Hurra, tænk, lækre Søndermarken fyldt med pot-rygende picnic-piger, besudlet af et overflødighedshorn af bredspektret funk ... men uden sponsorrock, MTV-jams, urinstøv eller svedtelte. Eller superstars og 90’er hængerøv. For rappen er langt fra død, den har bare været lidt underkuet på klubberne af 00’er-techhouse, men nu hvor vi krise-stresser, og selv gymnasieeleverne har rygerekord, må vi konstatere, at rap genfødes konstant.
Hver gang vi brækker os over Kanye West, kommer der bare en ny profet-skjald og spytter en rå roman ud fra en ny sæbekasse af friske opklippede beatmantras.
Ja, jeg har en tilståelse - jeg elsker sort musik, hvis man må kalde det det. Især den slags, hvor taleflippere gakker, mens nakker knækker over biologiske refleks-boom-beats. Glem Snoop i Tivoli og danskhall. Jeg vil have beats fra hudløse Curtis Mayfield til militante Public Enemy, innovative lyde fra det afronautiske kontinuum i traditionen fra Sun Ra over dub og Miles til nutidens Footwork.
LÆS OGSÅ: Stilskabende hiphop-pionerer: De opfandt parkaen, sneakers og t-shirts
Jeg er klar over, at funk er blevet et forkætret ord i Danmark, takket være fortidens massive udledning af den onde 80’er-sølvbryllupsfunk, der udklækkedes på Montmartre og Jazzhouse, og som stadig looper lystigt på Victor lørdag aften. Tænk Earth, Wind and Fire og andre formations-dansende uniforms-udklædte afroamerikanere, der prøver at simulere hvidhed og tage frække Afrika ud af funken via den glatte fuzak-deroute.
Det er bare ikke den funk, jeg kan lide, og vi skal heller ikke dvæle yderligere ved den her, for her kommer et rundown over det bedste, weekenden bringer:
1. Kernen i Vanguards program i år er spræl-levende, stenhård, poetisk 90’er NYC rap i skikkelse af selveste arkitekten, der definerede denne samplebaserede støvede boom-bap, DJ Premier fra nu lukkede Gangstar. Han kan bare det der med at hooke et par eksotiske arkiv-bidder op over sine karakteristiske 12-bit MPC samplerbeats, her med hele hoffet fra rap-museet: Nas, KRS1, Rakim og underligt nok modetossen Kanye (via Nike):
Sidst jeg så Premier spille, kom myremanden Pharrell hen og bukkede zen-agtigt foran pulten, blev ignoreret og gik så med resten af rummet på karisma-nasser-slæb. Premier scratchede bare “Don’t you forget about me” som lyn-kommentar. Premier er en urokkelig konsistent faktor, selv de beats, som han lavede til poppede Jay-Z og Christina Aguilera, matchede det fantasifulde med det funky.
2. Tæt associeret er M.O.P. - mere grumset urban realisme fra Brooklyn, der selv i radio-hjernevaskede house-Danmark har hittet på klubberne:
3. Premier har også haft fat i Mobb Deep fra Queensbridge, der for alvor blev kendt for at disse hele LA-scenen via gotiske ustemte piano-horror-beats inspireret af Wu-Tang, dengang kyst-krigen, der kostede 2Pac og Biggie livet, kørte. Så det er ikke helt tilfældigt, at de endte som soundtrack til GTA IV. Mobb Deep er ikke blege for en god sviner, selv Jay-Z får en tur her:
4. Vanguard flyder med formatbrydende excentrikere som de meget knotne og politiske Dead Prez, vinylgraver-kollektivet Digging in the Crates (D.I.T.C.), den maskerede superhelt Madvillain og den London-baserede rapper med det misvisende navn, Jay Electronica, der har et barn med Erykah Badu og er mest kendt for at kortslutte den engelske hyperoverklasse ved at score bank-arvingen Kate Rothschild fra hendes mega posh ægtemand. Mest farverig er dog gode gamle Kool Keith, en bindegal kamæleon af en liderbasse, der zapper mellem tossede alteregos inspireret af porno, Elvis, James Brown, Sceaming Jay Hawkins og hans besøg på tosseanstalten på Bellevue i NYC. Han er kendt som Dr. Octagon, Dr. Dooom, Black Elvis, Dr. Ultra, Crazy Lou og Poppa Large.
5. Vanguard har også en mere retrospektiv side, mest populistisk repræsenteret via de chic-samplende one hit wonders fra Sugarhill Gang, der startede rap-ballet for masserne tilbage i 1979. De har allieret sig med rapperne fra Grandmaster’s Furious 5, der åbenbart endelig har rejst sig fra cracken og skilsmissen med deres konge-dj, Grandmaster Flash, der lavede det episke pionerværk “The Adventures of Grandmaster Flash on the Wheels of Steel” i et take med tre pladespillere og 8 plader - uden overdubs - tilbage i 1981 - første gang vi hørte lyden af vinyl-smadring:
Senere distancerede Flash sig fra resten af feltet ved at introducere den sociopolitiske rap på denne slæbende, electro-inspirerede klassiker, før de blev overhalet af Run DMC-generationen:
6. Den futuristisk-fjollede hurtigere electro fra de tidlige 80ere - der inspirerede Miami bass, ghetto tech, Detroit, electroclash og trap - var oprindeligt designet som danseværktøj for electroboogie-moondancere med hvide handsker og smag for fjollede vocoder-smølfe-vokaler, Kraftwerk-samples og den evige Roland 808. Genren er repræsenteret kl.13 lørdag via Newcleus:
7. Mange af de ovennævnte genredefinerende artister har jagtet sjældne samples fra den rige mørke musikhistorie, og en del af de samplede artister har fået en sand renæssance af at blive klippet op og spyttet på. Som Stetsasonic rappede: ”Tell the truth, James Brown was old 'Til Eric and Rakim came out with 'I Got Soul’”. En hurtig søgning på Roy Ayers fortæller, at han officielt er samplet på 376 plader, så mon ikke du får deja-vu/flashbacks i stor stil, når han spiller sin luftige rare-groove jazz-funk og måske nogle af sine Ramp-klassikere under træerne?
8. Og mon ikke der også bliver tændt op til S!vas mørke, stenede, ambiente, svævende trap-rap-rapporter på avanceret nydansk? Vi venter på nyt, men sidste års anthem virker endnu, så ham rive 20.000 Distortion-børn rundt til den her:
Sjovt at tænke på de mange tusind velnærede danskere med ren straffeattest i en paradispark på Frederiksberg, der dyrker ond socialrealistisk rap fra kvarterer, hvor de ville blive rullet. Rap er stadig – ud over et eksotisk indblik for os blegnæb i et utilgængeligt og ofte tilsyneladende mere ægte univers, end den danske folkekomedies kulturprodukter, og hvad nettet nu vil pimpe os – en i bedste velgående levende kultur - ikke bare som gademode for Hellerup-børnevoksne.
Se hele programmet her:
LÆS OGSÅ: Video: Sivas' ghettohymne rykket til rigmandsreservat
LÆS OGSÅ: 50 Cent er (ikke) konkurs
