor jeg, selv stod som en anden teenagepige på første række i Idrætsparken og så mit største idol i de år, en lille mand, der næsten udelukkende skrev og sang om sex og gik i dametøj. Det var Prince.

Inden koncerten ventede vi - som pigerne i Helsingør torsdag aften 2016 - i otte timer foran Idrætsparken for at stå på første række, og løb - som pigerne i Helsingør torsdag aften 2016 - efter stjernens limousine med tonede ruder. Om eftermiddagen inden koncerten så vi gennem ruderne hele hans show-garderobe, der fyldte hele det renseri i Classensgade, hvor det var ved at blive klargjort til aftenens koncert og følte, at vi havde været tæt på stjernens støv.

Det var Prince i al hans storhed, magt og vælde, pomp og pragt. På toppen af poppen. Det var Lovesexy-turnéen, og det er stadig den vildeste og mest ufattelige koncert, jeg har været til blandt vel omkring 50 i mit liv. Jeg husker stadig, at Prince blinkede til mig de tre meter væk, og lavede sit skæve Prince-smil. Måske følte dem omkring mig det samme. At det var dem, Prince blinkede og smilede til. Det gjorde de sikkert. Ligesom de 14-årige piger i Helsingør torsdag aften.

Jeg ved ikke, om pigerne i Helsingør vil huske Christopher-koncerten, til de dør.
Christopher er ikke Prince. Det er der ingen, der er. Men mindre kan også gøre det.

Christopher er på danmarksturné  28.4-7.5.