Det starter med guitaren. Et par enkelte anslag, der nærmest siger ”nu skal I eddermame høre”. Så mundharmonika, trommer og bas. De lægger stemningen an som et varmt, blødt og i grunden utight flow, der lyder som vanilje og ren kærlighed optaget i en fjern tid, der måske ikke er så fjern endda. Så stemmen: ”Mørket kommer listende, og nu må jeg stå for skud.”

Sådan starter Steppeulvenes album Hip ud. I sig selv ikke meget. Otte numre som kun var øvet to gange, inden de blev indspillet på bare fire dage i Metronome studierne tilbage i 1967. Et album, der ikke solgte mere end 700 eksemplarer på to år, af et band, der kun nåede at spille 18 koncerter, inden forsangeren Eik Skaløe forlod gruppen og Danmark for at rejse østpå, hvor han året efter pladeudgivelsen begik selvmord.

Alligevel kan ingen modsige, at albummet i dag står som en af de mest ikoniske, danske pladeudgivelser nogensinde.

Euroman.dk har tidligere klædt dig på med 7 uomgængelige jazzplader, og her kigger vi nærmere på Hip, der 48 år efter udgivelsen netop har været oppe og vende som nummer fire på albumhitlisten. Og det allerede før den nye film Steppeulven om den legendariske forsanger har haft premiere.

”I og med, han kun lavede én plade og så gik hen og døde under mystiske omstændigheder, er Eik Skaløe jo helt speciel. Han kan slet ikke sammenlignes med nogen anden i dansk musik, hvad angår mystik og kultstatus,” siger musiker Nikolaj Nørlund, der tilbage i 1995 var med til at udgive et hyldestalbum til Hip.

”For mig står Hip som en hjørnesten i dansk rock. Den brænder kraftigt igennem som et bud på, hvad dansk rock er. Steppeulvene var nogen, der tog noget musik og gjorde det til deres eget. Og så kan det godt være, at der er fejl hist og her, Eik synger ikke særlig pænt, og rytmen er decideret utight engang imellem, men det er måske netop det, der gør den til noget særligt.”

Selvom pladen i sin samtid solgte dårligt, og musikken kun nåede ud til en snæver skare af hippier, fortsætter den med at inspirere og imponere. Steppeulv-prisen er opkaldt efter Steppeulvene og uddeles af Foreningen af Danske Musikkritikere. Bandet Spids Nøgenhat, der i 2013 slog igennem med sangen Lolland Falster, vandt i år to Steppeulv-priser for årets orkester og årets livenavn.

”Pladen har egentligt altid været i min familie, men jeg begyndte for alvor at lytte til den, da jeg var i starten af tyverne. Det var især teksterne, der gjorde det for mig. Linjen ’isbjørnen blev skudt uden at nogen kvinder så det’, husker jeg især. Den grinte vi meget af.”

”Man må respektere dem for at være banebrydende for dansk rock, altså rigtig dansk rock. Og så er teksterne meget inspirerende, åbner for muligheder. Nogle af vores numre arbejder med samme måde at skabe billeder og associationer,” siger Morten Aron, der er guitarist i Spids Nøgenhat.


Skaløe sendte breve til kæresten fra sine bohemerejser rundt om i verden, hvor han også skrev flere af sine sangtekster, blandt andet tilegnet kæresten Iben, af Skaløe kaldet Itsi-Bitsi. (still fra Steppeulven).

Og hvem var så manden bag disse fantastiske tekster? Eik Skaløe, en rødhåret fyr fra Københavns Nordvestkvarter, lignede ved første øjekast ikke meget andet end enhver anden hippie. Dog er det i højeste grad på grund af ham, at Steppeulvene ikke endte i glemmebogen som endnu et 60’er-band.

Skaløe er en mytisk figur i dansk musik af den slags, der ikke er mange af. Som noget nær Danmarks Jim Morrison, hvis nogen af de to kan tåle sammenligning, levede han stærkt og døde ung. Han blev en inkarnation af den søgende sjæl, og hans mytiske historie gik hen og blev næsten større end selve albummet.

