Sommeren i Danmark er de sensete år blevet ensbetydende med jazzfestivaller i snart alle små flækker landet rundt, fra København til Slangerup og Ribe. Og det er da positivt, for ikke siden starten af 70’erne har så mange store navne fra den genre lagt vejen forbi Danmark.

Det betyder også en række telte med banjospil og store fadøl, bløde toner på alle landets havne og masser af mulighed for at coole ned i sommervarmen. Problemet er bare, at de færreste af os er så velbevandrede i genren, som vi var for 40 år siden, da København var Europas jazzhovedstad.

Derfor har du her 9 råd til, hvordan du kan gå til jazzfestival uden at skille dig negativt ud:

Råd #1: Prøv så vidt det er muligt, at undgå at omtale en trombone som en ’trækbasun’.

Råd #2: Hvis spurgt, så lad som om du ikke anede, at Tony Bennett havde teamet op med Lady Gaga. Du vidste ikke, at de vandt en grammy sidste år, du vidste faktisk ikke engang hvem Lady Gaga var, og du har ikke deres plade derhjemme.

Råd #3: Omtal alle jazzudgivelser som ’plader’.

Råd #4: Mens musikken spiller, og en sød pige kigger på dig, så luk øjnene og nik hovedet fra side til side, som om det gør ondt. På den måde ser det ud som om, du virkelig føler musikken, men selvfølgelig kun, hvis du gør det nogenlunde i takt.


Herbie Hancock og Chick Corea er et af hovednavnene ved Copenhagen Jazzfestival. Du har selvfølgelig kendt alt til dem, siden de så sådan her ud.

Råd #5: Når du siger noget om Louis Armstrong, så husk at trække på s’et (Loui S’Armstrong). Det er sådan, de gør i New Orleans. Og lad for guds skylde være med at sige, at du bedst kan lide ’What a Wonderful World.’

Råd #6: Hvis nogen siger noget om Charlie Parker, griner du bare lidt og siger ’ Ah ja: Gamle Yardbird’. Træk dig derefter hurtigt væk.

Råd #7: Husk, at rigtige jazzcats tager heroin. Bliver det en kende for ekstremt, kan du også ty til en kold Classic, men caffe latte er bandlyst.

Råd #8: Selvom du udelukkende kender Jørgen Leth fra Tour de France, skal du ikke holde dig tilbage fra at rose hans spoken word plader.

Råd #9: Ender du i en kneben situation, kan din eneste udvej være at namedroppe semi-obskure jazzmusikere. Memorer derfor disse navne: Kenny Burrell, ’Lockjaw’ Davis, Stanley Turrentine og Sonny Clark.

Copenhagen Jazz Festival spiller 3. – 12. juli, Aarhus Jazz Festival 11.-18. juli.Øvrige kan tjekkes her . 

LÆS OGSÅ: Jazz den op fra slap

LÆS OGSÅ: All that jazz: Tre typer, du møder til jazzfestival

LÆS OGSÅ: Guide til jazzstil