Det svenske samfund er undertrykt af et meningstyranni. Det mener Karl Ove Knausgård, der i en ny kronik sammenligner den intellektuelle ufrihed i Sverige med tilstanden i verdens totalitære stater.
Den norske forfatter bor i det sydøstlige Skåne med sin svenske forfatterkone. Og han har levet i landet i en årrække. Alligevel får den svenske debat ham stadig til at føle sig som en outsider. En rolle, han gerne tager på sig, når han vil påpege svenske problemer.
Sidste år skabte han overskrifter med sin udtalelse om, at alle mænd, når de møder en kvinde, overvejer, hvordan det ville være at gå i seng med hende.
Bliv ven med Euroman på Facebook
Knausgård sagde det, vist nok, ikke hovedsagelig for at provokere, men for at vise hvad der skal til for at blive opfattet som kvindefornedrende i Sverige. Forfatterens pointe var, at svenskerne er kønsforskrækkede.
LÆS OGSÅ: Rumpebilen: Reklamen der er for kønsdiskrimerende for Norge
Nu kritiserer han igen måden, man taler om tingene på i hans selvvalgte eksilland.
”Jeg har boet her i 13 år, og jeg har endnu ikke forstået, hvorfor der er så meget had og frygt her,” skriver Karl Ove Knausgård i avisen Dagens Nyheter.
Efter hans mening forsøger mange svenske meningsdannere at gøre en række synspunkter, først og fremmest de indvandringskritiske, illegitime ved at stemple dem som fascistiske eller nazistiske. Med et litteraturhistorisk kunstgreb kalder han denne gruppe for kykloper, altså de enøjede væsener fra ’Odysseen’.
”Grunden til, at der findes så meget had hos kykloperne, og så meget frygt, tror jeg er enkel. Kykloperne vil ikke vide af de dele af virkeligheden som ikke er, som de mener, at den bør være. Kyklopernes stats-minister kaldte for ikke så længe siden et legitimt parti, indvalgt i riksdagen, for et nyfascistisk parti,” skriver Knausgård og bekymrer sig over, at sådan et udsagn ikke vækker skandale i et land som Sverige.
Og kykloperne har også været ude med riven efter Knausgård, forstår man.
”En kyklop sammenlignede mig med Anders Behring Breivik i deres største avis,” skriver 'Min Kamp'-forfatteren, der nævner også at være blevet kaldt for nazist og, senest, for en litterær pædofil.
Det er den svenske litteraturskribent Ebba Witt-Brattström, der for nylig har hæftet sidstnævnte mærkat på Knausgaard, apropos forfatterens debutroman, der snart udgives i Sverige.
LÆS OGSÅ: 15 bøger du skal læse inden du fylder 30 år
Bogen hedder ’Ude af verden’ og handler om den 26-årige skolelærer Henrik Vankel, der forelsker sig i sin 13-årige elev Mirjam og går i seng med hende, hvorefter han flygter fra den lille by, hvor han underviser, og herefter bruger lang tid på at skamme sig – og savne hende.
Karl Ove Knausgård kommer noget af kritikken, som han er sikker på vil følge med udgivelsen af debutromanen, i forkøbet.
Han forklarer, at han selv havde sjælekvaler med at skrive om den tabubelagte seksuelle relation, mens han skrev bogen. Og han argumenterer for, at en roman skal kunne beskrive skønheden i det umoralske.
Alligevel ved han, at bogen ikke vil blive godt modtaget af kykloperne, fordi de ikke kan håndtere det ambivalente. Heller ikke i fiktiv form.
”Det som hverken er godt eller ondt, forstår de ikke, og det gør dem vrede. Derfor bryder de sig ikke om litteratur.”
Og dét er ikke bare et kunstnerisk problem, det er også et problem for samfundet, skriver Knausgård.
”Jeg kender ikke til noget land i verden, bortset fra de totalitære, hvor forfatterne er så usynlige i den offentlige debat.”
Det kan man ikke sige om Knausgård, der citeres overalt i svenske og norske medier disse dage. Og bedre reklame for sin debutroman kunne en provokatør vel næppe ønske sig?
Du kan læse hele Knausgårds artikel her.
LÆS OGSÅ: Mænd er mere vilde med deres skæg end kvinder
LÆS OGSÅ: Lummer litteratur bliver til lingeri
LÆS OGSÅ: Seks danske mænd: de bedste bøger vi har læst i år