"Vi lytter stadig til pladen i dag, fordi den er unik med Eik Skaløes usædvanlige og stærkt poetiske tekster. Men myten, som opstod efter hans død, har også en vis tiltrækningskraft for mange og spiller givet en smule ind, men Hip havde naturligvis ikke fået sit lange liv, hvis ikke det var en fantastisk LP," siger Jan Poulsen, journalist og forfatter til bogen 'Eik Skaløe. Spejder og Steppeulv'.

"Bare det at det var en dansksproget rockplade med egne melodier og tekster var et kæmpe nybrud. Tidligere havde man oversat amerikanske og engelske sange eller skrevet egne melodier med ubegavede engelske tekster."

Peter Belli havde tidligere sunget Bob Dylan på dansk, og en lang række pigtrådsbands havde skrevet deres enge numre, men på engelsk. Den selvgjorte blanding gør, at Steppeulvene ofte bliver krediteret for, at være de første til rigtigt at bringe rocken til Danmark, eller nærmere bringe Danmark til rocken.

Den psykedeliske blues-rock har en canabistisk smag, som Eik Skaløe selv sagde det. For røget blev der, og det er nok også derfor den har denne jammede lyd, der nok ikke ligger helt lige på beatet, men til gengæld vinder det tabte ved det ikke umiddelbart målbare: De ville det, de troede på det.

Musikken var skabt til teksterne, og teksterne bar i høj grad præg af, at Skaløe aldrig så sig selv som musiker, men som forfatter. ’Den elektriske guitar er vores tids skrivemaskine, LP’en er vores roman,’ sagde han, og pladen kan også ses som en elektrisk digtsamling, i stedet for et musikalbum.

Efter pladeudgivelsen i 1967 optrådte Steppeulvene 18 gange – med skiftende held. Manglende penge til instrumenter og lydudstyr, politiets evige jagt på stoffer og pressens ensporede interesse for samme blev til sidst for meget for Skaløe, der besluttede sig for at droppe musikerlivet for at vende tilbage til tilværelsen som rejsende.

Han tog mod Nepal på en fysisk som indre rejse, der skulle vise sig at blive fatal. I 1968 blev hans af rovdyr halvt fortærede lig fundet på grænsen mellem Indien og Pakistan. I hans taske fandt man et afskedsbrev, de sidste linjer skrevet dansk rocks største poet:

"Til myndighederne: Som jeg forventer at I har regnet ud, er dette et planlagt selvmord. Ingen andre end den onde person inden i mig bærer skylden. Tilgiv mig.  Eik Skaløe."

Steppeulven har dansk premiere 19. februar
Se trailer til filmen her:



Tre album, du kan lytte til, hvis du vil høre inspirationen fra Hip:

Gasolin’: Gasolin’, 1970
Var det ikke for Steppeulvene, havde Gasolin’ aldrig sunget på dansk. Det har Kim Larsen i hvert fald sagt i flere interviews. Gasolin’ var bandets første dansksprogede album, da de tidligere sang på engelsk.

Spids Nøgenhat: Kommer med fred, 2013
Bragede igennem lydmuren med tvetydige syng-med-tekster, masser af attitude og drive. Lidt til singlen Lolland Falster og skrål med.

Folkeklubben: Danmarksfilm, 2014
De tre drenge i Folkeklubben har et teksunivers af en karakter og finesse, der ikke er set ofte siden Steppeulvene. Og ligesom Ulvene hænger tekst og musik ubrydeligt sammen.


LÆS OGSÅ: Vinnie Who er tilbage med George Harrison-inspireret ballade

LÆS OGSÅ: Euromans skribent får en tur i Father John Mistys vridemaskine

LÆS OGSÅ: Euroman-leder: Skal hash legaliseres?